Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori

Viser 833 events i Randers og omegn fra/efter 10. jun. 2024

5. Nov Foredrag

Livestreaming Hovedbiblioteket: Tal, tilfældigheder og tipping points

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 18.45-21.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, Randers C
Livestreaming giver dig en unik naturvidenskabelig oplevelse..

Ved Professor i statistik Susanne Ditlevsen ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet.

Statistik kan nemt misbruges og fejltolkes, men statistik spiller også en vigtig rolle i at forstå verden omkring os. Hør om statistikkens heldige og mindre heldige historier og dyk ned i den nyeste forskning omkring tipping points i klimaet.

Foredraget foregår i Kulturhuset sal.

Har du spørgsmål til foredraget kontakt Pernille på pj@randersbib.dk eller Erik på el@randersbib.dk

Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte.)
Vis kort

MC Hansen med Jacob Chano og Hal Parfitt-Murray

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 20:00.
Pris: Entré: 150 for medlemmer af FiR - 200 for ikke medlemmer
Turbinen, Sven Dalsgaards Plads, Randers C
Sangskriver og guitarist M.C. Hansen leverer musikalske fortællinger om hverdagen og den landsby vi kalder "Danmark". Med sig har han spillemand Hal Parfitt-Murray på violin og mandolin og multiinstrumentalisten Jacob Chano Lundby på klaver og harmonium..
Vis kort

Morgensang på biblioteket

Onsdag den 6. november 2024, kl. 08.30-08.45.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, Randers C
Kom på Randers Bibliotek og deltag i et kvarter fælles morgensang - en go' start på dagen..

Vi har et bibliotek med en akustik, som er ideel til fællessang, derfor indbyder vi til morgensang en række onsdagsmorgener fra august til december kl. 8.30 midt i Randers Bibliotek.

Vi synger en fire-fem sange, og herefter kan vi gå på arbejde eller ud i verdenen med opladt sind.
Peter Elmelund slår tonen an på guitar og giver sangene en kort introduktion.

Det foregår i Pyramiden den første onsdag i måneden og hver onsdag i december frem til jul.

Datoerne er følgende: 7.8., 4.9., 2.10., 6.11., 4.12., 11.12. og 18.12.

Gratis.

Ingen tilmelding
Vis kort
6. Nov Foredrag

Højskoledage

Onsdag den 6. november 2024, kl. 10.30-13.30.
Pris: Entré: 70 kr
Sct. Clemens Kirke, Parkboulevarden 15, Randers C
Peter Hvarregaard, cand.theol., PH. stipendiat holder foredraget: "Angers-gobelinernes dramatisering af Johannes' Åbenbaring"..

Angers-gobelinerne er nogle af de største vægtæpper fra senmiddelalderen.
På 6 gigantiske tæpper fortælles Bibelens sidste skrift, Johannes Åbenbaring.
Foredraget fokuserer på tæppets tilblivelse i 1300-tallets Frankrig.

Højskoledagene afholdes i Clemenshuset, Sct. Clemens kirke hver anden onsdag kl. 10.30-13.30.

Dagens program:
10:30-11:00: Fællessang fra Højskolesangbogen
11:00-12:00: Foredrag
12:00-12:30:Frokost (man medbringer selv mad og drikke)
12:30-13:30: foredrag fortsat og/eller debat.

Højskoledagene er åbne for alle.

Pris: 70 kr. pr. foredrag - eller 300 kr. for en sæson (1/2 år).
Tilmelding og kontant betaling ved mødet til kassereren.
Oplysninger hos formanden Hanne Hjørlund, tlf. 4034 4012
Vis kort
6. Nov Andet

Repair Café Randers

Onsdag den 6. november 2024, kl. 14-16.30.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, Randers C
I bæredygtighedens navn kan du få hjælp til at få repareret dine huller i sokkerne, brødristeren eller limet knoppen på bordflagstangen inden det ryger i skraldespanden..

Kig forbi, hvis du har ting, som du ikke selv kan fikse i Repair Caféen på Randers Bibliotek i "Den Blå Boks"

Repair Caféens mål er hjælpe til med de små reparationer, der kan give brugsgenstande en længere levetid.
I Repair Caféen møder du vores fingersnilde frivillige, også kaldet 'fixere'. I vil i fællesskab undersøge, om I kan reparere din medbragte ting, som er i stykker.
Reparationerne kan være mange; en ødelagt oplader, en flænge i trøjen, hul i sokken, børnenes fjernstyrede bil eller brødristeren, der er stået af.

