Pris: Fri entré
Haderslev Centrum
Gravene, Haderslev
I år falder Haderslev Lysfest d. 4. maj på en lørdag. Der skal musik og hygge til efter afslutningen af Lysfesten på kasernepladsen, så Haderslev Butikker benytter lejligheden til at lave et AfterParty med livemusik på Gravene.
Når vi får grønt lys fra kasernen (ca. kl. 23.00) så starter det fem mand store og lokale Default Blues Band på Gravene.
Default Blues Band spiller en blanding mellem blues, soul og rock af musikere som Stevie Ray Vaughan, Allman brothers, Wilson Pickett og Jimi Hendrix. Bandet tegnes af Bent Sandholdt på guitar, Allan Højmark på trommer, Erik Vestergaard på bas, Niels Christensen på tangenter, og i front har bandet Claus Christiansen på sang og mundharpe.
Koncerten slutter kl.01.00
Pris: Fri entré
Haderslev Centrum
Gravene, Haderslev
Lørdag d. 11. maj sætter vi spot på en vigtig sag! Kom og få et par sjove og hyggelige timer - og vær med til at sætte spot på prostatakræft - den mandesygdom, vi ikke taler nok om!
Der sker masser af lyseblå aktiviteter på Gravene denne lørdag når bl.a. Sønderjyske Fodbold og SønderjyskE Ishockey kigger forbi, der vil være lokale stande, hvor du fx kan blive klogere på hvad du selv kan gøre, livemusik, danseshow og grillpølser.
Så hvorfor ikke lægge vejen forbi Gravene i Haderslev, når byen går i lyseblåt?