Kulturstedet Lindegaarden

Kulturstedet Lindegaarden

Peter Lunds Vej 8
2800 Kongens Lyngby
Tlf: +45 31 13 31 90
Hjemmeside

Kulturstedet Lindegaarden drives af frivillige og tilbyder koncerter, matinéer, foredrag og debat. Vi lejer også lokaler ud til møder og fester



Viser 14 events fra/efter 5. maj 2025

Lyngby Seniorkor

Mandag den 26. august 2024 til mandag den 26. maj 2025, 35 mødegange kl. 11.30-14.05.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Arrangør: FOF Huset
Et veletableret voksenkor for let øvede sangere. Vi er ca. 60 medlemmer og repertoiret er overvejende 4-stemmige satser; nye og ældre, danske og udenlandske. Koret afholder 2-3 koncerter årligt, fortrinsvis i lokalområdet. Kendskab til noder og korerfaring er en fordel, men ikke en forudsætning

Vi lægger vægt på sangglæde, en sund musikalsk udvikling og godt socialt samvær

Vi søger bas- og tenorsangere i den kommende sæson.

Kontakt formand Annelise Steengaard på tlf. 22794064 eller mail annelise4588@gmail.com inden tilmelding.

Underviser: Tatiana Kisseleva Gudnæs
Hold: 2450035

Hatha yoga

Torsdag den 5. september 2024 til torsdag den 8. maj 2025, 30 mødegange kl. 10.45-12.15.
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Arrangør: FOF Huset
For English see below. Ophobede spændinger løsnes, og din vitalitet og energi genskabes. Teknikken er klassisk hatha yoga med yogastillinger, der retter kroppen ud og modvirker den stivhed, som giver dårlig ryg, hovedpine og nakkespændinger.

Vi træner også åndedrættet, der er afgørende for en stærk, blød og smidig krop og en god mental balance.

Vi afslutter med afspænding.

Hatha Yoga

Any tension accumulated in your body is released and your energy and vitality are restored.
In classic hatha yoga, poses align the body and counteract the stiffness that causes back pain, headaches, and neck tension.

We also practise breathing techniques, which are essential for a strong, flexible, and tension-free body as well as good physical and mental balance.

Every class ends with relaxation.

Underviser: Bruno Grgic Bartulic
Hold: 2430089

Gotved-yoga

Fredag den 31. januar til fredag den 23. maj 2025, 14 mødegange kl. 09-10.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Arrangør: FOF Huset
Her kombineres de frigørende bevægelser i gotvedgymnastikken med elementer fra yoga. Vi arbejder kroppen godt igennem, forbedrer konditionen og styrker alle de vigtigste muskelgrupper. Underviser: Jette Hjulmand
Hold: 25130313

Fællesskab på stierne - fra drøm til virkelighed

Torsdag den 27. februar til torsdag den 8. maj 2025, 9 mødegange kl. 17.30-19.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Arrangør: FOF Huset
Drømmer du om en længere vandretur. 1 uge? 14 dage? Flere måneder? Har du et mål i tankerne? Har du brug for at forberede dig og få viden om, hvad der skal til for at vandre så langt? Savner du nogen at vandre med? Nu kan du blive en del af et fællesskab på vandrestierne! Vi mødes første gang i slutningen af februar indendørs i Lyngby, hvor vi lærer hinanden at kende og afstemme forventninger. Herefter planlægger turleder Dorthe Carlsen forårets ture, hvor vi mødes hver anden torsdag eftermiddag til en gåtur og en snak om glæden ved at vandre og alle de praktiske forberedelser til lange vandringer. Den første lørdag i måneden bliver sat af til en længere gåtur.

Kursusleder Dorthe Carlsen har gået cirka 3400 km gennem Europa. Fra Viborg til Rom. Hun har overnattet på små pensioner, hoteller, vandrehjem og herberg - og da ruten nåede Sydeuropa, også på klostre. Hun har primært gået alene med sin rygsæk som trofast følgesvend.

Værd at vide

Holdet vil være 'walk and talk' med små stop undervejs. Vi starter med at gå cirka 5 km, men distancen øges hen over foråret. Vi holder turene i eller i omegnen af København. De længere ture om lørdagene kan dog inkludere Gribskov og strækninger på Fernwanderweg (langdistance vandrerute) nr. E6 fra Helsingør til Roskilde.