Vi glæder os til at se jer og sætte skub i reparationerne!

Repair Caféen holder åben den første og sidste onsdag i måneden kl. 14-16.30 og har til huset i "Den Blå Boks" på Hovedbiblioteket.

Kontakt Lena Koldsø eller Susanne Vestergård, hvis du har spørgsmål til caféen.

PS. Tøjet skal være rent
Vis kort
6. Nov Andet

Sogneeftermiddag

Onsdag den 6. november 2024, kl. 14.30-15.30.
Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, Randers SV
Blicher i ord, toner og billeder. Et billedforedrag om Steen Steensen Blichers liv og forfatterskab med afsæt i hans tilknytning til Randers..

Der vil bl.a. blive vist billeder fra Randers Stadsarkiv og blive sunget nogle af Blichers skønne sange. v. Anne Marie Leth Michelsen, formidler af litteratur, kultur og lokalhistorie i Randers
Vis kort
6. Nov Andet

John Braad

Onsdag den 6. november 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 159 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Randers Fritidscenter, Vestergade 15, Randers C
Siden 1994 har John Braad været den betroede rådgiver bag brevkassen "John ser alt" i det populære ugeblad Hjemmet. Gennem årene har han besvaret utallige breve, der spænder over et vidt spektrum af emner..

John Braad er ikke kun synsk, men han har også været en kærkommen guide for utallige mennesker som privat klient siden begyndelsen af 1990'erne. I hans inspirerende foredrag tager John Braad sit publikum med på en dybdegående rejse ind i en verden præget af clairvoyance og synsk indsigt. Med en fængslende, humoristisk og hyggelig fortællestil åbner han op om de mange års erfaringer, han har opnået inden for dette fascinerende felt. Publikum inviteres til at opleve hans liv med synske evner på nært hold. I løbet af foredraget får tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål om deres eget liv, og John Braad vil med sin unikke indsigt vejlede dem med hans synske evner. Det bliver en enestående mulighed for at engagere sig i en autentisk og gribende fortælling om clairvoyance og opdage de skjulte dimensioner af vores tilværelse. Varighed: 2 x 45 min
Vis kort
6. Nov Foredrag

Håb - Et forsvar for fremtiden

Onsdag den 6. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 95 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, Randers C
Randers Bibliotek byder på Foredrag med Kristian Leth..

Dette Kristian Leth foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej. Baseret på Leths bog af samme navn, er foredraget underbygget igennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden. Kristian Leth forklarer, hvorfor vi egentlig burde være mere optimistiske nu, i denne tid, end nogensinde før.

Vi mennesker har altid forudsagt verdens nært forestående undergang. I dag fylder klima, terror og pandemier aviser og tv og hjemmesider, og alle har hver deres take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste undergår katastrofale forandringer. Det er blevet umoderne at håbe og tro på, at det kan være anderledes. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til fremtiden.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi mennesker altid frygtet fremtiden? Og er det egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Eller mindre? Og hvad gør det ved os som mennesker, at have frygten som grundtone i livet?
Vis kort
7. Nov Andet

Strikkecafé i Kristrup Sognegård

Torsdag den 7. november 2024, kl. 10-12.
Kristrup Kirke, Kristrupvej 129, Randers SØ
Vis kort
7. Nov Andet

Torsdagstræf: flet til jul og fugl

Torsdag den 7. november 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Vær med når Margit Halkjær Kristensen fletter pilegrene til f.eks. små kræmmerhuse, julekugler og stjerner..

Margit Halkjær Kristensen har arbejdet og flettet med pil i mange år, store projekter som små. Hun har også undervist i pileflet på weekendkurser, så hun har en meget stor erfaring indenfor området. Vi er derfor glade for at få besøg af hende igen på det lille bibliotek i Dronningborg.

Hun viser f.eks. hvordan man fletter pilegrene til små kræmmerhuse, stjerner, eller hvordan man fletter kugler der kan pyntes med juletræskæde, eller bruges som foderplads for fugle. Margit har mange spændende ideer til hvordan julen bliver hyggelig med pileflet, som hun deler ud af denne dag.

I bibliotekets montre udstilles modeller og færdige arbejder til inspiration samt materialer og redskaber.

For et beskedent beløb kan man købe materialer til "prøv selv" aktivitet med pilegrene.
Bøger om pileflet er fundet frem og kan lånes med hjem.
Få en god snak om kreative ideer og fine tips over en kop kaffe eller te!

Tilmelding nødvendigt.

Har du spørgsmål kan du kontakte Sonja Vestergaard
Vis kort