Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Taastrup Bibliotek

Taastrup Bibliotek

Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
Tlf: 4335 2080



Viser 50 events fra/efter 3. jun. 2024

Ønsket

Søndag den 1. september 2024, kl. 10.
Pris: Entré: 165 for 6 film
Nordisk Film Biografer Taastrup City 2, Taastrup Taastrup Bibliotek
Høje-Taastrup for børn Filmkub præsenterer 'Ønsket'.
Luk

Rocklytteklubben: Talking Heads

Tirsdag den 3. september 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Taastrup Bibliotek Taastrup Hovedgade 86, Taastrup
Talking Heads' diskografi spænder kun over 11 år, men i løbet af den årrække har de fornyet både pop- og rockmusik som få andre grupper. Da frontmand David Byrnes krøllede hjerne var forenet med bandets fornemmelse for groove og rytme, resulterede det i det ene mesterværk efter det andet. Samtidig revolutionerede gruppen koncertfilms-disciplinen, og de gjorde en massiv indsats for at introducere vestafrikanske musiktraditioner til amerikanske og europæiske publikummer
Luk
Pris: Entré: 100-145 kr Køb/bestil billet
Taastrup Teater & Musikhus Kjeld Abells Plads 1, Taastrup Taastrup Bibliotek
I 2016 skrev Sebastian bogen "Verdens 100 mærkeligste dyr", og i 2019 kom "Verdens 100 klammeste dyr". Men ifølge Sebastian findes der faktisk slet ikke hverken klamme eller mærkelige dyr. Der findes kun dyr, som vi mennesker SYNES er klamme eller mærkelige.

Hvad enten det er snegle, der dolker hinanden under parringen, klovnefisk, der skifter køn eller dyr, der æder deres egen (eller andres) lort - så er der nemlig stort set altid en rigtig god grund til det.

Sebastian viser billeder og videoklip af dyr i situationer, som mange nok vil finde ekstremt besynderlige og virkelig ulækre. Til gengæld er der garanti for et oplysende og ikke mindst topunderholdende foredragsshow.

Bered jer på blod, vold, lort, råddenskab og sindssyge mordmetoder, når Sebastian holder sit foredrag. Det går ikke stille af sig, men det bliver til gengæld hylende morsomt.

Arrangør: Høje-Taastrup For Børn

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Lørdag d. 7. september 2024 kl. 10.00 (Popcornbarn og dørene til salen åbner kl. 9.00)

Billetpris:
Voksen: 145 inkl. gebyr
Børn og unge u/ 25 år: 100 kr. inkl. gebyr

Pladser: Nummererede Siddepladser

Anbefalet alder: Fra 5 år
Luk
Pris: Entré: 110 kr
Taastrup Medborgerhus Taastrup Hovedgade 71, Taastrup Taastrup Bibliotek
Onsdag d. 11. september 2024 kan du i Medborgerhuset i Taastrup opleve Lærke Kløvedal fortælle om sin stærke bog og erindringsfortælling "Sømærke". Moderator på aftenen vil være Pernille Kaufmann. En poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os - på godt og på ondt. Om at være barn af eventyrere og idealister, men savne kort og kompas til virkeligheden.

Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.

Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner Sømærke et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.

Lærke Kløvedal er født i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

Foto: Petra Kleis
Luk

Dan Turèll - Karma Cowboy ved Asger Schnack

Mandag den 16. september 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Taastrup Bibliotek Taastrup Hovedgade 86, Taastrup
Kom og vær med, når vi sætter tidsmaskinen i gang og rejser 50 år tilbage i tiden til et storstilet værk i ni forskellige udgaver af digteren Dan Turèll. Ikke uden grund er Dan Turèll årets klassiker, da det i år er 50 år siden, hans mesterværk Karma Cowboy udkom.

Det markerer vi på Taastrup Bibliotek den 16. september kl. 16:00-17:00, hvor Asger Schnack vil fortælle om Dan Turèll og hans forfatterskab med særligt henblik på Karma Cowboy - en vigtig bog, det altid er opløftende at vende tilbage til.

Asger Schnack er forfatter og forlægger. Han har båret stort set alle hatte, der findes i det danske litterære miljø, og har båret dem med iver og engagement. Han har udgivet et hav af digtsamlinger, romaner og essays, samarbejdet med forfattere, undervist nye talenter på Forfatterskolen og udklækket stærke danske forfatterstemmer.

