Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus

Schweizerhalle, Tønder Kulturhus

Ribe Landevej 39
6270 Tønder
Hjemmeside



Viser 29 events fra/efter 17. jun. 2024

Pris: Entré Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Kom vær med når Steffen Jensen giver os indblik i livet som korrespondent i Mellemøsten. Et foredrag om hvordan det er at dække krige konflikter samt hvilke konsekvenser det har haft. Steffen Jensen fortæller personligt om Mellemøstens komplicerede sammenhænge fantastisk fascinerende forhold, han kommer i dybden med sider af situationen, som nyhederne på TV ikke giver mulighed for.

For i de fleste steder i verden er tingene, hvad de giver sig ud for at være... mere eller mindre. Ikke i Mellemøsten. Her er det som et flimrende fatamorgana. Netop som man tror, man har forstået noget, man selv lige har oplevet, så viser det sig, at det i virkeligheden er noget helt andet, der er sket. Her er intet, hvad det giver sig ud for at være. I dette område eksisterede virtual reality lang tid inden Internettet blev opfundet. Alle har deres helt egen version af virkeligheden, side om side eksisterer forskellige udgaver af historien, som gensidigt udelukker hinanden.

Men et langt liv med at rapportere fra krige konflikter, ofte befinde sig i farezoner, være omgivet af menneskelig lidelse katastrofer er ikke uden personlige omkostninger. Man kommer ikke hjem uden sår på sjæl sind. Korrespondentens familie betaler så en høj pris.
Alt det fortæller Steffen Jensen om i sit foredrag om jobbet som Mellemøstkorrespondent for TV2.

Om Steffen Jensen: Steffen Jensen har arbejdet som Mellemøstkorrespondent for TV2/Danmark siden stationens start for mere end 30 år siden

Fra Libanonkrigen i begyndelsen af 1980'erne over Det arabiske Forår til krigen imod Islamisk Stat i Mosul i Irak.

Ses vi?

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle

Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk
Luk

Sebastian solo

Lørdag den 9. november 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Sebastian solo - Trubadurens Aftentur I Schweizerhalee, Tønder 9.November 2024. Efter en utrolig succesfuld SEBASTIAN BAND-turne i efteråret 2023 er Sebastian klar igen - Denne gang alene på scenen som solisten - trubaduren med guitar og sange som så ofte før rundt i det ganske land. Sebastian har i over 50 år beriget os med et hav af sange - De sjove - alvorlige - poetiske - de nyere og gamle hits - det eminente guitarspil og ikke mindst nærværet med publikum gør Sebastians "Trubadurens aftentur" til en ganske særlig oplevelse

Når Sebastian, alene på scenen møder sit publikum til Trubadurens Aftentur, får poesien for alvor vinger. Sebastian ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Sebastian er en kunstner, der har noget på hjerte til både unge og ældre. Fra dem der lærte Sebastian at kende med Den Store Flugt og hans perlerække af albums op gennem 70erne og ind i 80erne. Over den lange musicalperiode med Ronja Røverdatter, Hodja Fra Pjort, Skatteøen, Cyrano og Pippi, men også numre som Rose, Måske ku' Vi, Vårvise, Romeo, Her er en sang og nyere sange såsom Hjerterdanser og Pludselig. Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede.

Siddepladser

Seneste anmeldelser:

https://kulturinformation.org/dr-koncerthuset-sebastian-band/

https://kulturinformation.org/sebastian-solo-i-glassalen/

https://kulturtid.dk/film/sebastian-solo/
Luk

Bodils Jul

Mandag den 18. november 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 210 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Bodil Jørgensen præsenterer et nyt one-woman juleshow sammen med pianist og prügelknabe Bjarne Sahl. En dejlig, hyggelig juleforestilling som forkæler publikum med alt det, vi elsker ved julen. Eller hvad? Når først Bodil for alvor ruller sig ud, er intet, som det plejer. Det er sjov og alvor, latter og gråd, julehygge og eventyr. Krydret med både nyskrevne og velkendte gamle julesange. En klassisk Bodil Jørgensen forestilling, når hun er bedst! Varighed 2 x 45 min eks. pause. Producent: Jangmarks. Mulighed for tilkøb af Teaterbuffet - Serveres i foyeren fra kl. 18.15
Luk

