Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
29/4 2022
Aarhus International Jazz Festival
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: (+45) 28 60 47 91
Yderligere information: Hjemmeside

Arrangør af Aarhus International Jazzfestival i uge 29


Viser 177 events fra/efter 24. maj 2024

13. Jul Jazz

Jensen/Akrofi/Marker

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 14-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Hantwerk, Fiskerivej 2D, Aarhus C
Vi glæder os til den kommende koncert på Århus Jazzfestival med Jensen/Akrofi/Marker. Trioen lover en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige med deres talentfulde sammensætning og unikke musikalske tilgang..

Deres repertoire, der hylder både klassiske standarder og nutidige fortolkninger, lover en spændende og varieret koncertoplevelse for publikum.

Med scenen sat i de charmerende og intime rammer hos Hantwerk på havnefronten i Århus, er vi sikre på, at koncerten vil skabe en stemningsfuld og mindeværdig aften for alle tilstedeværende. Vi kan kun anbefale at opleve Jensen/Akrofi/Marker live på Århus Jazzfestival for en musikalsk rejse fyldt med lidenskab, talent og venskab
Vis kort
13. Jul Jazz

Klüvers Trio

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 15-17.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Domen, Inge Lehmanns Gade 22, Aarhus C
Vi spiller jazzstandards og originale jazznumre af blandt andet Dexter Gordon, Abdullah Ibrahim, John Coltrane,Thelonius Monk & Jens Klüver..

Jens Klüvertenorsaxofon (tidligere leder af Klüvers Big Band gennem 35 år) har nu helliget sig saxofonspillet. De sidste 6 år har J. Klüver spillet med E. Tjalve i duo, trio og kvartet format.

Esben Tjalvepiano er uddannet fra The Royal Academy Of Music's jazzafdeling i London. Esben har igennem 17 år været en del af den engelske jazzscene og nu også de sidste 5 år den århusianske. Esben har udgivet 2 cd'er med sin internationale gruppe Red Kite.

Torben Bjørnskov bas er en alsidig bassist og underviser, der har spillet både med udenlandske solister, danske grupper og i løbet af de sidste 2 år udgivet musik med egne kompositioner i trioen Human Being Human
Vis kort
13. Jul Jazz

Sound Of Duke

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 15.30-17.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Fairbar, Klostertorvet 6, Aarhus C
Er et band, der spiller musik fra Duke Ellingtons legendariske og omfattende repetoire. Med inspiration fra traditionel jazz fremfører vi sangene..

Er et band, der spiller musik fra Duke Ellingtons legendariske og omfattende repetoire. Med inspiration fra traditionel jazz fremfører vi sangene i egne fortolkning med nye friske arrangementer, hvor du kommer til at mærke bandets glæde og kærlighed til musikken mellem hinanden. Der udloves swing, spilleglæde og festlig stemning når Sound of Duke spiller! De seks unge medlemmer mødtes i 2022 på Skurups Folkhögskola i Skåne. Som vinder af Blue House ungdomsjazzfestival og SM bedste jazzgruppe 2023, har bandet og den karismatiske sanger Elvira Lundstedt på et år etableret sig på kendte scener rundt om i Sverige og besøgt jazzscener og klubber såsom Bangen jazz & blues festival, Ystad, Umeå, og CPH jazz festival samt Utopia Jazz (Gbg) og Stampen (Sthlm). Lige nu varmes der med studieindspilning og nye arrangementer op til den helt store sommerturne i 2024, der skal fejre Duke Ellingtons 125-års jubilæum.

"Den svenske unggrønne men allerede prisvindende Sound of Duke-hyldest sekstet, med vokalist, guitar- og pianist, rytmegruppe og danertalentet Teis Ortved (ts) spillede i det lummer-restaurerede Drop Inn torsdag den 30., hvor deres aldersgruppe samt jeg og andre ældre var forbi og støtte foretagendet, der efter en del rødmen fik spillet sig ind i varmen, så alt held og håb til det."

T.S. Høeg Jazz Special

"En vanlig tisdagkväll i lilla Bollnäs och vi får uppleva en jazzpremiär som toppar det mesta.

Härliga gänget DUKE ELLINGTON'S SOUND OF LOVE. Fem begåvade ungdomar/elever vid Skurups folkhögskola i Skåne. Med flera gig blev det en turné. Och succé! Karismatiska sångerskan ELVIRA LUNDSTEDT (kom ihåg henne) och hela sextetten spelade sig rakt in i publikens hjärta."- Bollnäs Jazzklub

"Med värme, spelglädje och känsla för idiomet skapar denna konstellation av högt drivna musiker en oemotståndlig energi som går långt över scenkanten." - Amanda Sedgwick, Carl Bagge m. fl. (Jury - Blue House Youth Jazz Festival)
Vis kort
13. Jul Jazz

Emil Otto & The Fabulous Trio

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Klostertorvet, Klostertorvet, Aarhus C
Kærlighed til jazzens traditioner og The Great American Songbook..

