Viser 31 events i Frederikssund Kommune d. 19. mar. 2024

Voksenkoret - FLYTTES til Sangaften

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 10.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Snostrup Præstegård Snostrupvej 13, Store Rørbæk, Frederikssund

Barselscafé - Få En God Start I Dagtilbud

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 10-12.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Frederikssund Hovedbibliotek Jernbanegade 24, Frederikssund
Gode råd om hvordan vi sammen kan gøre overgangen til vuggestue/dagpleje god. Områdeleder i Dagtilbud i Frederikssund Kommune, Pernille Neergaard Christoffersen, og en vuggestuemedarbejder kommer med et oplæg om, hvordan vi sammen kan gøre overgangen til vuggestue/dagpleje så god og let for barn og forældre som muligt.

Babycafeerne er gratis, men der er et begrænset antal billetter.

Vi giver kaffe/snack, og der er lagt tid ind til hyggesnak efter oplæggene.

Øvrige Barselscaféer i foråret 2024:

Tirsdag d. 19. marts, kl. 10-12: Få en god start i dagtilbud

Tirsdag d. 9. april, kl. 10-12: Præmature børn

Tirsdag d. 23. april, kl. 10-12: Musik og rytmik for babyer

Tirsdag d. 7. maj, kl. 10-12: Babysøvn

Tirsdag d. 28. maj, kl. 10-12: Mit barns fødder og de første sko

Guidet fælleslæsning for demensramte

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 14.30.
Østersvej 6 Østersvej 6, Frederikssund
Kom og få en unik oplevelse, når Frederikssund Bibliotekerne igen inviterer til Guidet Fælleslæsning for demensramte otte eftermiddage i foråret fyldt med refleksion og fællesskab. Dyk ned i en verden af ord, kunst og musik!

Kom og få en unik oplevelse, når Frederikssund Bibliotekerne inviterer dig til otte eftermiddage fyldt med refleksion og fællesskab.

Guidet fælleslæsning for demensramte med kulturformidler Dennis Odgaard.

Arrangementet foregår over otte tirsdage fra den 27. februar til den 16. april fra kl. 14:30 - 16:00.

Tirsdagene er: 27. februar - 5. marts - 12. marts - 19. marts - 26. marts - 2. april - 9. april og 16. april 2024.

Når du tilmelder dig arrangement, tilmelder du dig alle mødegangene. Du kan godt "eftertilmelde" senere, hvis du kontakter kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21 63 29 62.

Dennis vil tage dig med på en rejse gennem en verden af ord, kunst og musik. Dette er ikke bare oplæsning; det er en dybdegående samtale om menneskets kreative udtryk, samt hvilke følelser, refleksioner og associationer det skaber, når vi sammen dykker ned i sange, noveller og malerier.

Fra Sang til Sjæl

Vi starter dagen med en sang, der vil vække dine sanser og sætte tonen for aftenens begivenheder. Sangen er porten til følelser og minder, og vi vil udforske dens betydning.

Litterær Næring

Dennis vil læse en kort novelle op, der vil udfordre vores tanker og sætte gang i minderne. Vi vil dykke ned i novellens dybder og dele vores refleksioner som gruppe.

Maleriets Magi

Et maleri siger ofte mere end tusind ord. Vi vil udforske et kunstværk og lade os inspirere af farver, former og stemninger. Maleriet vil fungere som vores visuelle katalysator for at skabe egne indtryk og samtaler.

Fællesskab og Diskussion

I løbet af dagen åbner vi op for diskussion og deling af vores tanker og følelser. Dette er ikke kun en oplevelse for individet, men også en mulighed for at skabe forbindelser og dybe samtaler med andre demensramte.

Deltag i denne enestående mulighed for at udforske kulturelle udtryk på tværs af discipliner. Udtryk, som sætter gang i hjerneaktiviteten i fællesskab med andre.

Dette arrangement er forbeholdt demensramte!

Tilmelding er påkrævet, da antallet af pladser er begrænset. Så skynd dig og tilmeld dig eller din pårørende her på Frederikssund Bibliotekernes hjemmeside.

Tilmeld dig nu og bliv en del af noget særligt

Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information?

Kontakt kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21 63 29 62 eller på email: dodga@frederikssund.dk

5 nye gode fagbøger

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 16-17.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Frederikssund Hovedbibliotek Jernbanegade 24, Frederikssund
Bibliotekar Peter Holm præsenterer fem nye, fantastiske fagbøger, som du vil elske, ligegyldigt hvad du interesserer dig for. Peter har valgt bøger, der har gjort ham forundret, overrasket og måske endda en lille smule klogere.

De bedste fagbøger kan du læse, næsten som du læser en god roman.

Du bliver underholdt, men også klogere, inspireret, forundret og glad af at læse dem.

Hvis ikke du kan denne dato, kan du også komme med, når vi gentager arrangementet onsdag d. 17. april kl. 13-14 på Skibby Bibliotek.

Soft armor træning for 12 år og opefter

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 17.30-19.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Frederikssund Middelalderkampsport Højvang 8, Frederikssund
Træning foregår på ligefod med andre kampsporter som f. eks. boksning og kickboxing. Der laves motion til at starte med, som indebærer styrke og cardio. Derefter trænes der teknik, sparring og kamp. Medbring evt. personlig beskyttelse som tandbeskytter og skridtbeskytter.

Der er træninger hver tirsdag og torsdag fra 17:30 til 19:00.

Kontingent koster 100 kr. for en måned, og opkræves i fastlagte perioder hver 3 måned. Dog betaler man kun for resterende antal uger, hvis man tilmelder sig midt i en periode.

For spørgsmål eller andet, kontakt træner Niklas Stegler.

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Frederikssund Middelalderkampsport

Sangaften

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-20.30.
Kyndby Kirke Hyggevej 33, Kyndby, Jægerspris
Vi synger fra Salmebogen og Højskolebogen. Det er deltagerne, som bestemmer, hvad der bliver sunget.

Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Sønderby Kultur- & Bryghus Skovvejen 4B, Sønderby, Skibby
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben? Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.

Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Voksenkor

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Slangerup Kirke, Sankt Mikaels Kirke Strandstræde 2, Slangerup
Voksenkor ved Ole Finnesen.

Bomben (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kyndby Huse Kulturhus Kyndbyvej 81, Kyndby Huse, Jægerspris
Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på - spørgsmålet er: kan vi leve med bomben? Mellem de to Verdenskrige - en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger - opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet - verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.

Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere - heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer - talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.

I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden - et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik - og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.

I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Statsministerembedets magt

Tirsdag den 19. marts 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Standard 1.000 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset Elværket Ved Kirken 6, Frederikssund
Professor emeritus Tim Knudsen fortæller om statsministerembedets magt.