Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/6 2023
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf: 87 10 68 00
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4605, Lon 10.0409

Randers Bibliotek


Viser 79 events fra/efter 23. maj 2024

23. Sep Foredrag

Bog-boom fra grænselandet

Mandag den 23. september 2024, kl. 17-18.30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Grænseforeningen og Randers Bibliotek byder på inspiration til efterårets og vinterens læsning med Kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis..

Kulturedaktør på Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, fortæller denne eftermiddag på Randers Bibliotek om den nyere og nyeste litteratur i grænselandet. Han vil pege på nogle af de skønlitterære udgivelser fra perioden 2012 til 2022, som han også har anmeldt i Flensborg Avis.Davidsen har også forslag til, hvorfor antallet af skønlitterære bøger om grænselandet nærmest er eksploderet og har opnået store salgstal og ikke mindst meget store udlånstal på bibliotekerne over hele landet.

Velkommen til en fyraftensinspiration. Det er muligt at købe kaffe, te, vand, vin og snacks.
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Inger Nygaard Kaad
Vis kort

Eftermiddagssang med højskolesangbogen

Onsdag den 25. september 2024, kl. 16.30-17.15.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom og lær nogle af de nye sange i højskolesangbogen. Vi skal både synge sangene og høre om deres forfattere og tilblivelse..

I november 2020 udkom den 19. udgave af højskolesangbogen med i alt 601 sange. 151 af dem er nye.

Biblioteksmusikant Peter Elmelund vil sammen med sangglade kolleger præsentere nye og gamle sange fra Højskolesangbogen, når Randers Bibliotek hen over fem onsdage byder på fællessang.

Hver gang synger vi både kendte sange og nogle af de nye.

Efterårets eftermiddagssangsdatoer er følgende onsdage
kl. 16.30-17.15: 28.8., 25.9., 30.10., 27.11., 18.12.

Der er fri entre og ingen tilmelding. Og der er kaffe på kanden!
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Peter Elmelund
Vis kort

Guidet fælleslæsning

Torsdag den 26. september 2024, kl. 13.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Arrangør: Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket. Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Vil du have en litteraturoplevelse ud over det sædvanlige? Så prøv fælleslæsning!.

Fælleslæsning er en anderledes og meget meningsgivende litteraturoplevelse, hvor man i en lille gruppe samles om at læse og tale om en eller flere korte tekster. Typisk en novelle og et digt. Teksterne læses højt af Rebecca Munk Jepsen, der er bibliotekar og læseguide på Randers Bibliotek. Herefter taler vi om teksterne og det, de sætter i gang i os.

Hvad sker der i teksten? Hvordan reagerer vi på det, der sker i teksten? Minder teksten os om noget?
Der er ingen facit, og der kræves ingen særlige forkundskaber eller forberedelse. Du skal blot komme, som du er. Alle kan nemlig være med, når litteraturen danner rammen for samtalen. Har du på dagen mere lyst til blot at lytte, er du også velkommen til blot at nyde oplæsningen.

Fælleslæsning er for alle voksne. Fælleslæsningen forløber over 4 gange i efteråret. Du er velkommen hver gang, flere gange eller til bare lige at kigge ind en enkelt gang for at se, om det er noget for dig.

Der vil være kaffe og the
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rebecca Munk Jepsen eller på tlf. 87106868.
Gratis, men tilmelding nødvendig grundet begrænset deltagerantal.

Vi mødes følgende torsdage: Torsdag 29/8, 12/9, 26/9 og 3/10

Du skal melde dig til hver enkelt fælleslæsning.

Vi mødes i mødelokale i Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, 8930 Randers

NB. Lokalet i Dronningborg ligger på 1. sal, så du skal være i stand til at gå en etage op
Vis kort
30. Sep Foredrag

Klub Klassisk: Lili Boulanger - D'un matin de printemps

Mandag den 30. september 2024, kl. 16-17.30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Velkommen i Randers Biblioteks klassiske lytteklub..

Uanset om du bare er nysgerrig på klassisk musik eller har lyttet til genren i årevis, er der noget at få med hjem, når Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger, introducerer månedens værk i Klub Klassisk.

