Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Solrød Bibliotek og Kulturhus

Solrød Bibliotek og Kulturhus

Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Tlf: 56 18 28 00
Hjemmeside
Åbent: Man kl. 10-18, tirs kl. 10-17, ons kl. 10-15 tor kl. 10-18, fre kl. 10 - 17, lør kl. 10-14



Viser 45 events fra/efter 27. jul. 2024

Børneyoga - for 3-6 årige

Tirsdag den 27. august 2024, kl. 10-10.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Arrangør: Kultur og Fritid
Kom og nyd en stund sammen med dit barn til børneyoga og tag derefter nogle af yogaens elementer med sig hjem og brug det i hverdagen. Hverdagen for mange børn og voksne kalder på ro, nærvær og tid til at mærke ind i sig selv, egen krop og egne behov. I yogaen kommer vi i kontakt med kroppen og med vores åndedræt. Dette gør sig også gældende i børneyogaen. Her bruger vi alle yogaens elementer; bevægelse, mindfulness, åndedræt og afspænding. Alt sammen pakket ind i leg og fantasi.

Så kom og nyd en stund sammen med dit barn til børneyoga og tag derefter nogle af yogaens elementer med sig hjem og brug det i hverdagen.

Kom i tøj hvor I kan bevæge jer.

Kun barnet skal have en billet.
Luk

Repair Café Solrød

Lørdag den 31. august 2024, kl. 10-12.
Pris: Fri entré
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Gør op med brug-og-smid-væk-kulturen og få repareret dine ting, så de kan bruges igen. Er yndlingsblusen gået i stykker? Vil kaffemaskinen ikke varme?

Kort sagt, har du noget, vi kan hjælpe dig med at reparere? I Repair Café Solrød står frivillige fixere klar til at hjælpe med at fikse tøj, elektronik, legetøj eller andre små reparationer - uden betaling. Tingene må ikke være større end, at du kan bære dem i favnen.

Vi kan ikke garantere, at vi kan fikse hvad som helst, men vi hjælper gerne med det vi kan og kommer med råd til, hvad du ellers kan gøre. Imens du får dine ting fikset, byder vi på en kop kaffe.

Kræver ingen tilmelding - bare mød op!
Luk

Promenadekoncert under åben himmel

Lørdag den 31. august 2024, kl. 12-15.
Pris: Fri entré
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Kom til promenadekoncert med Solrød Harmoniorkester på græsrundellen ved springvandet. 'Solrød Musik FrivilligGruppe' inviterer til promenadekoncert med Solrød Harmoniorkester og solist Svafa Þórhallsdóttir.

Oplev et et festligt og varieret program p å den runde græsplæne ved springvandet i centergaden.

Arrangemente er gratis og åben for alle
Luk

TirsdagsToner - fælles morgensang

Tirsdag den 3. september 2024, kl. 09-10.
Pris: Fri entré
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Sammen hylder vi den danske sangskat. Sangglade borgere inviteres til fælles morgensang.

Alle kan være med! Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er eneste forudsætninger.
Der er god stemning og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens.

Husk, man kan ikke være sur og synge samtidig.

INGEN TILMELDING - BARE MØD OP!
Luk

Naturen kalder - familiedag under åben himmel

Lørdag den 7. september 2024, kl. 10-14.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Jersie Strandpark Jersie Strandvej 53, Solrød Strand Solrød Bibliotek og Kulturhus
Vi inviterer jer til en unik oplevelse, hvor vi kombinerer sjove udendørsaktiviteter med lækker madlavning over bål. Velkommen til en dag fyldt med eventyr i naturen for hele familien!

Vi starter dagen med velkomst, bålkaffe til de voksne samt lækre snacks og forfriskende lemonade til børnene. Dernæst er det tid til naturbingo og sjov på stranden. Vi skal desuden lære at genkende og indsamle spiselige planter og urter, som vi bruger i madlavningen.

Vi lærer også vigtige færdigheder som at lave bål sikkert og effektivt. Erfarne instruktører guider os gennem processen, så vi alle bliver eksperter i bålets kunst. Når sulten melder sig, er det tid til den store gastronomiske oplevelse! Sammen med en tidligere Michelin-kok skal vi tilberede en lækker mexicansk middag over bål, som vi efterfølgende spiser i fællesskab ved langbordet. Til sidst afrunder vi dagen med hyggeligt samvær omkring bålet med kaffe og kage.

Både børn og voksne skal have billet. Børn under 4 år deltager gratis.

Tilmelding senest d. 1. september.

Foredraget arrangeres i samarbejde med FOF Køge Bugt
Luk

Barselscafé: Babymotorik

Tirsdag den 10. september 2024, kl. 10.30-11.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Motorik for babyer. Babymotorik for forældre og baby. Babymotorik er motoriske lege med bevægelser, der styrker kroppens muskler, led, balance og koordinationsevne. Gennem de sjove lege stimuleres babys balance og kropsbevidsthed og der bygges et godt fundament for hjernens indlæring. Forskning viser, at d et har stor betydning, at man som nybagte forældre hjælper sit barn til at bruge kroppen i leg og fysisk udfoldelse, så de motoriske færdigheder udvikles mest muligt. Især i det første leveår er børn helt afhængige af forældrenes hjælp til at lave motorikøvelser. Og samtidig er det super hyggeligt at være sammen med sit barn på denne måde.

Sonja Bomberg fra Circle of Mindfulness har mange års erfaring med børn og rytmik. Hun instruerer her i babymotorik og viser øvelser, som du kan lave med din baby derhjemme. Øvelserne giver din baby det bedste udgangspunkt for at krybe, kravle og gå.

