Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
27/1 2022
Tante Olga
Søndergade 6
8900 Randers C
Tlf: 40 75 33 43
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4571, Lon 10.0389
Åbent: Mandag -torsdag Kl. 17 - 24 , Fredag Kl. 17 - 05, Lørdag Kl. 13 - 05, Søndag Kl. 13 - 21
Entré: 50 kr. - 225 kr.

Tante Olga er foruden et spillested med et stort tilbud af levende musik, et natdiskotek, en pub, en restaurant der tilbyder selskabslokaler og afvikling af enhver fest. Email: info@tanteolga.dk


Viser 11 events fra/efter 29. sep. 2022

13. Okt Funk/Blues/R&B

Shanna Waterstown

Torsdag den 13. oktober 2022, kl. 20:00.
Pris: Entré: 200 kr
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Hun kan sin soul og gospel, som kom ind med modermælken. Blues-tilgangen har hun bl.a. fået fra sceneoptrædener med navne som Buddy Guy, Louisiana Red, Mud Morgenfield og som korsangerinde for legendariske James Brown..

Selv om Shanna er af den yngre generation af rhytm'n blues sangerinder, betegnes hun som en rigtig "Blueswoman" og Shanna er godt på vej til at indtage bluesscenen og erobre alle bluesfans i Europa og USA.
Shanna Waterstown er født i Deep South, Florida i USA. Her voksede hun op og sang i byens lille baptistkirke. Datidens mest populære musik, som hun lyttede til på radioen var "Motown Soul", "Country" og "Gospel". Hendes ungdom blev præget af mange forskellige stilarter af musik, der senere inspirerede Shanna til sine første kompositioner i en alder af 11-12 år. Hun startede en lokal gruppe med nogle naboer og eksperimenterede med forskellige kompositioner, der blev indspillet på kassettebånd.
Shanna har turneret i USA og Europa, herunder Frankrig, Tyskland, Schweiz, Belgien, Danmark, Italien, Spanien, Østrig, Polen, Letland, hvor hun har spillet på både mindre scener og klubber samt på nogle af de største bluesfestivaler. Og, nu kan Shanna endelig opleves hos Tante Olga.
Shanna Waterstown - vokal, Maxie Freeman - guitar, Walter Cerasani - bas, Gianpaolo Feola - trommer
Vis kort
20. Okt Dans

Drop In Salsa

Torsdag den 20. oktober 2022, kl. 19.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Livsbekræftende danseoplevelse, kræver ingen forudgående erfaring eller forudsætninger for at deltage..

Efter en meget succesfuld start med Drop In Salsa hos Tante Olga i Randers Festuge er det besluttet, at fortsætte med denne gratis aktivitet, første gang var den 22. september og der afholdes en gang yderligere inden nytår, nemlig den 24. november.
Oplev den positive nydelse på dansegulvet efter korte instruktioner, en enestående mulighed - og, det er gratis.
Så kom og lær de sensuelle Salsatrin, hvor alle kan være med - der startes helt fra bunden og bygges stille op.
Undervisningen står salsainstruktør Trine Rosenberg Rasmussen for, sammen med hjælper Susanne Salzer Larsen.
Trine Rosenberg Rasmussen har danset, optrådt og undervist i cubansk salsa i mere end 15 år.
Den erfarne Trine Rosenberg Rasmussen giver en hurtig og nem introduktion til de latinamerikanske trin, så man lynhurtigt kan begå dig på dansegulvet.
Når Trine Rosenberg Rasmussen går i gang med de cubanske salsatrin, kan ingen stå stille.
Med et pædagogisk touch og professionelle indstilling til salsaens væsen, evner Trine Rosenberg Rasmusen at gøre undervisningen til en leg.
Efter undervisningen er der Fri Dans, så du rigtig kan få afprøvet dansetrinene.
Arrangementet afsluttes kl. 22.00
Vis kort
29. Okt Rock/Pop

Catfish

Lørdag den 29. oktober 2022, kl. 20.00.
Pris: Entré: 225 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Spændende koncert når et af Storbritanniens bedste blues bands gæster Randers for første gang. Catfish er fast etableret på den britiske blues scene, som et af de bedste Blues Live Bands. Højoktan kvalitets Britisk Blues Rock..

Med den unge fremragende guitarist Matt Long i forgrunden har bandet spillet på alle britiske blues festivaler flere gange før Corona Lock Down. Og, nu efter genåbningen turnerer bandet nu flittigt både i Storbritannien og Europa, hvor de også rammer Tante Olga.
Catfish har har modtaget væld fremragende anmeldelser fra den britiske og europæiske musikpresse for deres albums og live koncerter.
Her er opremsning af tildelte kåringer og nomineringer, der sætter bandets kvalitet i relief:
UK Blues Awards 2021 har nomineret Catfish i ikke mindre end fem kategorier:
Årets band
Årets Blueskunstner til Matt Long
Årets Instrumentalist til Matt Long
Årets Album for ‘Exile - Live in Lockdown'
Årets Online-begivenhed til livestreamen af Exile - Live in Lockdown

Matt Long blev I 2020 kåret som Årets Instrumentalist for andet år i træk og Catfish blev kåret som Blues Band Of The Year ved UK Blues Awards 2020.
Albummet Burning Bridges blev nomineret som årets album.