Den fremadstormende, anmelderroste og radioaktuelle crooner, Emil Otto, og den garvede bassist, multi-instrumentalist og performer Jacob Venndt besidder - sammen med pianist Pojken Flensborg og trommeslager Per Kolling - en ubestridelig kærlighed til jazzens traditioner og The Great American Songbook.

De seneste års store interesse for standard-vokal-jazz og det traditionelle repertoire (formidlet af bl.a. kunstnere som Michael Bublé og Samara Joy) har givet Emil Otto & The Fabulous Trio's nye samarbejde det helt ideelle afsæt. Gruppen har i det sene forår 2023 indspillet, optaget og produceret en EP - "Hideout Sessions" - med tilhørende fire musikvideoer, hvor publikum forkæles med standards i originale arrangementer, der bl.a kombinerer melodiske ostinater fra den nordiske musiktradition, med New Orleansk second-line-swing, flygel med vaskebræt og trommer, kontrabas med kromatisk mundharpe og på toppen af det hele: Emil Ottos vibrerende og inciterende vokal.

Projektet har allerede været præsenteret og spillet på P8 Jazz, ved Niels Christian Cederberg. Emil Otto er en ny crooner på den danske jazzscene. Han er ung. Kun 27 år. Men at dømme efter debutalbummet, Ain't Love a Beautiful Thing, er han en både moden og traditionsbundet eventyrer, som ikke bare synger eminent, men også med sikker sans for musikken betjener klaveret ..... Hans potentiale er dybt fascinerende." - Ivan Rod The Fabulous Trio hedder til dagligt "Jacob Venndt's Fabulous Swing Trio" og er et yderst sammenspillet orkester, der siden 2015 har beskæftiget sig med - på ægte jazzmanér - at nyfortolke "Den Danske Film og Revysangskat" og samtidig "To forskellige generationer af jazzmusikere har fundet sammen og pustet nyt liv i den traditionelle vokaljazz og givet den et friskt og anderledes, nordisk udtryk..." fortsætte med at spille det traditionelle jazzrepertoire, som Jacob Venndt stod i spidsen for med det legendariske - og internationalt anderkendte - swingorkester: "The Dixieland Gipsy Band". Over de sidste 8 år har orkesteret spillet masser af koncerter med ovennævnte repertoire i både ind- og udland, men trioen har også sideløbende samarbejdet med andre solister og har blandt andet optrådt med: Dario Campeotto, Niels Olsen, Stig Rossen, Jesper Lundgaard, Amalie Dollerup, Sys Bjerre m.fl. I forbindelse med Aarhus Jazzfestival i 2022, blev Jacob Venndt's Fabulous Swing Trio sat sammen med Emil Otto og sammen spillede de et brag af en debutkoncert, der bare kaldte på netop dette projekt! Lyt til musikken på din streamingtjeneste: LINKTREE og se musikvideoerne på orkesterets YT-kanal: @EmilOttoTheFabulousTrio Oplev: - Irving Berlins klassiker What'll I Do? i et længselsfuldt harmonisk univers, der understøtter sangens sørgmodige historie med solistisk og melodisk kontrabasspil, i ostinatisk forening med flygel og trommer i den drømmende og flydende 3/4 jazzvals-fornemmelse. (link til sang) - Gershwins "Nice Work If You Can Get It" kombinerer spræl med New Orleansk second-line-swing og vaskebræt samt bas med vokal og en drillende flygelsolo. (link til sang) - Vincent Youmans legendariske "Tea for Two" fortæller en musikalsk historie og skifter mellem forskellige taktarter, tempi og introducerer Jacob Venndt på kromatisk mundharmonika i det traditionelle "sectional verse". (Ikke udgivet endnu, besøg kanalen her) - Den moderne klassiker "You And The Night And The Music", tilføjer Rhodes til lyduniverset og et klassisk inspireret ostinat, der fører lytteren ned af en uventet harmonisk vej....(Ikke udgivet endnu, besøg kanalen her) Emil Otto & The Fabulous Trio består af: Emil Otto - Vokal og keys, perc. Jacob Venndt - Kontrabas og kromatisk mundharpe Pojken Flensborg - Klaver Per Kolling - Trommer God fornøjelse og på gensyn! Kontakt: Emil Otto - 4156 2317 - contact@emilotto.dk Jacob Venndt - 2281 1984 - jacobvenndt@me.com
Vis kort
13. Jul Jazz

Holm / kiel / hagelskjær

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Tir Na Nog, Frederiksgade 40, Aarhus C
Er en jazztrio bestående af tenorsaxofonisten Christian Holm, kontrabassisten Samuel Kiel og trommeslageren Gustav Hagelskjær..

Med stor respekt for jazztraditionen sætter trioen den amerikanske sangbog i en moderne kontekst og åbner op for saxofontrioens muligheder gennem et utroligt nærvær og opmærksomt sammenspil.

