Vil du udvikle dine forfatterevner? Har du mod på at komme helt i dybden med karakterudviklingen i dine tekster? Så har du nu muligheden for at deltage i denne masterclass med Jokum Rohde.
Denne masterclass henvender sig til den øvede forfatter.
IndholdJokum Rohde tilbyder en teoretisk og praksisorienteret masterclas/workshop, hvor du kommer i dybden med karakterer og cases, som du selv udarbejder mellem modulerne og diskuterer i fællesskab med de øvrige deltagere.
Datoer- Uge 8: tirsdag d. 21. februar kl. 15.00 - 18:00 (Lille mødelokale).
- Uge 10: torsdag d. 9 marts kl. 15.00 - 18.00 (Lille mødelokale).
- Uge 14: tirsdag d. 4. april kl. 15.00 - 18.00 (Lille mødelokale).
- Uge 16: tirsdag d. 18. april kl. 15.00 - 18.00 (Lille mødelokale).
1. Modul: hvordan skruer man en karakter sammen? Jokum Rohde fremlægger erfaring og teori med hensyn til karakterkonstruktion. Her baserer han teori på klassisk dramatik, romankunst og tv-serier. Han trækker desuden på eksempler fra f.eks. Kong Ødipus af Sofokles, Macbeth af Shakespeare, Jeppe på Bjerget af Holberg, Rodion Raskolnikov af Dostojevskij, Better call Saul af Vince Gilligan - og måske også superhelte sat op mod Homer.
2. Modul: sådan bliver dine karakterer troværdige Deltagerne skal fremlægge en mundtlig opgave om den fiktionsfigur, som har gjort størst indtryk på dem. I fællesskab diskuterer gruppen disse karakterer i forhold til foregående moduls teori.
3. Modul: helt i dybden med karaktererne Hver deltager fremlægger en skriftlig opgave, hvor man har dramatiseret en livsafhørende episode i sit liv. Det danner grundlag for fælles diskussion og samtale om redigering og gennemskrivning.
Her deltager dramatiker og prosaist Alexandra Moltke Jonsen måske - hun vil bistå med tekstlæsning og komme med bidrag fra hendes eget forfatterskab.
4. Modul: den endelige afrunding af dine karakterer Vi genbesøger de skriftlige opgaver, som bliver behandlet i dramatisk form. Herefter opsummerer og afrunder vi workshopforløbet, så du er klædt på til at gå hjem og arbejde med karakterkonstruktion.
Om underviseren Jokum Rohde
Jokum Rohde er forfatter og dramatiker. Han underviser i dramatik og teater på Scenekunstskolen, Forfatterskolen og Animations-skolen Viborg.
Han debuterede som dramatiker 1993 på Fiolteatret med "TO DAGE UD FRA LØRDAG NAT", året efter kom romanen "JONAS BOG" (Gyldendal).
Siden 2008 har han været husdramatiker på DKT. Udgiver i februar 2018 essaybogen "MODKØRENDE" (Gyldendal), om teatersyn og politik.
Praktisk
Workshoppen afholdes i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund.
Pris: 400 kr.
Ønsker du yderligere information om arrangementet, kan du kontakte kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21 63 29 62 (kl. 9:00-14:00 på hverdage).
Bibliotekslogen
Kender du Frederikssund Bibliotekernes biblioteksloge - Netværk for lokale forfattere, illustatorer og øvrige bogfolk?
Hvis ikke, så kan du læse om den her:
Netværk for lokale bogfolk - Bibliotekslogen | Frederikssund Bibliotekerne