Det er gratis at deltage ved tilmelding.

Foto af Dan Turell: Gorm Valentin
Luk

Nomerne workshop med Jan Kjær

Lørdag den 21. september 2024, kl. 10.30-11.15.
Pris: Entré: 50 kr
Taastrup Bibliotek Taastrup Hovedgade 86, Taastrup
Kender du de seje Nomere? Og kunne du tænke dig at møde Nomernes far, så se mere her. Nomerne lever i deres helt eget eventyrlige univers. De har forskellige farvede masker på, der viser deres forskellige magiske kræfter. Historierne om Nomerne byder på masser af magi og aktion. De gode Nomere klarer altid de spændende udfordringer ved hjælp af deres venskab og deres opfindsomhed.

Vi har inviteret Nomernes "far", forfatter og illustrator Jan Kjær på besøg på biblioteket til en nomerne-workshop med en blanding af aktiviteter. Der er både quiz, undervisning og underholdning. Undervejs fortæller Jan om de nye Nomerprojekter, han er i gang med, og viser nogle af alle de gratismaterialer, man kan finde på nomernes hjemmeside.

Dyk mere ned i Nomernes univers her

Målgruppe: 6 - 9-årige.

Børn skal have billet. Ledsagende voksne er gratis
Luk

Vinden I Piletræerne (Fra 5 år)

Søndag den 22. september 2024, kl. 14.
Pris: Entré: 125-165 kr Køb/bestil billet
Taastrup Teater & Musikhus Kjeld Abells Plads 1, Taastrup Taastrup Bibliotek
Nomineret som årets bedst børne/familieforestilling 2022 af cph culture. Se eller gense Teater Next's store publikum- og anmelderroste forestilling for hele familien i en eventyrlig farverig og magisk sceneoplevelse.

Det er historien om Muldvarp, der forlader sit ensomme, mørke hjem og finder sammen med den venlige Mosegris, der lever i brinken ved den store flod. Mosegris lærer ham bl.a. om Vildskoven og de farer, der lurer i den.

Deres ven Tudse er ikke særlig eftertænksom, ret sa? egoistisk og meget fascineret af biler i høj fart - sa? fascineret, at han ikke forsta?r de konsekvenser som biler i høj fart har. Udover at Tudse er tæt pa? at sla? sig selv og andre ihjel, skubber han alle væk med sin arrogance og lever i uønsket ensomhed.

Muldvarp og Mosegris begiver sig ind i Vildskoven for at ra?dføre sig med den mystiske Grævling. Sammen sætter de sig for at hjælpe deres ven!

"Vinden i Piletræerne" er en visuel smuk og sanselig forestilling med biler, ba?de, tog og meget mere, med vigtige tematikker om venskab, tolerance og fællesskab. Teater Next har sat alle sejl for at give børn og voksne en teateroplevelse udover det sædvanlige.

MEDVIRKENDE:
Cecilie Bogø Bach, Mikkel Baden-Jensen, Sara Line Møller Olsen og Christian Bergman

MANUSKRIPT OG INSTRUKTION:
Christian Bergman

MUSIK:
Christian Dahlberg

SANGTEKSTER:
Christian Dahlberg og Christian Bergman

SCENOGRAFI:
Kirsten Brink

LYSDESIGN:
Anders Leth Jensen

DRAMATURG:
Michael Slebsager

PLAKAT:
Per O

FOTOGRAF, PRESSEBILLEDER:
Emilia Therese

TRAILERPRODUKTION:
Louise Eriksen

Arrangør: Høje-Taastrup For Børn

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Søndag d. 22. september 2024 kl. 14.00 (Popcornbarn og dørene til salen åbner kl. 13.00)