I 2018 blev Catfish ved UK Blues Award kåret til Blues Act Of The Year. Broken Man blev nomineret til Album Of The Year og Matt Long nomineret til Young Artist Of The Year.

I 2016 ved UK Awards blev Paul Long kåret til Keyboard Player Of The Year. Catfish blev nomineret til Emerging Artist Of The Year og Matt Long til Young Artist Of The Year.

Catfish blev ved UK Awards i 2015 nomineret til Emerging Artist Of The Year, Paul Long til Keyboard Player Of The Year.

Der er altså tale om et band i stadig fremdrift og fremtid, med musikere af høj kvalitet og med en af de største, lovende unge guitarister. Højoktan kvalitets BluesRock.
Catfish består af følgende musikere :
Matt Long/guitar & vokal, Paul Long/keyboards & vokal, Adam Pyke/bas, Kev Hickman/ trommer
Vis kort
11. Nov Rock/Pop

Søren Andersen, Clinic, Dinner & Koncert

Fredag den 11. november 2022, kl. 20:00.
Pris: Entré: 300 kr
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Clinic kl. 17.00, Dinner kl. 18.00, koncert kl. 20.00. Vi har valgt, at der er en portion mad fra ca. kl. 18.00 til alle der har købt billet efter de har overværet Sørens Clinic (lærerigt, sjovt og underholdende). Begge dele er inkluderet i billetprisen..

Søren besøgte Tante Olga 2 gange sidste år med sin Clinic og efterfølgende koncert. Det var så bragende godt, at vi måtte præsentere det igen, så alle der missede sidste gang får chance igen. Ligeledes bliver der sikkert en del gengange.

Søren Andersen vil fra kl. 20.00 med et hold af kompetente musikere, præsentere sangene fra albummet ´Guilty Pleasures. Fra start til slut. Der bliver selvfølgelig også "Guitar Guf" fra de mange riffs og licks han som Sideman, har sørget for til de internationale artister han har bakket op.
Der vil afsluttende være en Q & A runde, hvor gæsterne har mulighed for at stille spørgsmål.
Vi garanterer en musikalsk oplevelse i særklasse.

Søren Andersen er superguitarist, sangskriver, producer og medindehaver af det legendariske Medley Studio. Han er også kendt som den ene halvdel af det danske guitarfænomgruppe Electric Guitars og mangeårig guitarist for Mike Tramp. Turnéer og livejobs med bla. Anne Linnet, Sanne, Jesper Binzer og Marco Mendoza. Ja selv D.A.D har han været afsted med, da han i en periode varetog bassen for sygdomsramte Stig Pedersen.
Gennem årene har Søren Andersen også delt scene med nogle af verdens mest ansete guitarister og ikke mindre imponerende er hans årelange samarbejde med Deep Purple-sangeren Glenn Hughes med hvem han har rejst verden tynd og spillet riffs, licks og soloer til alle de gamle klassikere og han er da også at finde på Glenn Hughes seneste soloplade ´Resonate´ som guitarist og co-producer. Det har selveste Joe Satriani himself bemærket. Sådan sagde han tidligere på året til musiksitet Aficinado:
"...Wow, listen to that!" This guitarist is somebody I don't know who's also the co-producer, Soren Andersen, and man, he's so good-every time I put the record on, I go, "Hey, I didn't hear that before." I love when an album does that to me. Glenn has always played with great guitarists, and he's got another one with Soren Andersen..."
Flotte ord fra en mand, der ved hvad han taler om
Vis kort
18. Nov Rock/Pop

B-Joe & Azurit

Fredag den 18. november 2022, kl. 20:00.
Pris: Entré: 200 kr
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Ready To Ride - 30 års Jubilæumsshow. De havde allerede første gang stået på Tante Olga scene i 1990 (og mange gange gennem 90'erne) og i år er det 30 år siden, at B-Joe's andet, og meget markante, album, "Ready To Ride", udkom..