Mik fortæller om musikken, komponisten og den tid, som tonerne blev skrevet i, hvorefter vi sammen lytter til månedens værk og taler om, hvad den musik vi lige har hørt, kan have på hjerte.

Programmet for Klub Klassisk fastlægges af Danmarks Radios P2. Siden her opdateres så snart der er yderligere oplysninger om, hvad vi skal lytte til i efterårssæsonen.

Der er altid kaffe på kanden i Klub Klassisk, der foregår i Kulturhusets sal. Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig via knappen her på siden
Vis kort

Morgensang på biblioteket

Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 08.30-08.45.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom på Randers Bibliotek og deltag i et kvarter fælles morgensang - en go' start på dagen..

Vi har et bibliotek med en akustik, som er ideel til fællessang, derfor indbyder vi til morgensang en række onsdagsmorgener fra august til december kl. 8.30 midt i Randers Bibliotek.

Vi synger en fire-fem sange, og herefter kan vi gå på arbejde eller ud i verdenen med opladt sind.
Peter Elmelund slår tonen an på guitar og giver sangene en kort introduktion.

Det foregår i Pyramiden den første onsdag i måneden og hver onsdag i december frem til jul.

Datoerne er følgende: 7.8., 4.9., 2.10., 6.11., 4.12., 11.12. og 18.12.

Gratis.

Ingen tilmelding
Vis kort

Guidet fælleslæsning

Torsdag den 3. oktober 2024, kl. 13.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Arrangør: Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket. Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Vil du have en litteraturoplevelse ud over det sædvanlige? Så prøv fælleslæsning!.

Fælleslæsning er en anderledes og meget meningsgivende litteraturoplevelse, hvor man i en lille gruppe samles om at læse og tale om en eller flere korte tekster. Typisk en novelle og et digt. Teksterne læses højt af Rebecca Munk Jepsen, der er bibliotekar og læseguide på Randers Bibliotek. Herefter taler vi om teksterne og det, de sætter i gang i os.

Hvad sker der i teksten? Hvordan reagerer vi på det, der sker i teksten? Minder teksten os om noget?
Der er ingen facit, og der kræves ingen særlige forkundskaber eller forberedelse. Du skal blot komme, som du er. Alle kan nemlig være med, når litteraturen danner rammen for samtalen. Har du på dagen mere lyst til blot at lytte, er du også velkommen til blot at nyde oplæsningen.

Fælleslæsning er for alle voksne. Fælleslæsningen forløber over 4 gange i efteråret. Du er velkommen hver gang, flere gange eller til bare lige at kigge ind en enkelt gang for at se, om det er noget for dig.

Der vil være kaffe og the
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rebecca Munk Jepsen eller på tlf. 87106868.
Gratis, men tilmelding nødvendig grundet begrænset deltagerantal.

Vi mødes følgende torsdage: Torsdag 29/8, 12/9, 26/9 og 3/10

Du skal melde dig til hver enkelt fælleslæsning.

Vi mødes i mødelokale i Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, 8930 Randers

NB. Lokalet i Dronningborg ligger på 1. sal, så du skal være i stand til at gå en etage op
Vis kort
4. Okt Klassisk

"Salmer i 1000 år" - Et fællessangsarrangement på Randers Bibliotek

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 15-16.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Fredag 4. oktober kl. 15.00 byder Randers Bibliotek i samarbejde med Sangkraft Randers på fællessangsarrangement i Kulturhuset sal..

Deltagerne kan glæde sig til at synge salmer fra flere århundreder i den danske salmetradition. Ud over at synge vil deltagerne også få viden om de enkelte salmeforfattere, komponister og musikken. Musikformidler Mik Stegger og litteraturformidler Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek vil sætte salmerne ind i litteratur- og musikhistoriens ramme. Daglig leder af Sangkraft Randers, Kristian Melchior, spiller til salmerne og bidrager også til fortællingerne.

