AOF Gladsaxe

AOF Gladsaxe

Rådhus Alle 11
2860 Søborg



Viser 75 events fra/efter 16. jun. 2024

Zumba Fitness Dans

Tirsdag den 4. til tirsdag den 25. juni 2024, 4 mødegange kl. 18.30-19.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus Telefonvej 8, Søborg AOF Gladsaxe
Zumba Fitness udmærker sig ved at være smadder sjovt, samtidig med at det er god motion. Det føles faktisk lidt som når en fest er på sit højeste, men vi hopper alle de indledende manøvrer over og går direkte på dansegulvet! Zumba Fitness er simpelthen en sjov, underholdende og koreograferet motionsform som indeholder en lang række stilarter og musik fra hele verden. Der vil være en koreografi per sang, og det må forventes at tage et nogle gange at komme helt ind hvert nummer. I løbet af en typisk lektion vil man komme igennem en række latinske dansestile og godt og blandet fra verdensmusikken blandet med Hip Hop og Pop. Niveauet er et stykke over begynder, men hvis man giver det et par gange, så skal man nok komme ind i rutinerne. Kom og få løftet humøret og få ekstra energi.

Vi fortsætter hvor vi slap på forårsholdet, men du kan sagtens være med og er du i tvivl så kontakt mig på martin.moller@gmail.com

Underviser: Martin Møller
Hold: 24174101

Decoupage/collage

Lørdag den 22. juni 2024, kl. 10.30-15.50.
Hjemmeside: Se hjemmeside
FVU Høje Gladsaxe Høje Gladsaxe 71, Søborg AOF Gladsaxe
Til dette kursus behøver du ikke at 'kunne' noget. Med saks, papir og lim, vil du skabe et billede, ud fra din egen fantasi, som du kan tage med hjem. Motiver klippes ud af en sammenhæng, og sættes sammen med andre, så der skabes et helt nyt billede i en hel ny sammenhæng. Jeg guider dig til at finde dit eget udtryk, så du får skabt dit eget værk. Vi arbejder sammen: du vælger motiverne, jeg kommer rundt og giver råd, vejledning og fif. Mine kursister siger, at de glemmer tid og sted, når de er i gang. Jeg selv oplever det som en fordybelse; en mulighed at skabe et kreativt frirum, hvor din venstre hjernehalvdel kan tage sig et hvil. Noget jeg ofte mangler i vores travle, digitale verden. Giv dig selv en kreativ fridag, og koncentrér dig om én ting ad gangen.
Vær opmærksom på at begrebet 'decoupage' er et ord som dækker over flere teknikker: jeg arbejder sammen med dig om at skabe et 'fladt' billede på papir eller pap.
(IKKE på bakker, æsker eller lignende, ej heller serviet-teknikken, som er andre teknikker, der kræver andre redskaber).

Materialeudgifter 100 kr. afregnes direkte med læreren.

Se evt.: oomm.dk eller kontakt underviser på tlf. 25601909

Underviser: Thea Strange
Hold: 24161081

Kanalrundfart til sommer

Torsdag den 27. juni 2024, kl. 16.30-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
AOF Gladsaxe Rådhus Alle 11, Søborg
Normalt fortæller guiderne om alt det, du ser, når I sejler gennem Københavns inderhavn og kanaler. Men dét gør jeg altså ikke. I stedet skal I høre fabelagtige, fantastiske og finurlige historier om middelalderens og renæssancens havneområder.

Vi mødes på Ved Stranden ved Canal Tours mole lige overfor Christiansborg ....

Jo hurtigere I kommer i båden, des hurtigere kommer vi af sted, da vi kun har båden i præcist en time.

Vi sejler forbi Holmens Kirke og Børsen, som begge tilskrives Christian den 4. Men Holmens Kirke blev allerede opført i 1562-63 af hans far Frederik den 2. som ankersmedje til Bremerholm skibsværft.

Ved øen Bremerholm samlede Kong Hans den danske orlogsflåde fra 1510, og her lå orlogsskibene frem til begyndelsen af 1600-tallet, hvor de flyttede over i Christian den 4.s nye Tøjhushavn. Dog fortsatte området med at være skibsværft frem til 1856.