Hush

Torsdag den 21. november 2024
Pris: Entré: 300 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
20-året for Hush's tidløse debutalbum 'A Lifetime' fejres til april, hvor den anmelderroste duo gæster de store koncertsale. Men heldigvis fortsætter jubilæet til efteråret med 28 koncerter i helt intime rammer. I år er det 20 år siden, at Hush - fri af tid og tone - sendte debuten, 'A Lifetime', på gaden og ramte hitlistens 1. plads med akustisk guitar, banjo, lap steel og stilsikker country-pop. I en tid hvor storladen britpop og stadionrock satte dagsordenen, opnåede det "lille" album uventet stor succes. A Lifetime solgte i titusindvis, ramte lyttere på tværs af generationer og blev sit helt eget kapitel i nyere dansk musikhistorie.

Sidste år annoncerede Hush en 'A Lifetime' Jubilæumstour - og efterspørgslen for de ni april-koncerter i landets største koncertsale har været overvældende. Det er derfor med stor glæde, at sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann nu kan løfte sløret for hele 28 unplugged-koncerter i efteråret!

Vi indspillede det meste af debut'en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku' få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder.

Sådan fortæller Michael Hartmann om 'A Lifetime' og Dorthe Gerlach supplerer:

Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene.

Som tourtitlen antyder, "From One Lifetime To Another", har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange.

De 28 akustiske koncerter løber af stablen fra 26. september i alle egne af landet, fra Vordingborg til Ishøj, fra Assens til Agger, fra Brønderslev til Tønder. Touren bliver en kærkommen forlængelse af et yderst imødeset jubilæum. Denne gang i intime rammer på landets små spillesteder og musikforeninger - der, hvor publikum og Hush mødte hinanden for allerførste gang
Luk

Simon & Garfunkel Tribute

Fredag den 22. november 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Standard 225 kr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Simon and Garfunkel Tribute inviterer publikum med på en følelsesmæssig musikalsk rejse tilbage i tiden, hvor de danske musikere Helge Leonhardt og Kasper Leonhardt genskaber æraen og glæden ved de ikoniske sange, som fans verden over har elsket i årtier.
Luk

Keinstein

Lørdag den 23. november 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 185 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Har du nogensinde overvejet, hvordan Mormors kolonihavehus ville se ud, hvis det var udstyret med 18" højtalere og gardinerne var syet af læder og nitter? Forbered dig på en fest af en anden - og vildere! - verden, når KEINSTEIN sparker døren ind til scenen bevæbnet med langt hår, tung spade og højt humør. For ja - det kan godt være, det kommer bag på dig, første gang du hører Metalica gå over i Birthe Kjær, men det viser sig, at det fungerer formidabelt - og bliver virkelig underholdende - når man hælder Giro 413 op i en blender med de største navne inden for klassisk rock og metal. Det opdagede de fem Esbjergensere i KEINSTEIN allerede i 2004, da de fandt sammen og begyndte at fortolke dansktop klassikere, som de ville have lydt, hvis de var blevet fostret at rockhistoriens største navne. Hvem har for eksempel aldrig drømt om at høre 'I en lille båd der gynger' fremført af Europe eller 'Volvo B18' spillet af AC/DC?. Efter tæt på 20 år på landevejen, og mere end 500 koncerter under læderbæltet er KEINSTEIN en sammentømret festmaskine, der kan sætte stemning under et hvert arrangement. Hvad end det er en privat fest der skal ekstra spark i, et MC-træf, der skal have løftet stemningen eller en festival, der bare har brug for fuld spade på scenen, så rammer KEINSTEIN den lige, hvor ryggen bliver fræk. Det dufter af knallertbenzin, fadbamser og skindbukser - og ender ud i fællessang, luftguitar og dans på bordene, når KEINSTEIN gearer festen to tænder, skruer forstærkeren op på 11-en-halv og blæser publikum ud i en tornado af velkendte tekster og gedigen Rock'n'Roll. STÅPLADSER. Arrangør: Noldes Nabo
Luk

