Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Haderslev Lysfest

Haderslev Lysfest

Christian X's Vej 39
6100 Haderslev
Tlf: 40206302
Hjemmeside

Da det få dage før den 4. maj stod klart, at der ingen officielle festligheder ville være i 1950, tog oberst Gabel-Jørgensen sagen i egen hånd. Haderslev Kaserne blev ramme om et sceneri, som trods det interimistiske arrangement fik meget større værdi, end oberst Gabel-Jørgensen havde forestillet sig - en ny tradition var opstået.

Siden da har Haderslev Lysfest været et naturligt samlingspunkt for tusindevis af borgere til at markere årsdagen for Danmarks Befrielse med lysfestens budskab om fred, frihed og forsoning.

I 2014 tog Haderslev Kaserne og Haderslev Kommune en fælles beslutning om at indlede et tæt samarbejde omkring en fornyelse af lysfesten. Dette skulle ske i respekt for de traditioner, der i gennem årene var opbygget omkring lysfesten.

Markeringen af 75-året for Danmarks Befrielse blev på grund af Covid-19 afholdt uden publikum, gæster og optræden. Rigtig mange valgte trods aflysningen af arrangementet på Haderslev Kaserne, at fastholde markeringen af den 4. maj ved at sætte lys i vinduerne hjemme.

Lysfesten er tilført et spektakulært lysshow samt en række arrangementer, der på forskellig vis berører højaktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. For selvom 1945 - især for yngre generationer - synes meget fjernt, så er budskabet om fred, frihed og forsoning stadig lige aktuelt.

Med et deltagertal på 8-10.000 fremstår Haderslev Lysfest i dag som en af Danmarks største markeringer af 4. maj - det havde oberst Gabel-Jørgensen næppe forestillet sig dengang i 1950



Viser 2 events fra/efter 2. maj 2024

Sønderborg Pipes and Drums

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 19.15.
Pris: Fri entré
Gravene Gravene 10A, Haderslev Haderslev Lysfest
Det går aldrig stille for sig, når tyve mænd og kvinder iført kilt, sækkepiber og trommer spiller for fuld musik så granitten på Gravene slå gnister. For 9. gang deltager det skotsk inspirerede orkester - Sønderborg Pipes and Drums - i Haderslev Lysfest. Og traditionen tro er orkesteret med til at starter denne aften op med en minikoncert på Gravene. Det er ganske forståeligt, at mange vælger at møde op på Gravene for at få en fantastisk musikalsk oplevelse af dette formidable orkester - der er underholdningsgaranti for alle pengene!

Sønderborg Pipes and Drums kan igen opleves senere på aftenen, når de som ét af to orkestre fører fakkeltogene gennem Haderslevs gader
Luk

Lysfestens Fakkeltog

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 20.50.
Pris: Fri entré
Kulturhus Bispen Bispebroen 3, Haderslev Haderslev Lysfest
"Det er højtideligt, nærmest rørende og en følelse af fællesskab. Historien kommer tættere på og man kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor det er vigtigt, at vi husker og skønner på en dag som den 4. maj". Sådan beskrev en kvinde hendes oplevelse, da hun sidste år for første gang sammen med hundredvis af andre deltog i fakkeltoget til Haderslev Lysfest. Fakkeloptogene er en mangeårig tradition og et eksempel på et af de mange stærke fællesskaber, der er i Haderslev Kommune.

Tidligere var det spejderne og musikkorpsene, der fik oplevelsen, at gå med brændende fakler fra Gravene til kasernen. I de senere år har er fakkeltoget udvidet så alle, der har lyst, har mulighed for at deltage i fakkeltogene om aftenen den 4. maj.

Der er faktisk to fakkeltog. De går hver sine ruten gennem byen, men smelter sammen på Gravene. Her indgår begge fakkeltog i Tappenstregen, som anført af Slesvigske Musikkorps går op til Lysfesten på Haderslev Kaserne.

Vil du gerne være en del af fakkeltoget den 4. maj, skal du blot møde op ved Kulturhuset Bispen kl. 20.50. Her vil der være folk, der tager imod dig og sørge for, at du får en fakkel.

Fakkeltogets rute:

Wittenbergplads

Toftvej

Jomfrugang

Klosteret

Torvet

Apotekergade

Bispegade

Gravene
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.