Vi fortsætter over mod Operaen, hvor man under udgravningerne til Operahuset fandt tre skibe, der tolkes som resterne af en skibsspærring fra 1428. og sejler gennem Holmen (Nyholm), som efterhånden overtog orlogsflåden og dens funktioner fra hhv. Bremerholm og Tøjhushavnen.

BEMÆRK: Det er ikke muligt at fortælle hele Holmens historie, da det er forbudt at sige noget, mens vi sejler igennem et stykke af Holmen med de nye boliger og beboere, som ønsker stillezoneområder..

Efter Holmen går turen tilbage til københavnersiden mod Kastellet og Toldboden, der er en del af Christian den 4.s Ny-København.

I 1628 flyttede Christian den 4. toldboden fra Knippelsbro og ud til det nuværende toldbodsområde og gik i gang med at etablere en ny bydel. Det betød mindst en tidobling af inderhavnens areal og en fordobling af selve København.

Vi krydser havnen igen og sejler gennem Christianshavns Kanal, hvor blandt andet det berygtede fængsel Tugt, Rasp og Forbedringshuset lå.

BEMÆRK: Her skal vi også tie helt stille på et stykke af kanalen, fordi de nye tilflyttere ønsker stillezone midt i bydelen

Undervejs passerer vi Christian den 4.s hemmelige krigshavn "Tøjhushavnen", der i dag kan ses i Det kongelige Biblioteks Have.

Tøjhushavnen overtog funktionen fra Bremerholm, hvorefter orlogsskibene blev ekviperet fra Tøjhuset og Proviantgården, indtil funktionen fra 1690'erne flyttede over til Ny Holm

Underviser: Hanne Fabricius
Hold: 24222871

Mødested: Ved Canal Tours, Canal Tours, ved Stranden, ml. Fortunstræde/ Boldhusgade, 1065 København K

Rosenfestivalen i Bogense

Søndag den 4. august 2024, kl. 07.25-16.35.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Hellerup Station Ryvangs Allé 79, Hellerup AOF Gladsaxe
Hvert år afholder Bogense Rosenfestval. Første gang var i 2007, og siden har denne været en overvældende succes. Mange æresgæster har gennem tiden åbnet Rosenfestivalen, døbt en rose eller udstillet i Bogense Rådhus. Festivalen får altid en kendt person til at døbe årets nye rose. Af kendte "rosendøbere" kan nævnes HKH prinsesse Marie i 2010 og prinsesse Benedikte i 2013.
Festivalen byder også på kunstudstillinger, og marked i bymidten med kunst og kunsthåndværk til haven. På torvet er der fødevaremarked med masser af lækkerier.
Hvorfor afholdes der Rosenfestival netop i Bogense? Fordi her bor Danmarks største producent af haveroser, Grønløkke Planteskole. Et gartneri, der i flere generationer, har haft tradition for at fremelske fantastiske roser. I dag produceres der mere end 1,2 millioner roser fordelt på ca. 1000 sorter, og husk rosen er kærlighedens blomst

Underviser: Arrangeret af Pia Mengel
Hold: 24225111

Tid til natur - Hareskoven og Bagsværd Sø

Torsdag den 15. til torsdag den 29. august 2024, 3 mødegange kl. 10-12.25.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skovbrynet Station Skovdiget 6A, Bagsværd AOF Gladsaxe
Sammen med naturformidler Bende Busgaard, mødes vi 3 gange i naturen med fokus på at skabe ro i hovedet og kroppen, det meste af tiden i stilhed. Du vil opleve at bevæge dig i et fællesskab med andre, der har samme lyst til at komme ud i naturen. Du behøver ikke have erfaring med at bevæge dig i naturen, du skal blot møde op med et åbent sind og være klar til at give naturen plads i al slags vejr. Sanseturene er for dig der ønsker at kunne bruge naturen til at fremme din sundhed og opleve glæden og roen ved at være i og med naturen.

