Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/6 2023
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf: 87 10 68 00
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4605, Lon 10.0409

Randers Bibliotek


Viser 104 events fra/efter 10. jun. 2024

2. Nov Ekskursion

Bustur til Bogforum

Lørdag den 2. november 2024, kl. 06-22.
Pris: Entré: 575 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Tag med Randers Bibliotek til Bogforum i København lørdag 2. november..

Lørdag 2. november byder Randers Bibliotek på tur til Bogforum i København. Du kan læne dig tilbage og nyde turen i bussen og slippe for at tænke på parkering, praktik og billet til Bogforum. Når vi ankommer til København, ligger et sandt bogmekka for dine fødder, og du kan frit opleve lige, hvad du vil, indtil bussen går hjemad til Randers igen.

Tidsplan:
Kl. 06.00: Afgang fra Kulturhuset i Randers - ved bogbus p-pladsen på Fischersgade
Kl. 10.00-18.00: Bogforums åbningstid
kl. 18.00: Busafgang fra Bogforum

Billetten indeholder transport tur/retur samt dagsbillet til Bogforum. Der er toilet i bussen. Medbring endelig selv morgenmad, kaffe, te med mere. Der er ingen servering på bussen. Der vil være toiletpause både på ud- og hjemturem. På hjemturen vil der også være mulighed for at købe lidt at spise.

Vi glæder os til turen.

Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek er med på turen. Hun kan kontaktes på 20155934
Vis kort
4. Nov Foredrag

Filosofi på Randers Bibliotek

Mandag den 4. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 50 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Randers Bibliotek byder på fire aftener om filosofi med foredragsholder og filosof Jakob Lovas. Kom og bliv klogere!.

Fra mandag 21. oktober til og med mandag 2. december kan du hver 14. dag komme til filosofi på Randers Bibliotek.

Filosof og foredragsholder Jakob Lovas står for denne foredragsrække. Foredragene byder på vidt forskellige filosofiske ideer, der har det til fælles, at de kan udfordre os til at leve vores liv anderledes. Det er altså filosofi, når det er allermest konkret og virkelig kan gøre en forskel - i hverdagen, på arbejdspladsen eller i lokalsamfundet. Foredragene er tankevækkende og går i dybden med de filosofiske ideer, men har samtidig fokus på at gøre filosofien forståelig og vedkommende for alle. Foredragene varer en time, derefter er der mulighed for at købe kaffe og kage. Efter en kort pause guider Jakob Lovas på baggrund af foredraget til en fælles filosofisk samtale.

De fire emner er:

mandag 21. oktober kl. 19.00: Sociale fælleder
eller hvordan vores sociale liv har et eksplosivt potentiale til at forandre samfundet - én fællesspisning ad gangen.

mandag 4. november kl. 19.00: Nye intelligenser
eller hvad ordet 'menneske' egentlig betyder i den kunstige intelligenses tidsalder, hvor din computer er klogere end dig.

mandag 18. november kl. 19.00: Grøn utopi
eller hvordan vi blev afhængige af fossile brændsler, og hvordan det gode liv ser ud på den anden side af den grønne omstilling.

mandag 2. december kl. 19.00: Vedligeholdelse
eller hvordan man strejker i køkkenet eller soveværelset, og laver en ny og bedre økonomi i processen.

Du kan være med alle gange eller enkelte, alt efter hvad der passer dig. Et billetkøb gælder til den pågældende aften, så skal du være med alle fire gange, skal du købe fire billetter.

"Jakob er en usædvanlig dygtig og engageret foredragsholder.
Han er et naturtalent som formidler og etablerer med det
samme en tillidsfuld samtale med publikum, hvor filosofien virker
som en døråbner for nye tankevækkende perspektiver. Han vil
være en gevinst for enhver højskole, ja, for enhver arbejdsplads
i det hele taget."

Bjørn Bredal
Højskoleforstander og tidligere redaktør på Politiken
Vis kort
5. Nov Foredrag

Livestreaming Hovedbiblioteket: Tal, tilfældigheder og tipping points

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 18.45-21.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Livestreaming giver dig en unik naturvidenskabelig oplevelse..

Ved Professor i statistik Susanne Ditlevsen ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet.

Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet.

Foredraget foregår i Kulturhuset sal.