Billetpris:
Voksen: 165 inkl. gebyr
Børn og unge u/25 år: 125 kr. inkl. gebyr

Pladser: Nummererede Siddepladser

Anbefalet alder: Fra 5 år
Luk

Jazzlytteklubben: Eddie Condon og hans hold

Tirsdag den 24. september 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Taastrup Bibliotek Taastrup Hovedgade 86, Taastrup
For mange er guitaristen Eddie Condon inkarnationen af begrebet "Chicago Jazz", den type jazz, der nok havde sit udspring i New Orleans, men som hurtigt blev rytmisk friere og langt mere præget af solospil end New Orleans-jazzens kollektive sammenspil. Condon boede dog i New York fra 1928, men til gengæld trak han mange af Chicagos musikere med sig, da han var ferm til at arrangere koncerter og job på radiostationer, og samtidig var han en vittig og ofte rapkæftet talsmand for den musik, faktisk i så høj grad, at betegnelsen "Dixieland-jazzens propagandaminister" er blevet hæftet på ham. Mange af musikerne var en den opfattelse, at whisky var et uundværligt næringsmiddel, men det influerede dog sjældent på deres energi eller vitalitet. Vi skal møde (blandt mange andre) Louis Armstrong, Wild Bill Davison, Edmond Hall, Pee Wee Russell, Bud Freeman og Lee Wiley. Det er ikke musik, der flytter jazzens grænsepæle, men det er musik, man bliver vældig godt tilpas af at være i selskab med
Luk

Lone Aburas og Sara Rahmeh - Forfattersamtale

Onsdag den 25. september 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 50 kr
Taastrup Medborgerhus Taastrup Hovedgade 71, Taastrup Taastrup Bibliotek
Samtalen vil tage udgangspunkt i Aburas' bog Føtexsøen og Rahmehs bog Betonhjerter. Begge bøger tager afsæt i Høje-Taastrup, hvor begge forfattere har boet i mange år. Samtalen vil bl.a. komme ind på, hvordan det er at skrive om at være til mellem flere kulturer; Hvordan det har været at bruge byen i deres forfatterskab, og hvordan Høje Taastrup har haft indflydelse på de personer de er i dag.

Samtalen vil blive modereret af digter Norah Hussein, der selv har boet i Høje-Taastrup.

Lone Aburas (1979) debuterede med 'Føtexsøen' (2009). Romanen leger med hendes egen baggrund og forfatter-ambitioner på den københavnske vestegn. I 2011 blev romanen fulgt op af 'Den svære toer', en kollektivroman fra de københavnske forstæder med elementer af metahumor. Siden har Lone Aburas udgivet 'Politisk roman' i 2013 og i 2016 romanen 'Det kommer til at ske'. I 2017 udkom 'Det er et jeg der taler (regnskabets time)'. I oktober 2019 udgav sin første digtsamling, 'Den sorte bog (B-sider)'. Lone Aburas er udgav i 2022 bogen Den frie verden (En first world tragedie)

Sara Rahmeh (f. 1985) er en dansk digter, poetry-slammer og romanforfatter med baggrund i Høje Taastrup og Syrien. I 2021 udgav hun sin første digtsamling 'Langt væk og lige om hjørnet'

I 2023 debuterede hun med romanen Betonhjerter, som følger den 17-årige Yasmin af syrisk afstamning i sin opvækst i "Blokken". Romanen er et kritisk blik på den nutidige samfundspolitiske struktur og Sara Rahmeh trækker på egne erfaringer, når hun i romanen formidler en barndom og ungdom, som mange etniske danskere har fordomme om.

Romanen nedbryder fordomme om boligblokke og barrierer mellem etniciteter, og så er det også en fortælling om smertefuld, sød ungdomskærlighed
Luk
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Taastrup Bibliotek Taastrup Hovedgade 86, Taastrup
I løbet af det seneste årti er der udkommet et væld af bøger fra Iran i dansk oversættelse. Oversætter Shëkufe Tadayoni Heiberg vil præsentere en række af sine egne og andres oversættelser, og vise bredden i persisk litteratur. Fra gamle klassiske kærlighedsdigte henover økofeministiskprosa og revolutionær avantgardepoesi, til digte om det nære i livet, som vi kan genkende, uanset hvor vi kommer fra.

Vi kommer omkring værker af forfatterne Hafez, Simin Behbahani, Shahrnush Parsipur, Hoda Hadadi, Forugh Farrokhzad, Nader Ebrahimi og Rosa Jamali.

Aftenen byder på introduktioner, oplæsning og samtale med publikum om de medbragte værker.

Shëkufe Tadayoni Heiberg, f. 1987, forfatter, cand. mag, forlægger og skønlitterær oversætter fra persisk.

Forfatter tilFrugt & grønne sager,ÆgogMuld & livsamt prosaværketPlantae sapien(2021). I 2022 aktuel med digtoversættelsenHafez - fra vinhus til paradissamt romandebutenNødder,der handler omomsorgsbaseretforskning.

Shëkufe Heiberg har været en vigtig formidler af den friheds- og ligestillingskamp, der lige nu finder sted i Iran.

fotokreditering: Lea Meilandt
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.