Det skal fejres! Derfor laver de et stort jubilæumsshow, hvor alle hits'ne fra både Ready ... og fra debutpladen, kan opleves live igen, helt som i gamle dage hos Tante Olga.
Ready To Ride blev et øjeblikkeligt hit. Det var det mest spillede album på DR P3 i 5 uger i træk, og afstedkom masser af TV-shows og en utrolig masse liveaktivitet, både herhjemme og i udlandet. B-Joe spillede således store turnéer i både Tyskland - hvor Ready to Ride også udkom - og i USA.
B-Joe var på det tidspunkt mest kendt for deres utrættelige optrædender på det legendariske Lades Kælder i København, som de meget belejligt lavede om til en vaskeægte rockklub, hvor de selv endte med at spille mere end 1000 koncerter over en årrække. Det var da også på selvsamme Lades Kælder, at der en dag kom en smart, udenlandsk pladeproducer forbi og lyttede - og sagde: "Fedt, drenge! Jeg vil gerne tilbyde jer en millionkontrakt."

Alle sejl blev sat til, og pladen blev indspillet og mixet i det originale Sweet Silence Studios på Amager, med superproduceren, Flemming Rasmussen, bag den enorme mixerpult. "Mand Over Bord", tidens hotteste pladecoverdesignere, blev sat til at lave omslaget, og det blev en både eksklusiv og provokerende sag - som endte med at afføde feministiske protestdemonstrationer og et enkelt aflyst show i Austin, Texas, hvor bandet spillede til SXSW Festivallen - og ... endte som breaking news i den lokale TV avis. Titlen, "Ready to Ride", i kombination med en legetøjs-gyngehest med bryster, var trods alt for meget for amerikanerne - og ville vel egentlig også være det i Danmark i dag. Dengang var det bare en "hyldest til kvinden", som bandets trommeslager, Jesper Irn, med et glimt i øjet udtrykte det.
Siden - efter omkring 3000 spillede koncerter - løb bandet træt og gik hvert til sit. Guitarist, sanger og sangskriver, B-Joe Johansen, fortsatte i sporet. Jesper Irn flyttede til London og blev til produceren, Polarbear, og bassist, Nils Krøyer, indgik i diverse bands og et rockprojekt for børn.
Men nu ... samles de tre originale medlemmer igen - for at fejre og mindes ungdommens salige rock'n roll stunder. De lover, at der kommer mindst lige så meget knald på, som der var dengang, og at de spiller alle de markante hits. Så der er lagt op til en aften med både storladne lydlandskaber, seje dansable rockrytmer og psykedeliske inputs, der kan vække "hippiesjælen" i selv den mest konservative kontorist
Vis kort
24. Nov Dans

Drop In Salsa

Torsdag den 24. november 2022, kl. 19.00.
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Gør dig selv en tjeneste og deltag ved Drop In Salsa hos Tante Olga..

Livsbekræftende danseoplevelse. Kræver ingen forudgående erfaring eller forudsætninger for at deltage.
Oplev den positive nydelse på dansegulvet efter korte instruktioner, en enestående mulighed - og, det er gratis.
Så kom og lær de sensuelle Salsatrin, hvor alle kan være med - der startes helt fra bunden og bygges stille op.
Undervisningen står salsainstruktør Trine Rosenberg Rasmussen for, sammen med hjælper Susanne Salzer Larsen.
Trine Rosenberg Rasmussen har danset, optrådt og undervist i cubansk salsa i mere end 15 år.
Den erfarne Trine Rosenberg Rasmussen giver en hurtig og nem introduktion til de latinamerikanske trin, så man lynhurtigt kan begå dig på dansegulvet.
Når Trine Rosenberg Rasmussen går i gang med de cubanske salsatrin, kan ingen stå stille.
Med et pædagogisk touch og professionelle indstilling til salsaens væsen, evner Trine Rosenberg Rasmusen at gøre undervisningen til en leg.
Efter undervisningen er der Fri Dans, så du rigtig kan få afprøvet dansetrinene.
Arrangementet afsluttes kl. 22.00
Vis kort
16. Dec Rock/Pop

Almost ac/dc

Fredag den 16. december 2022, kl. 21:00.
Pris: Entré: 225 kr
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Traditionen tro gæster Almost AC/DC spillestedet Tante Olga den sidste fredag inden jul, med noget af verdens bedste Hard Rock. Der tilbydes Julefrokost fra kl. 18.00 før koncerten. 400 kr. for Julefrokost & Koncert. Bestil på info@tanteolga.dk..