Hver især bor trioens medlemmer i Amsterdam, New York City og København, men når de mødes i Århus, er der garanteret ægte feeling
Vis kort
13. Jul Jazz

Rudi Mahall's Almost Danish Quartet (DE/PL/DK)

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Vindanmark, Kystpromenaden 2, Aarhus C
Ikke helt dansk kvartet fejrer sommeren med en skæv tilgang til standards. Der bliver skruet helt op for energien og kreativiteten, når Rudi Mahall's Almost Danish Quartet rammer de danske jazzfestivaler denne sommer..

Rudi Mahall er en legendarisk basklarinettist fra Berlin, hvor han siden 1990'erne har været kendt for sin humoristiske stil på scenen. Med sin originale tilgang tager han sin unikke stil med sig overalt i sit musikalske virke. Han har blandt andet engang indspillet alle Thelonious Monks kompositioner, hvilket resulterede i næsten 240 minutters musik på 3 CDer. Rudi Mahall er en fremtrædende figur på den europæiske freejazz-scene, men denne gang har han kastet sig over standards sammen med sin næsten-danske kvartet.

Den næsten-danske kvartet består desuden af pianist Artur Tuznik, trommeslager Kasper Tom og bassist Richard Andersson. Artur Tuznik kommer oprindeligt fra Polen, men har boet i København siden 2008. Kasper Tom har siden 2011 samarbejdet med Rudi Mahall i kvartetten Fusk. Richard Andersson har rødder på både Færøerne og Island og har tidligere spillet sammen med Rudi Mahall i bandet Richard Andersson & ImmerGrün
Vis kort
13. Jul Jazz

Karen Bjørnskov Trio

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 16.30-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Apollon, Maren Smeds Gyde, Aarhus C
Swingende jazznumre, evergreens og revyviser Vi er hos Apollon glade for at kunne præsentere Karen Bjørnskov med band. På utallige opfordringer er Karen Bjørnskov tilbage i gyden..

Karen Bjørnskov har ofte sunget på Cockney Pub og Teaterkatten til søndagsjazz. Hun synger swingende jazzstandarder, danske og internationale evergreens, filmsange og revyviser med forkærlighed for Kai Normann Andersen og PH.

Med de dygtige musikere, hun har med til denne koncert, er der basis for en super god gang eftermiddagsjazz med et lækkert swing
Vis kort
13. Jul Andet/Ukendt

Astrup//Gawlik//Stefansson//Wankel

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Café Gaya, Fjordsgades foreningshus, N.J. Fjords Gade 2, Aarhus C
Kvartetten er halv dansk, halv tysk og musikken indeholder ligeledes elementer fra både den danske og tyske jazz- og avantgardescene..

Repertoiret er originalmusik af Jakob Astrup og rummer kompositioner, der drager inspiration fra både den skandinaviske musiktradition, 60ernes avantgarde og den moderne tyske jazzscene

Bandet skaber et rum, med stor plads til improvisation og spontanitet, hvor hver enkelt musiker har råderum til at bidrage med sin specifikke lyd og ide til det samlede lydbillede. Jacob Astrup & co. indspillede i april hans første album i FinlandStudio, Aarhus
Vis kort
13. Jul Andet/Ukendt

Palmehavens Vinylklub

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Institut for (X), Skovgaardsgade 5C, Aarhus C
Præsenterer deres yndlingspladser og skaber uformelle jazzvibes..

Palmehavens Vinylklub er en flok venner, der elsker musik og gamle støvede plader!I anledning af Aarhus Jazz Festival 2024 medbringer klubben en god stak af deres yndlingsplader og afspiller deres favoritnumre fra den mere jazzede afdeling!

Alle er velkomne til at kigge forbi og drikke en øl eller et glas cider i solen og suge til sig af de uformelle palmevibes, og hvis man bliver hængende kan man høre koncert med Johannes Gammelgaards Kvartett kl 20:00!Til dette arrangement repræsenteres Palmehavens Vinylklub af Martin Vollertsen og Rasmus Bak, og du kan forvente lidt af hvert
Vis kort
13. Jul Andet/Ukendt

Carlo Dayyani + trio

Lørdag den 13. juli 2024, kl. 18-20.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Hantwerk, Fiskerivej 2D, Aarhus C
Ung guitarist og komponist med kunstnerisk dybde. Carlo Dayyani (f. 2003) er en ung komponist og guitarist, der holder til i Berlin, hvor han studerer på Jazz Institute Berlin..

I sine kompositioner stræber han efter at finde en kunstnerisk dybde i begrænset materiale.

En fri, vilter og improvisationspræget ånd blandet med den nordiske musikers higen efter smukke og fortællende melodier giver musikken et dragende udtryk af en frem- og tilbagegåen mellem angstprovokerende kaos og bedårende, dulmende kosmos.

Stemningsmæssigt bevæger kompositionerne sig i et spændingsfelt mellem dyster, smuk melankoli og mild, insisterende eufori. Alt sammen udført med et særligt dynamisk og teknisk håndelag, der kendetegner ham som instrumentalist.

Til koncerten medbringer han sin trio bestående af Gustav Hagelskjær på trommer, og Lukas Loeb på kontrabas, begge er skarpe unge profiler i det danske jazzmiljø.

I marts 2024 udgav han sit debutalbum ''Melankoli Eufori''
Vis kort