Baby skal være 2-3 mdr. gammel og selv kunne løfte/holde hovedet. Medbring dyne eller tæppe, som baby kan ligge på og blive svunget i.

For forældre på barsel + deres baby 2-3 mdr - ca 1 år.

Kun barnet skal have billet.

Arrangementet foregår i lokale 25, som ligger på 1. sal over biblioteket. Brug indgangen til gymnasiet og så op ad trappen
Luk
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Kom helskindet gennem livet som småbørnsfamilie. Forældrenes glæde er noget af det vigtigste for børns trivsel. Men der er noget i tiden, som gør det vanskeligt for moderne forældre at trives. I dette foredrag vil Frej Prahl pege på, hvad dette "noget" er og pege på en ny vej mod mere glæde og frihed. I forældreskabet såvel som i parforholdet. »Det gik egentlig ok. Men dagen efter at jeg læste den første selvhjælpsbog om opdragelse, havde jeg en konflikt med min 4-årige. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg frygtede sådan at gøre noget forkert efter at have læst bogen. Til sidst kapitulerede jeg, satte mig på trappen og græd«

Hvordan er vi kommet så langt? Det forsøger Frej Prahl at svare på i sit foredrag. Med udgangspunkt i nyeste forskning på området, oplagte caseeksempler og gode, håndgribelige råd, forsøger psykolog Frej Prahl at skille skidt fra kanel i forskningen og vise, hvordan og hvorfor man aldrig bør stoppe med at være sig selv i relation med de børn, man nu engang har ansvaret for. Foredraget forsøger kort sagt at vise, hvordan vi kan blive mere ærlige og oprigtige i relationen til vores partner og vores børn.

Frej Prahl er autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut. Han har skrevet flere bøger om familieliv og parforhold og medvirket i en række TV-programmer og podcasts.

Do it Together DIT Bibliotek og Kulturhus

Foredraget er en del af Do It Together, hvor borgere har mulighed for selv at skabe arrangementer og aktiviteter på Solrød Bibliotek og Kulturhus
Luk

Små synger sammen

Torsdag den 12. september 2024, kl. 10-10.30.
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
Arrangør: Kultur og Fritid
Alle børn 2-6 år inviteres til årets sangfest. Sammen skal vi synge en masse dejlige sange med temaet "VEJRET". Vi skal bevæge os og lege, mens vi synger og har det rigtig sjovt. Sang og musik er naturlige udtryksformer, der skaber glæde, energi og fællesskab for alle børn, og som tilmed har dokumenteret positive virkninger på en lang række områder fra indlærings- og koncentrationsevne til sociale kompetencer. Sang og det at synge sammen knytter bånd mellem børn og voksne og bygger bro mellem generationer.

Hvis vejret er til det, foregår sangfesten udendørs i Bibliotekshaven

Dagplejere, vuggestuer og børnehaver inviteres særskilt. Andre børn er også meget velkomne f.eks. sammen med forældre eller bedsteforældre

Kun børn skal have billet
Målgruppe: Børn 2-6 år og deres voksne
Luk

Anders Puck Nielsen: Krigen i Ukraine

Torsdag den 12. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Solrød Bio Tjørnholmvej 10, Solrød Strand Solrød Bibliotek og Kulturhus
Et tankevækkende foredrag om situationen i Ukraine og refleksioner over, hvad fremtiden bringer. Officer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen tager jer med rundt om hele Ukraine-Rusland-problemstillingen. Hvorfor krigen startede, og hvad Putin egentlig ville opnå med den. Anders giver også sit bud på, hvad krigen kommer til at betyde for Ukraine og verden fremover.

Anders Puck Nielsen er officer og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i Rusland, Ukraine og maritime operationer.

Anders Puck Nielsen har fulgt krigen i Ukraine tæt, siden den brød ud i februar 2022, og han er blevet en kendt stemme i medierne. Han er fast ekspert i DR-serien Krigens døgn og har tæt på 200.000 følgere på sin Youtube-kanal, hvor han formidler militære analyser og kommentarer til krigens udvikling.

Derudover er han forfatter til bogen Krigens logik.

Foredraget arrangeres i samarbejde med AOF Solrød
Luk

Jacob Mark: Fartblind

Tirsdag den 17. september 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Solrød Bibliotek og Kulturhus Solrød Center 4, Solrød Strand
En fortælling om at blive syg af stress - og komme stærkere ud på den anden side. Med udgangspunkt i sin anerkendte bog, "Fartblind", tager Jacob jer med på en enormt personlig og hudløst ærlig fortælling om, hvordan stress og angst fik ham ud i sit livs største krise - faktisk var det så slemt, at Jacob for en periode mistede det meste af synet.

Jacob Mark kom tidligt ind i politik. Som 18-årig blev han valgt som det yngste byrådsmedlem i Køge nogensinde. I 2015 blev han valgt til Folketinget, som ordfører for alt, hvad der havde med børn og unge at gøre. Men den karriere, der hurtigt og med stor gennemslagskraft havde givet Jacob de mange opture og det imponerende CV, vendte pludseligt 180 grader, da han blev syg.

Jacob fortæller om en hæsblæsende og tempofyldt tid med valgkampagner, shitstorme, #MeToo og både sejre og tab. Opslidende og grænseløse år, der førte til stress, angst, sygemelding og livskrise. Han åbner op for hans syv måneder lange sygemelding og al den kærlighed, der var med til at få ham ud på den anden side.

I dag arbejder han stadig - hele tiden - på at blive klogere på, hvad der skal til for, at han har det godt, ligesom han kæmper både personligt og politisk for at gøre op med den ødelæggende optimerings- og perfekthedskultur, som i dag er så fremtrædende i samfundet
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.