Bende medbringer te, som vi nyder sammen, mens dagens tur afrundes med en lille snak om det, der falder naturligt. Vi er af sted i ca. 2,5 timer og starter og slutter altid samme sted. Du skal kunne gå op mod 4 km i et let kuperet terræn.

Du skal medbringe en kop til te, en måtte og/eller et tæppe til at ligge/sidde på og en flaske vand. Det hele må meget gerne kunne bæres i en rygsæk, så du har hænderne fri. Det er vigtigt at tøj og sko må blive lidt beskidt og passer til vejret på dagen, du må ikke blive kold når du ligger/sidder stille.

Formålet med dette kursus, er at inspirere til nye måder at opholde sig i naturen på, og samtidig gå fra dagens naturvandring med en god fornemmelse i krop og hoved.

Mødested: Skovbrynet S-togs station (her er gratis parkering)

Bende kan kontaktes på 26842804 eller på mail bendebusgaard@gmail.com

Underviser: Bende Busgaard
Hold: 24276541

Aftenvandring i Hareskoven

Torsdag den 15. til torsdag den 29. august 2024, 3 mødegange kl. 19.30-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skovbrynet Station Skovdiget 6A, Bagsværd AOF Gladsaxe
Sammen med naturformidler Bende Busgaard, mødes vi 3 gange i naturen med fokus på at skabe ro i hovedet og kroppen. Det meste af tiden i stilhed, men i fællesskab med andre, der har samme lyst til at komme ud i naturen. Du behøver ikke have erfaring med at bevæge dig i naturen, du skal blot møde op med et åbent sind og være klar til at give naturen plads i al slags vejr. Sanseturene er for dig der ønsker at kunne bruge naturen til at fremme din sundhed og opleve glæden og roen ved at være i og med naturen i de stille og rolige sensommeraftener.

Bende medbringer te, som vi nyder sammen, mens aftenens tur afrundes med en lille snak om det, der falder naturligt. Vi er af sted i ca. 1,5 timer og starter og slutter altid samme sted. Du skal kunne gå op mod 4 km i et let kuperet terræn.

Du skal medbringe en kop til te, en måtte og/eller et tæppe til at ligge/sidde på og en flaske vand. Det hele må meget gerne kunne bæres i en rygsæk, så du har hænderne fri. Det er vigtigt at tøj og sko må blive lidt beskidt og passer til vejret på dagen, du må ikke blive kold når du ligger/sidder stille.

Formålet med dette kursus, er at inspirere til nye måder at opholde sig i naturen på, og samtidig gå fra dagens naturvandring med en god fornemmelse i krop og hoved.

Sted: Hareskoven, mødested Skovbrynet St.

Bende kan kontaktes på 26842804 eller på mail bendebusgaard@gmail.com

Underviser: Bende Busgaard
Hold: 24276531

Intro til Qi Gong - helseøvelser

Lørdag den 17. august 2024, kl. 10-11.05.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus Telefonvej 8, Søborg AOF Gladsaxe
Vi arbejder med Tai chi 18 Qigong serien. Med disse øvelser kommer vi hele kroppen igennem. Det foregår stående. Langsomme bevægelser der giver en dyb vejrtrækning. Virker beroligende og afstressende. Medbring/kom i løstsiddende tøj, som du nemt kan bevæge dig i.

Charlotte Hansen kan kontaktes på mail, charlottefodnus@gmail.com

Hold: 2427631

Tid til natur - Hareskoven og Bagsværd Sø

Mandag den 19. til mandag den 26. august 2024, 2 mødegange kl. 16-17.55.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Skovbrynet Station Skovdiget 6A, Bagsværd AOF Gladsaxe
Sammen med naturformidler Bende Busgaard, mødes vi 2 gange i naturen med fokus på at skabe ro i hovedet og kroppen, det meste af tiden i stilhed. Du vil opleve at bevæge dig i et fællesskab med andre, der har samme lyst til at komme ud i naturen. Du behøver ikke have erfaring med at bevæge dig i naturen, du skal blot møde op med et åbent sind og være klar til at give naturen plads i al slags vejr. Sanseturene er for dig der ønsker at kunne bruge naturen til at fremme din sundhed og opleve glæden og roen ved at være i og med naturen.