Har du spørgsmål til foredraget kontakt Pernille på pj@randersbib.dk eller Erik på el@randersbib.dk

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte.)
Vis kort

Morgensang på biblioteket

Onsdag den 6. november 2024, kl. 08.30-08.45.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom på Randers Bibliotek og deltag i et kvarter fælles morgensang - en go' start på dagen..

Vi har et bibliotek med en akustik, som er ideel til fællessang, derfor indbyder vi til morgensang en række onsdagsmorgener fra august til december kl. 8.30 midt i Randers Bibliotek.

Vi synger en fire-fem sange, og herefter kan vi gå på arbejde eller ud i verdenen med opladt sind.
Peter Elmelund slår tonen an på guitar og giver sangene en kort introduktion.

Det foregår i Pyramiden den første onsdag i måneden og hver onsdag i december frem til jul.

Datoerne er følgende: 7.8., 4.9., 2.10., 6.11., 4.12., 11.12. og 18.12.

Gratis.

Ingen tilmelding
Vis kort
6. Nov Andet

Repair Café Randers

Onsdag den 6. november 2024, kl. 14-16.30.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
I bæredygtighedens navn kan du få hjælp til at få repareret dine huller i sokkerne, brødristeren eller limet knoppen på bordflagstangen inden det ryger i skraldespanden..

Kig forbi, hvis du har ting, som du ikke selv kan fikse i Repair Caféen på Randers Bibliotek i "Den Blå Boks"

Repair Caféens mål er hjælpe til med de små reparationer, der kan give brugsgenstande en længere levetid.
I Repair Caféen møder du vores fingersnilde frivillige, også kaldet 'fixere'. I vil i fællesskab undersøge, om I kan reparere din medbragte ting, som er i stykker.
Reparationerne kan være mange; en ødelagt oplader, en flænge i trøjen, hul i sokken, børnenes fjernstyrede bil eller brødristeren, der er stået af.

Vi glæder os til at se jer og sætte skub i reparationerne!

Repair Caféen holder åben den første og sidste onsdag i måneden kl. 14-16.30 og har til huset i "Den Blå Boks" på Hovedbiblioteket.

Kontakt Lena Koldsø eller Susanne Vestergård, hvis du har spørgsmål til caféen.

PS. Tøjet skal være rent
Vis kort
6. Nov Foredrag

Håb - Et forsvar for fremtiden

Onsdag den 6. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 95 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Randers Bibliotek byder på Foredrag med Kristian Leth..

Dette Kristian Leth foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej. Baseret på Leths bog af samme navn, er foredraget underbygget igennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden. Kristian Leth forklarer, hvorfor vi egentlig burde være mere optimistiske nu, i denne tid, end nogensinde før.

Vi mennesker har altid forudsagt verdens nært forestående undergang. I dag fylder klima, terror og pandemier aviser og tv og hjemmesider, og alle har hver deres take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste undergår katastrofale forandringer. Det er blevet umoderne at håbe og tro på, at det kan være anderledes. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til fremtiden.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi mennesker altid frygtet fremtiden? Og er det egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Eller mindre? Og hvad gør det ved os som mennesker, at have frygten som grundtone i livet?
Vis kort
7. Nov Andet

Torsdagstræf: flet til jul og fugl

Torsdag den 7. november 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Arrangør: Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket. Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Vær med når Margit Halkjær Kristensen fletter pilegrene til f.eks. små kræmmerhuse, julekugler og stjerner..

Margit Halkjær Kristensen har arbejdet og flettet med pil i mange år, store projekter som små. Hun har også undervist i pileflet på weekendkurser, så hun har en meget stor erfaring indenfor området. Vi er derfor glade for at få besøg af hende igen på det lille bibliotek i Dronningborg.

Hun viser f.eks. hvordan man fletter pilegrene til små kræmmerhuse, stjerner, eller hvordan man fletter kugler der kan pyntes med juletræskæde, eller bruges som foderplads for fugle. Margit har mange spændende ideer til hvordan julen bliver hyggelig med pileflet, som hun deler ud af denne dag.

I bibliotekets montre udstilles modeller og færdige arbejder til inspiration samt materialer og redskaber.

For et beskedent beløb kan man købe materialer til "prøv selv" aktivitet med pilegrene.
Bøger om pileflet er fundet frem og kan lånes med hjem.
Få en god snak om kreative ideer og fine tips over en kop kaffe eller te!