Alle dage fra kl 17. Varighed cirka 90 minutter.

Husk at sætte kryds i kalenderen til de længere vandringer, som tager lidt længere tid at gå: 1. marts, 5. april og 3. maj. Her kan turene hen over foråret blive længere end 10 km - alt efter hvilket ambitionsniveau fællesskabet ønsker.

Hvis der bliver stemning for det, kan forløbet munde ud i en fælles gåtur et sted i Europa for dem, der har tid, lyst og lejlighed. Der er rigtig mange muligheder

Hold: 25187125
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Et af de største fremskridt i lægevidenskaben er opdagelsen af antibiotika, men hvordan virker de egentlig og hvorfor rammer de ikke vores egne celler? Hør om bakterier, antibiotika og om mulige løsninger på de fremvindende resistente bakterier. I starten af det 20. århundrede kunne det være dødeligt hvis du fik den mindste skramme og såret blev inficeret med bakterier. Dengang havde vi nemlig ingen effektive midler til at behandle infektioner. Men i 1928 gjorde den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde den skelsættende opdagelse af penicillin. Denne opdagelse blev startskuddet til en gigantisk skattejagt efter naturens egne stoffer, der kunne slå bakterier ihjel - lægemidler der i dag kendes som antibiotika.

Indførelsen af antibiotika i patientbehandlingen er et af de største fremskridt i moderne lægevidenskab. Det har betydet, at vi i dag kan behandle de fleste almindelige infektioner, som lunge- og blærebetændelse, og på hospitalerne kan vi udføre store kirurgiske indgreb, organtransplantationer og kræftbehandlinger, hvor adgangen til antibiotika er en nødvendighed. Men hvad er antibiotika, og hvordan virker de?

I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. De vil gøre dig klogere på, hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er bakteriernes opbygning og hvordan de adskiller sig fra menneskeceller, der er grunden til at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika og hvordan de dræber bakterier.

Fremskridtet er dog truet. Bakterierne lærer nemlig hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier i disse år på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå. Vi er derfor havnet i en resistenskrise, som kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet.

Vi ved i princippet godt, hvad der skal gøres: Vi skal begrænse og målrette antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og i den industrielle husdyrproduktion, vi skal forbedre hygiejnen, og sidst men ikke mindst skal vi udvikle nye antibiotika og metoder til at behandle infektioner. Det vil du høre meget mere om i foredraget. Hør også om den nyeste forskning inden for bakteriernes eget immunforsvar, og hvordan det i fremtiden vil kunne bruges imod dem som et nyt våben i kampen mod de dødelige infektioner.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Sommerhøjskole 2025 - Sameksistens

Tirsdag den 17. til fredag den 20. juni 2025, 4 mødegange kl. 10-15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Arrangør: FOF Huset
Fire dage med samklang, sammenhold og samtaler. 2025 er et år med store forskydninger. Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus. Vi rykker tættere sammen i Europa. Krigen i Ukraine fortsætter på fjerde år. Og én ting står klart: Vi kan ikke længere tage den fredelige sameksistens i Vesten for givet. Det stiller nye spørgsmål til vores nære og fjerne fællesskaber. Hvad binder os sammen? Hvad er vores værdier? Og hvad kan vi gøre for at beskytte dem?

Som altid på sommerhøjskolen belyser vi årets tema fra forskellige perspektiver - vi går helt tæt på, og vi tegner de store linjer. I år skal vi gå filosofiens, litteraturens og naturens vej. Vi skal tale om rigsfællesskabet og Grønland, om en kvindes eksil fra Ukraine, om et truet sammenhold på en lille, dansk ø. Med Lindegaarden som base vil vi gå i samklang med hinanden gennem foredrag, musik, samtaler og en heldagsudflugt.

I årets program vil du møde:

Steffen Kretz. Foto: DR.

