Arkiv: Overstået event
Kulturcenter Mariehøj

Øverødvej 246B, Holte

Fredag den 3. maj til fredag den 14. juni 2024, 6 mødegange kl. 10-12.35.

Arrangør: FOF København og Nordsjælland



Undervisning

Grundkursus i botanik - lær at bestemme planter

Lær at artsbestemme Danmarks vilde planter. Har du nogensinde tænkt på, at planter har lemmer og organer ligesom dyr og mennesker? Du kender nok et blad og en nød, men hvad med støvknapper eller dækblade?

Når du kender navnene på plantens bestanddele og deres udseende (morfologi), kan du lære at bruge en nøgle og med lidt træning artsbestemme alle de planter, du møder på din vej. Alle planter er indbyrdes beslægtet og inddeles i bl.a. familier, slægter og arter. Ved at lære opbygningen af strukturen (taxonomi) får du et indblik i planternes evolution og tilpasning.

Så går du og har lyst til at lære mere om planternes verden og vil gerne blive klogere på, hvad der vokser rundt omkring i vores natur, så kom og forøg dit kendskab til den danske flora.

På kurset fokuserer vi på vilde blomstrende urter. Nogle dele af planten kan vi se med det blotte øje, og andre skal vi bruge en lup til. Vi skal også bruge en "plantenøgle", altså den bog vi bruger til at bestemme, hvilken plante vi har med at gøre, og så skal vi rode lidt med kniv og pincet.

Undervisningen vil være en blanding mellem powerpoint og praktisk artsbestemmelse af planter, du får udleveret, eller som vi finder sammen i naturen. Du kan også selv tage planter med.

Vi vil de fleste gange starte undervisningen med at gå en kort tur ud i lokalnaturen og plukke, hvad vi finder. Herefter fortsætter undervisningen i undervisningslokalet. En eller to af mødegangene tager vi på feltekskursion for at opleve nogle andre spændende lokaliteter

Underviser: Klara Rask
Hold: 232657.

Læs mere på hjemmesiden