De fem gutter fra Silkeborg, der tilsammen udgøre Almost AC/DC, har siden deres begyndelse i 2011, hvert år gæstet Tante Olga - og det med stor succes. De sidste mange år, har Almost AC/DC spillet for fuldt hus på Tante Olga, og det forstår man godt. Bandet blænder nemlig op for alle de legendariske og velkendte rock hits, hvilket altid bringer fællessang og intens stemning med sig!
Almost AC/DC er det tætteste du kommer på den ægte vare! Med et fokus på at komme så tæt på den ægte AC/DC som muligt, skal du måske pudse brillerne en ekstra gang for ikke at forveksle dem med de australske "rock-guder". De fem fyre fra Silkeborg har siden 2011 turneret land og rige rundt på festivaler og spillesteder med et show, der kun bliver større og større. Almost AC/DC spiller op for klassikerne som "Back In Black", "Thunderstruck", "Hells Bells", "For Those About To Rock" og mange flere når de rocker julen ind på Tante Olga
Vis kort
18. Jan Rock/Pop

Paul Halberg Power Trio

Onsdag den 18. januar 2023, kl. 20.00.
Pris: Entré: 225 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Er man til skarpskårne rock riffs, indfølt blues guitar og et repertoire der både udfordrer og vækker minder, bør man tage ind til Tante Olga og opleve denne trio. !.

Poul Halberg (guitar & vokal)

Jette Schandorf (bas) &

Jesper Thomsen (trommer)

er navne vi sædvanligvis forbinder med danske popsucceser som Halberg Larsen, News, Ray-Dee-Ohh, Lis Sørensen, Rasmus Sebach, X-Factor bandet ..

Imidlertid har de tre erfarne og kreative musikere en trio, hvor de hylder nogle af deres egne inspirationskilder fra en af rockens allermest kreative og turbulente perioder - slutningen af 60'erne..

I de år blev inspirationen og grobunden skabt til meget af den rock og pop, vi lytter til i dag. Med navne som Jimi Hendrix, Cream, The Doors, The Beatles, Blind Faith osv., står mange af de bedste sange fra den periode, som milepæle i rockhistorien den dag i dag. Tænk bare på numre som "Voodoo Child", "Sunshine of You Love", "Crossroads" og "Little Wing".

Gennem de sidste 20 år har Powertrioen udforsket dette repertoire på kryds og tværs på de danske scener. Det er også blevet til to albums: "Strange Brew" og "PsychElectric Journey". Her giver Powertrioen deres eget bud på nogle af deres helt personlige favoritter fra perioden - uden et sekund at dynge musikkens tidløshed til med nostalgi!

Det engelske udtryk for at spille musik er "to play", som jo også betyder "at lege". Og det er lige præcis det, de tre musikere gør med et på alle måder helt unikt sammenspil opbygget gennem 40 års erfaring på de danske scener.

Og husk luftguitaren!
Vis kort
10. Mar Funk/Blues/R&B

Soul Academy & The Music Lovers

Fredag den 10. marts 2023, kl. 20.00.
Pris: Entré: 225 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Har man hang til god gedigen soul musik, rythm & blues og lidt funky stuff; som den et hav af fantastiske amerikanske kunstnere, tog sig kærligt af dér sidst i 50'erne og 60'erne, så kan man glæde sig til koncerten med et sandt stjernehold af musikere..

I den vokale front er en af Danmarks bedste sangere, ingen ringere end; Sahra Da Silva, Otto Sidenius styrer keyboards og hammondorgel, bassen håndteres af Jon Bruland, bag trommerne sidder Morten Sidenius og som prikken over i'et, som det musikalske flødeskum, medbringes 2 fantastiske blæsere: Helle Hesdorf, Saxofon og Carsten Andersen, Trompet.

Det er et hold af de bedste danske musikere der har mødt hinanden og spillet sammen på kryds og tværs, i mange forskellige sammenhænge, igennem mange år. MEN man har aldrig hørt dem i denne konstellation!! Det bliver en mindeværdig aften med store musikalske øjeblikke
Vis kort
30. Mar Rock/Pop

Aegteskab (Mike Andersen, Michael Blicher, Eddi Jarl)

Torsdag den 30. marts 2023, kl. 20.00.
Pris: Entré: 225 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tante Olga,
Søndergade 6, Randers C
Tre eminente musikalske soulmates er gået sammen om et nyt og helt originalt trio-projekt med titlen AEGTESKAB. Mike, Michael og Eddi har længe haft en stor kærlighed til hinandens musik og spillestil og har sammen skabt deres helt egen lyd..

Mike, Michael og Eddi har aldrig været i tvivl om musikkens betydning i deres liv, det er deres livsnerve - deres andet AEGTESKAB. De har hver især længe haft en stor kærlighed til hinandens musik og spillestil og har nu sammen skabt deres helt egen lyd og fælleskab. Det er nyskabende, rå-swingende, råt og hudløst ærligt.

Mike Andersen, Michael Blicher & Eddi Jarl har alle hver for sig gjort sig mere end almindelig bemærket på både den danske og internationale musikscene og har til sammen vundet en lang række priser med orkestre som Mike Andersen Band, Blicher Hemmer Gadd, The KutiMangoes og Vestbo Trio.

Mike Andersen: Vokal/Guitar
Michael Blicher: Sax/Vokal/bas
Eddi Jarl:Trommer/Vokal/Electronics
Vis kort