Mød forfatter Steffen Kretz - Kampen om Grønland

Kampen om verdens største ø er skudt i gang med Donald Trumps trusler om at ville annektere Grønland. Hør DR-journalist og forfatter Steffen Kretz i et hyper-aktuelt foredrag, der vil gøre os klogere på den historiske, udenrigspolitiske krise, som har rystet sameksistensen i rigsfællesskabet. Hvad kan vi forvente med Trump ved magten, og hvilken effekt vil Trumps ekspansionsplaner få for Danmark, Grønland, NATO og verden?

Thomas Boberg. Foto: Lars Gundersen.

Thomas Boberg - om Insula og Fejøfejden

Der blev rusket op i sameksistensen på Fejø, da forfatteren Thomas Boberg gik i land, købte et hus og udgav den anmelderroste roman »Insula«, der i år er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Boberg er stævnet af en af øboerne, mens andre øboere hylder ham for at føre en vigtig, livgivende debat til øen. Hør Thomas Boberg fortælle om den mest omdiskuterede roman i 2024, om omkostningerne ved at skrive og om autofiktionens berettigelse i en tid, hvor alle har ret til deres egen historie.

Leila Sherzai.

Oplev Leila Sherzai - En operastjerne i eksil

Glæd dig til en eksklusiv og intim koncert og talk med den prisvindende, internationale operasangerinde Leila Sherzai. Sherzai er en af Ukraines mest profilerede operasangerinder og er lige nu i eksil i Danmark. Hør hende fortælle om, hvad det har betydet, at sameksistensen mellem Rusland og Ukraine er brudt sammen og hvilke konsekvenser krigen har haft i hendes eget liv. Samtalen er efterfulgt af en klassisk koncert akkompagneret af pianisten Semion Balschem.

Jette Torp.

I samklang med Jette Torp

'Vi sameksisterer på en højere klinge, når vi er samlet omkring musikken' - ordene kommer fra den karismatiske musiker og entertainer Jette Torp. I år kan du opleve hende på scenen til et rørende, personligt foredrag, hvor hun vil synge og fortælle historier fra sit eget liv. Jette Torp kommer vidt omkring musikalsk. Danske sange udgør en stor del af repertoiret, ligesom fællessang altid er en naturlig del af programmet. Jette akkompagnerer selv på både guitar og klaver.

Rasmus Hage Dalland. Foto: Sara Galbiati.

Samtale med forfatter og klimaaktivist Esther Kjeldahl og forfatter Rasmus Hage Dalland

Der er ingen planet B. How dare you? Forureneren betaler! Vi kender tidens slogans for klimaet, men når det kommer til handling, er danskerne splittede. Landmændene protesterer mod en forhøjet CO2-afgift, mens storbyeliten spiser plantefars og boycutter komælken. Hvordan sikrer vi sameksistensen mellem land og by, mellem fødevareproduktion og vild natur, mellem mennesket og planeten? Vi har inviteret initiator til Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid Esther Kjeldahl og forfatter Rasmus Hage Dalland til en samtale om den danske naturs fremtid. Kjeldahl er medforfatter til biodiversitetsmanifestet »Retfærdig Naturbevarelse« (2023) og forfatter til bogen »Vi er sammen om at mærke det« (2024) og Dalland er forfatter til bogen »Jordbundet - en rejse rundt i dansk landbrug« (2023).

Esther Kjeldahl og Martin Herbst. Foto af Herbst: Rasmus Rønne.

Mød Martin Herbst - Kærlighedens kraft

Vi skal naturligvis også omkring livets største gåde, en kraft, der både splitter og holder alting sammen. Nemlig kærlighed. Bliv udfordret og inspireret når præst og forfatter Martin Herbst holder sit medrivende og tankevækkende foredrag om kærlighedens natur. For hvad er sameksistensens og kærlighedens modpol? Måske sagde Dostojevskij det godt: »Helvedet er lidelsen ved, at man ikke mere kan elske«.

Frederik Lindskov.

Heldagsudflugt med guide Frederik Lindskov

Vi inviterer på heldagsudflugt i bus med flere stop undervejs. Vi byder på frokost samt kaffe og kage.

Værd at vide

Du kan nu sikre dig en plads til FOF Københavns traditionsrige Sommerhøjskole i uge 25 på Lindegården i Lyngby, som har været udsolgt de sidste mange år. Vi glæder os allerede til at byde dig velkommen!