Eftermiddagens repertoire byder på 15 salmer. Den ældste salme i salmebogen har rødder helt tilbage til det 4. århundrede, og den skal vi synge. Den nyeste salme i programmet er skrevet så sent som sidste år. Vi vil også synge velkendte salmer fra de største salmedigtere: Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann, men også lokale Jakob Knudsen og Jørgen Michaelsen er på programmet. Salmefællessangen vil også byde på salmer skrevet af nulevende salmedigtere: fx Dy Plambeck og Lisbeth Smedegaard Andersen.
Arrangementet er en del af kirkemusikfestivalen i Randers. Der er gratis entré, men man skal tilmelde sig på randersbib.dk
Vis kort
4. Okt Foredrag

Mød en englænder, en svensker, en syrer eller en

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 16-17.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Mød et menneske, som kommer fra et andet land. Hør om, hvorfor man vælger Danmark som sit nye land..

Du vil ikke på forhånd få at vide, hvilket land personen kommer fra, og du vil lære noget om en anden kultur.

Du kan f.eks. høre om forskelle på de to lande - eller ligheder.

Vi har kaffe og te på kanden.

I Den Blå Boks på Hovedbiblioteket

Gratis. Ingen tilmelding.

Fredage 6. september, 4. oktober, 1. november og 6. december 2024

Har du spørgsmål til mødet kan du kontakte Dorthe Andreassen
Vis kort
10. Okt Andet

Hans Pilgaard - kampen for et sjovere liv

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Få inspiration til at anvende dinhumoristisk sans..

I en tid hvor der måske ikke er meget at grine af, er det vigtigere end nogensinde før, at vi gør netop det.
Hans Pilgaard giver masser af inspiration til, hvordan vi kan anvende vores 7. sans - den humoristiske - i kampen for et lidt sjovere og lettere liv.

Foredraget er desuden spækket med underholdende anekdoter og eftertænksomme personlige beretninger fra Hans Pilgaards liv og imponerende karriere, som de fleste af os har fulgt på skærmen.

Et foredrag der støjer, vækker latter og eftertanke - og måske håb!

Har du spørgsmål til foredraget kan du kontakte Lena Koldsø.

Foredraget afholdes på Sindets Dag i forlængelse af program planlagt af SIND Randers. Hold øje med det øvrige program.

Arrangør: SIND Randers, AOF og Randers Bibliotek.

Hans Pilgaard
Han er en af Danmarks mest populære journalister samt studieværter og har i mere end 30 år lavet tv. Særligt er Hans Pilgaard kendt for programmerne "Hvem vil være millionær" og "Go aften Danmark".

Fakta om Sindets Dag. Kilde: Sind.dk

FN's sundhedsorganisation WHO står bag mærkedagen World Mental Health Day (Sindets Dag) d. 10. oktober.
Årets tema for Sindets Dag i 2023 er "Mental sundhed er en grundlæggende menneskerettighed".
Mange af SINDs lokalafdelinger rundt omkring i landet har en række arrangementer og aktiviteter i forbindelse med Sindets Dag.

Fakta om psykiske sygdomme. Kilde: Danske Patienter


Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til 580.000 danskere. Hver tredje får en psykiatrisk diagnose i løbet af livet.
Næsten hver fjerde opfatter sig selv som pårørende til én eller flere personer med psykisk sygdom.
Psykiske lidelser rammer alle aldre, men cirka 50 procent af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14-års alderen, mens 75 procent er debuteret ved 24-årsalderen.
Vis kort
17. Okt Andet

Trøstemus-café

Torsdag den 17. oktober 2024, kl. 13-16.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Vil du være med til at gøre en forskel for vores børn, så de kan føle sig mere trygge i deres møde med det danske sygehusvæsen, så er du absolut kommet til det rigtige sted..

Kom og hækl/strik trøstemus og andre trøstere sammen med "Mussemødre". Her får du mulighed for at hilse på andre, der elsker at hækle til et godt formål. Læs mere på Trøstemus Danmarks Facebook-side https://www.facebook.com/groups/1849076555329402.

Arrangementet byder på hygge og lidt deling af tips og tricks. Måske nogle af jer har nye, gode idéer og opskriver til skønne trøstere. Der er garn og fyld - medbring selv nåle/pinde, kaffe og kage, hvis I har lyst til det.

Alle er velkomne - og selvom man ikke er med i "Trøstemus-gruppen".

Vi hækler/strikker i efteråret 2024 følgende torsdage: 15. august, 12. september, 17. oktober og 14. november.

Det foregår i Den Blå Boks.

Kontaktperson på trøstemus-café på Randers Bibliotek: Lone Fogh
Vis kort