Bende medbringer te, som vi nyder sammen, mens dagens tur afrundes med en lille snak om det, der falder naturligt. Vi er af sted i ca. 2,5 timer og starter og slutter altid samme sted. Du skal kunne gå op mod 4 km i et let kuperet terræn.

Du skal medbringe en kop til te, en måtte og/eller et tæppe til at ligge/sidde på og en flaske vand. Det hele må meget gerne kunne bæres i en rygsæk, så du har hænderne fri. Det er vigtigt at tøj og sko må blive lidt beskidt og passer til vejret på dagen, du må ikke blive kold når du ligger/sidder stille.

Formålet med dette kursus, er at inspirere til nye måder at opholde sig i naturen på, og samtidig gå fra dagens naturvandring med en god fornemmelse i krop og hoved.

Mødested: Skovbrynet S-togs station (her er gratis parkering)

Bende kan kontaktes på 26842804 eller på mail bendebusgaard@gmail.com

Underviser: Bende Busgaard
Hold: 24276521

Foredrag: Dansens historie ved Finn Bendixen

Tirsdag den 20. august 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade 220, Søborg AOF Gladsaxe
Finn Bendixen - et liv med dans og underholdning. Causeri om den moderne dans og de latin amerikanske rytmer gennem tiderne - og den musik der blev danset til. Finn er uddannet danselærer, og har bevæget sig rundt i showbranchen som koreograf og entertainer.

Hør bl.a.om da Tango forargede borgerskabet i København.
Da "swingpjatterne" dannede optakt til Jitterbug og Jive.
Da Twist og Beat brød med dansefatningen. Da Travolta fyldte danseskolerne.

Gik du til dans som barn eller ung, så er der "flashback" til dangang hvor man klædte sig pænt på og gik på den lokale danseskole.

Finn kom ligesom sine to ældre søskende Bo og Britt Bendixen ind i showbiz.
Blev koreograf for Volmer Sørensen. Showmaster til Ekstra Bladets Tolvverfester, og arrangør af over 500 modeshow.
Har arbejdet med mange skuespillere og showfolk. Bl.a. Olsenbanden, Dirch Passer, Jesper Klein m.fl. -Og havde et nært venskab med Gunnar Nu Hansen.

Fornylig har jeg holdt foredraget for 150 gæster fra Solskinsmotion i Det Røde Pakhus i i Skælskør. Her lidt reaktioner:
***** Vi har kun fået tilfredse kommentarer fra gæsterne. Det er dejligt når man laver sådan et arrangement. En stor tak til dig
Mvh Inge Stegmann
Jakob Holm
***** Sikken en fortælling jeg har fået i tlf af min Far.
Han har simpelthen haft en fantastisk dag - jeg blev helt rørt af at høre om det. Buk og tak for det
Bodil Sørensen
***** Vi morede os og det blev en dejlig eftermiddag
Conny Hansen
***** Vi takker. Det kan godt være at du er danser og musiker; men du er også en "showmann"!
Så tak for at du spredte godt humør til alle fremmødte!
Marianne Ottesen
***** Det var fantastisk godt og herligt om "Danses historie" og om hans liv, i går
Michael S
***** Fyldt med gode og spændende historier

Underviser: Finn Bendixen
Hold: 24218021

Demenssygdomme og livet med demens

Tirsdag den 3. september 2024, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade 220, Søborg AOF Gladsaxe
Demens berører mange mennesker. Ca. 96.000 mennesker lever med demens, og antallet stiger i takt med at der bliver flere ældre. Demenssygdomme har store konsekvenser, i høj grad også for de pårørende. I foredraget giver Laila Øksnebjerg et indblik i hvad demens er og hvad der sker i hjernen, når den rammes af en demenssygdom. Hun giver også indblik i hvorfor og hvordan demens påvirker livet og hverdagen, og hvordan livet med demens kan leves bedst muligt

Laila Øksnebjerg er neuropsykolog og ph.d. Hun har stor viden og erfaring indenfor demensområdet, både fra udredning, behandling/indsatser og fra forskning. Hun er privatpraktiserende psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Hold: 24218051