En fugl bliver tegnet og farvet orange. En fortælling begynder og ting sker - store og små. Fuglen begynder at bevæge vingerne og flyver op mellem skyerne. Et træ får blade, og et blæsevejr får dem til at hvirvle rundt i luften.
En fugl bliver tegnet og farvet orange. En fortælling begynder og ting sker - store og små. Fuglen begynder at bevæge vingerne og flyver op mellem skyerne. Et træ får blade, og et blæsevejr får dem til at hvirvle rundt i luften.
En fugl bliver tegnet og farvet orange. En fortælling begynder og ting sker - store og små. Fuglen begynder at bevæge vingerne og flyver op mellem skyerne. Et træ får blade, og et blæsevejr får dem til at hvirvle rundt i luften.
En fugl bliver tegnet og farvet orange. En fortælling begynder og ting sker - store og små. Fuglen begynder at bevæge vingerne og flyver op mellem skyerne. Et træ får blade, og et blæsevejr får dem til at hvirvle rundt i luften.
Egon Mathiesens børnebogsklassiker som musikalsk forestilling Osvald og Den Store Abe bor i en frodig æbleskov, og det hele kunne være så dejligt. Men Den Store bestemmer det hele og siger ØV, hvis han ikke får sin vilje.
Egon Mathiesens børnebogsklassiker som musikalsk forestilling Osvald og Den Store Abe bor i en frodig æbleskov, og det hele kunne være så dejligt. Men Den Store bestemmer det hele og siger ØV, hvis han ikke får sin vilje.
Ragnhild mindes sin fødselsdag for længe siden, hvor tøjhunden Hunni blev væk et eller andet sted i det store dukkehus. Hun og kludedukken Hans leder sig gennem det ene rum efter det andet. Der er nok af musik og overraskelser.
Livet kan være svært, når man er for lille til at være sammen med de store. Især for Kylling, der er den eneste kylling i hønsegården. Men han folder sine vinger ud og sprudler, da den voksne Pia tager ham op på sit skød.
Livet kan være svært, når man er for lille til at være sammen med de store. Især for Kylling, der er den eneste kylling i hønsegården. Men han folder sine vinger ud og sprudler, da den voksne Pia tager ham op på sit skød.
Kolde fødder er der ingen, der skal have, så længe der er gode røde uldsokker, som luner. Ret, vrang, ret, vrang, en maske, to masker. Nu skal der strikkes, for når den ene fod har fået en flot rød sok, så vil den anden også ha´ en.