Fru Dingenots Jul

Lørdag den 30. november 2024, kl. 10.30 & 15.
Pris: Entré: 80 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Louise Schouw Teater gæster igen Tønder. Drillenissen Elvira elsker at drille. Hun har gået på drillenisseskole hele sommeren og er nu klar til sine allerførste opgaver som vaskeægte drillenisse og hun glæder sig :). Fru Dingenot er en ensom dame, som bor i et hjem med mange nipsting. Hun har styr på alle sine sager, som står i perfekt orden. Hun har ingen at fejre jul med, og derfor pynter hun ikke op til jul. Nissefar beslutter, at der skal være mere glæde, grin og julehygge i Fru Dingenots liv, så nu skal drillenissen Elvira på sin allerførste julemission. Aldersgruppe mellem 3 år og 8 år. Medvirkende: Nina Christrup, Sandra Bothmann. Varighed: 40 minutter. Producent: Louise Schouw
Luk

Syng julen ind - med Sigurd og børnekor

Mandag den 2. december 2024, kl. 18:30.
Pris: Entré: 90-110
Hjemmeside: Se hjemmeside
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Oplev Sigurd Barrett, Sønderjysk Pigekor og Drengekor, et kæmpe børnekor fra skolerne i Syd- og Sønderjylland samt Sydslesvig, når de synger julen ind i et festligt repertoire af julesange og juleløjer.
Luk

Rikke Thomsen Makværk

Lørdag den 7. december 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 285 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Noldes Nabo præsenterer: Rikke Thomsen Makværk. Dato: 07.12.2024 kl. 20.00. Med 2021 udgivelsen "OPLAND" fik Rikke Thomsen startet en hel bevægelse i det sønderjyske. En bevægelse, som sikkert og roligt har sat sig som ringe i vandet, som et melankolsk sønderjysk ekko fra Gedser til Skagen, fra Esbjerg til København. Med sit episke og lyriske udgangspunkt, i landsbyen Blans i Sønderjylland, udfoldede Rikke Thomsen på ''OPLAND'' en verden af 80'er nostalgisk realisme, afmagt og savn for os. Altid med respekt for emnet, og for sig selv som hovedperson. Alle som har hørt sangene fra det fremragende 1. album, er betagede af historierne i ''Vausen'', ''Ballebrovej nr. 2'' og ''Hunge Hjerte''. Stemningen er fortættet og dialekten uomtvistelig, og alligevel bliver man som tilskuer draget ind i Rikke Thomsens univers med et smil på læben og en selvfølgelighed, som er påfaldende. Rikkes univers er yderst nærværende og ærligt, og man er, som tilskuer til koncerterne eller lytter af musikken, ikke i tvivl om oprigtigheden bag ordene. I efteråret 2023 udkom Rikke Thomsens nye album ''Makværk'', hvor der er skruetskruet gevaldigt op for intensiteten hele vejen rundt. Der bliver simpelthen gået betydeligt hårdere til stålet musikalsk og tekstmæssigt. Nogle gange er det som om hun har mest lyst til at brænde hele lortet ned. ''Makværk'' blev ugens album på både P4 og P5, og er blevet taget rigtigt godt imod af både radio, presse og publikum. Albummet gik direkte ind som nummer 2 på den fysiske hitliste, lige over Rolling Stones. I forlængelse af udgivelsen af ''Makværk'' starter Rikke Thomsen sin albumtour 2024 ud med at spille 5 eksklusive koncerter i foråret 2024. I efteråret 2024 fortsætter Rikke Thomsen og bandet ud på 2. del af den landsdækkende tour, som breder ''Makværk'' ud i hele kongeriget. Varighed: 2 x 45 minutter
Luk

Hms Pinafore

Mandag den 20. januar 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: 210 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Figaros HMS Pinafore - usædvanligt frit efter Gilbert & Sullivan. Gilbert & Sullivans uforglemmelige operette "HMS Pinafore" har været en tur igennem teater Figaros komiske vridemaskine, og der er garanti for en både morsom og musikalsk aften på Schweizerhalle, når HMS Pinafore tilsættes Figaros helt specielle komik og musikalitet. I denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning. Det er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore. Gilbert & Sullivans dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst "Admiralens vise", som vi alle kender. Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Karsten Jansfort og Allan Dahl Hansen. Varighed: 130 min inkl. pause. Producent: Figaros. Mulighed for tilkøb af Teaterbuffet - Serveres i foyeren fra kl. 18.15
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.