Tilmelding nødvendigt.

Har du spørgsmål kan du kontakte Sonja Vestergaard
Vis kort
7. Nov Foredrag

Den nødvendige far

Torsdag den 7. november 2024, kl. 17-18.30.
Pris: Entré: 125 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom til foredrag med Anders Kofoed..

Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle i et nyt og spændende foredrag baseret på hans nyeste bog 'Den nødvendige far'. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar.

I dette foredrag tages der udgangspunkt i faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer ... men først og fremmest hos mennesker. Udover den nyeste forskning inddrager Anders Kofoed også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar. Han kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse med fokus på farens rolle. Anders holder foredrg i ca. en time og derefter er der mulighed for spørgsmål.

Anders Kofoed er biolog, zoolog og naturvejleder. Siden august 2013 har han været fast dyreekspert på tv-programmet GO' Morgen Danmark, ligesom han har været ansat hos København Zoo, og var én af drivkrafterne bag etableringen af Den Blå Planet.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Inger Nygaard Kaad på ink@randersbib.dk

Foredraget arrangeres i samarbejde med FOF
Vis kort
12. Nov Foredrag

Livestreaming Hovedbiblioteket: Fortidens og fremtidens vilde natur

Tirsdag den 12. november 2024, kl. 18.45-21.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Livestreaming giver dig en unik naturvidenskabelig oplevelse..

Ved n aturrådgiver Anne Eskildsen , p rofessor i biodiversitet Rasmus Ejrnæs ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet og p rofessor i økologi Hans Henrik Bruun ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang - men hvornår begyndte nedgangen og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.

Foredraget foregår i Kulturhuset sal.

Har du spørgsmål til foredraget kontakt Pernille på pj@randersbib.dk eller Erik på el@randersbib.dk

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte.)
Vis kort
13. Nov Foredrag

Foredrag: Kodenavn Flamme - den danske Stasispion

Onsdag den 13. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 75 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Journalist og forfatter Ole Sønnichsen levendegør et stykke foruroligende Danmarks- og Europahistorie, når han fortæller om JP-journalist Flemming Sørensens to årtier som spion for DDR under den kolde krig..

Den Kolde Krig var på sit højeste, da den danske journalist Flemming Sørensen blev hvervet som spion for den berygtede og brutale østtyske sikkerhedstjeneste Stasi. I 1960 gjorde Jyllands-Posten Flemming Sørensen til deres udsendte i Den Kolde Krigs hovedstad, Berlin. Her tog hans hemmelige karriere for alvor tog fart, ikke mindst fordi han som international journalist kunne krydse den ellers hermetisk lukkede grænse mellem øst og vest.

I de følgende år forrådte Sørensen talrige tyskere og danskere, hvoraf flere endte med hårde fængselsstraffe i DDR. Da Stasi mærkede, at jorden brændte i Vestberlin, fingerede de et nummer, der skulle få deres danske agent forflyttet til Bonn. Tricket, der er en spionfilm værdig, fik placeret Sørensen som spion i Vesttysklands politiske hjerte. Den danske journalist og spion skulle ende med at tjene fjenden i to årtier.

KODENAVN FLAMME er den spektakulære og fascinerende fortælling om en af Stasis allervigtigste danske agenter. Flemming Sørensen blev aldrig dømt, selv om han faktisk stod anklaget for spionage i en opsigtvækkende og farverig retssag i Vesttyskland i 1980'erne. Et stykke dansk verdenshistorie, der vækker den nære fortid til live - men også et stykke historie, som er blevet skræmmende aktuel.

Foredraget er baseret på bogen af samme navn og en omfattende research i Stasis arkiver, hvor Flemming Sørensens utrolige sag fylder adskillige hyldemeter. Dertil kommer andre tyske og danske arkiver og interviews med hovedpersonens venner, kollegaer, fjender og ofre. Fascinerende TV-klip fra perioden er flettet ind i foredraget.

Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til lang en række anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre bestsellerne 'One Dollar Man' og 'Rejsen til Amerika', som du kan låne på Randers Bibliotek (se nedenfor).

Arrangementet afholdes i samarbejde med FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord.

Har du spørgsmål kan du kontakte Mik Stegger
Vis kort