Vi tager forbehold for ændringer i programmet

Underviser: Undervisernavn på vej
Hold: 25204047

Fremadstormende violintalenter spiller om kap

Fredag den 26. september 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: Voksen 200,0, Voksen m. buffét 425,0, Barn/ung/stud. m. buf. 325,0, Barn/ung/stud 100,0, KSLV (medlemskort skal vises) 0,0 Køb/bestil billet
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Violinisterne Stefan Burchardt og Adam Koch Christensen. Foreløbigt Program: To store Duos for to violiner af:- Eugène Ysaÿe og Sergej Sergejevitj Prokofjev. Béla Bartók duos og nogle mere "populære "stykker. Ønsker du at deltage i bufféten, som serveres kl. 18 før koncerten, så køb billet inden d. 23. september

Læs mere i Programnoter

Læs mere (midlertilig)

Tilmeld dig abonnement på Lindegaardskoncerternes nyhedsbreve Her

Akrobatiske musikoplevelser

Fredag den 31. oktober 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: Voksen m. buffét 425,0, Barn/ung/stud. m. buf. 325,0, Barn/ung/stud 100,0, Voksen 200,0, KSLV (medlemskort skal vises) 0,0 Køb/bestil billet
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Med indslag af en fremragende diabolo jonglør. Ønsker du at deltage i bufféten, som serveres kl. 18 før koncerten, så køb billet inden d. 28. oktober. Koncerten byder på oplevelsen af de to tidligere koncertmesterkollegaer fra Odense Symfoniorkester Bjarne Hansen og Helge Slaatto i samspil med den fremragende bratschist Anette Slaatto, tidligere medlem af DR Symfoniorkester.
Desuden opfører den unge tyske diabolojonglør, Moritz Salger en bevægelsesfantasi med Helge Slaatto på violin og Anette Slaatto på viola.

Læs mere i Programnoter

Læs mere (midlertilig)

Tilmeld dig abonnement på Lindegaardskoncerternes nyhedsbreve Her

Cellotalent på spring til Londondebut

Fredag den 28. november 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: Voksen m. buffét 425,0, Barn/ung/stud. m. buf. 325,0, Barn/ung/stud 100,0, Voksen 200,0, KSLV (medlemskort skal vises) 0,0 Køb/bestil billet
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
En af Danmarks største cellister, Jonathan Swensenspiller sammen med den internationale pianist Marianna Shirinyan. Ønsker du at deltage i bufféten, som serveres kl. 18 før koncerten, så køb billet inden d. 25. november. Program (gentages til december i Londons berømte Wigmore Hall):
  • Nadia Boulanger: 3 stykker for cello og klaver
  • Janacek: Pohadka
  • Barber: Cello Sonate
  • Bent Sørensen: Lullaby
  • Brahms: sonate for cello og klaver, i e-mol.


Læs mere i Programnoter

Læs mere

Tilmeld dig abonnement på Lindegaardskoncerternes nyhedsbreve Her

Jul med Beethoven og Brantelid

Søndag den 21. december 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: Barn/ung/stud. m. buf. 325,0, Voksen m. buffét 425,0, Tilkøb af buffét bill./ab. 225,0, Barn/ung/stud 100,0, Voksen 200,0 Køb/bestil billet
Kulturstedet Lindegaarden Peter Lunds Vej 8, Kongens Lyngby
Andreas Brantelid og Christian Ihle Hadland spiller julen ind (mere får du ikke at vide endnu)Ønsker du at deltage i bufféten, som serveres kl. 18 før koncerten, så køb billet inden d. 18. december. Det er vidunderligt at se musiktraditioner udvikle sig år efter år. Disse to musikere har etableret en tradition med at optræde til julekoncerterne på Lindegaarden. Deres evne til at skabe en helt speciel musikalsk oplevelse gør dem specielt eftertragtede blandt publikum.

Selvom det definitive program for koncerten i 2025 endnu ikke er offentliggjort, er det spændende at se, hvordan duoen tilpasser deres repertoire og leverer mindeværdige oplevelser uanset de valgte værker. De to har en enestående evne til at levere en helt speciel musikalsk oplevelse, uanset hvad som står på programmet.
Så snart som muligt følger også det definitive program!

Glæd jer!

Læs mere i Programnoter

Læs mere