Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori

Viser 283 events i Randers Kommune mellem 4. maj og 2. jun. 2024

25. Maj Undervisning

Blindtegning

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 10-13.
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord, J.V. Martins Plads 1, Randers C
Er en ekspressiv tegnemetode hvor man tegner efter observation men uden as se på papiret. På denne workshop vil vi undersøge forskellige måder, man kan arbejde med ekspressiv tegning. Fx blindtegning, konturtegning og automatisk tegning..

Mange kendte kunstnere som Miro, Breton, Dali, Arp benyttede sig af denne ekspressive tegnemetode for at udvikle deres kreativitet og tegnefærdigheder. Metoderne tvinger os til at bruge observation/synet for at undgå at tegne det, vi tror vi ser (symbol tegning). De hjælper os til at udvikle en mere personlig stil, til at tegne hurtigere og mere selvsikkert.

Den tre timer lange workshop henvender sig til både begyndere og øvede.

Undervisningen foregår primært på engelsk, men har man brug for at få forklaring på dansk er det også muligt.

Til denne workshop stilles der papir til rådighed, men medbring vandfarver, pensel (str. ca. 12) og markere/tuschpenne.

Se også vores andre tegnekurser her eller vores malekurser her

Underviser: Bojan Milic
Hold: 416638
Vis kort
25. Maj Andet

Nørklernes Lørdagssalg

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 10-13.
Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, Randers SV
Kom og gør et køb hos Nørklerne - dermed støtter du arbejdet i Vorup Menighedspleje. Tæpper, trøjer, huer, sokker, hjemmefutter, planter i garn, tøjdyr og meget mere!.
Vis kort
25. Maj Andet

ReMida fylder 20 år

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: ReMida, Randers
Kulturhuset, Stemannsgade 2, Randers C
Kom til ReMidas fødselsdagsfest med kager, musik og workshops..

1000 børn fylder byen med ReMida-kager

Det pædagogiske recycling-center fylder 20 år med gigantisk fest

Der er vaskeægte fødselsdagsstemning hos ReMida Randers - Center for kreativt genbrug, når ReMida skyder sit årlige byprojekt i gang 21. maj.
Centret fylder 20 år, og derfor er temaet for årets projekt kager - store kager, små kager, ja - kager i alle afskygninger i hele byen!
Over 1000 af byens børn i dagtilbud og skoler har siden marts været i fuldt sving med at "bage" kager af genbrugsmaterialer. Alle kagerne sættes ud i midtbyens butikker tirsdag 21. maj, hvor de skal minde os alle sammen om, at byen er fyldt med kompetente og fantasifulde børn.
Kagerne skal også pirre lækkersulten til det store sanse-eksperimentarium i Kulturhuset, der er åbent fra lørdag 25. maj til fredag 31. maj.

Åbning med kager og musik
Kulturudvalgsformand Louise Høeg åbner fødselsdagsfesten lørdag kl. 10, hvor der altså er spiselige kager på plakaten.
En af husets gode venner fremstiller en stor spiselig lagkage magen til den, der pryder årets plakat, og derudover er der kager til de første 150 fødselsdagsgæster, der - selvfølgelig - selv får lov til at pynte dem i ægte, spiselig ReMida-stil.
ReMidas formand, Rita Willum vil sige et par ord om baggrunden for centrets store popularitet, og efter talerne åbner Musikfabrikken et maskinrum, hvor to musikere sammen med de fremmødte børn vil fabrikere et unikt musikværk med lyde, beats og ReMida-materialer - skabt til fødselsdagsfesten.

Workshop
Eksperimentariet er åbent til og med fredag. Formiddagene er reserveret til dagtilbud og skoler, der skal booke tid. Lørdag og søndag kl. 10-16 og mandag-fredag kl. 12-16 er der åbent for alle.
Der er nye, spændende aktiviteter: En kage-workshop, hvor der skal pyntes ReMida-muffins, og en stor sandkasse, hvor der kan "bages" ReMida-sandkager. Eksperimentariet byder derudover på en masse aktiviteter, der udfordrer alle sanser og fantasien med lys, lyd, magnetisme, tyngdekraft mv.
Hold øje med de store, digitale lysreklamer ved byens indfaldsveje
Vis kort

"Eftermiddagssang" - en lørdag formiddag

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 11-11.45.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, Randers C
Kom og lær nogle af de nye sange i højskolesangbogen. Vi skal både synge sangene og høre om deres forfattere og tilblivelse..

I november 2020 udkom den 19. udgave af højskolesangbogen med i alt 601 sange. 151 af dem er nye.

Biblioteksmusikant Peter Elmelund vil sammen med sangglade kolleger præsentere nye og gamle sange fra Højskolesangbogen, når Randers Bibliotek hen over fire onsdage og en lørdag byder på fællessang.

Hver gang synger vi både kendte sange og nogle af de nye.

Forårets eftermiddagssangsdatoer er følgende onsdage
kl. 16.30-17.15: 31.1., 28.2., 20.3., 24.14.
og lørdag d. 25.5 kl. 11.00-11.45

Der er fri entre og ingen tilmelding. Og der er kaffe på kanden!
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Peter Elmelund
Vis kort
25. Maj Børneteater

Cirkus Arena 2024 m. Bubber og Malene

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 14.
Pris: Entré Køb/bestil billet
Memphis Mansion, Graceland Randers Vej 3, Randers SØ
Www.arena.dk/..
Vis kort
25. Maj Fodboldkamp

Fodboldkamp 3F Superliga - Kvalifikationsspil 2023/24 - Randers FC mod Vejle Boldklub

Lørdag den 25. maj 2024, kl. 15.
Pris: Entré
Cepheus Park Randers, Viborgvej 92, Randers NV
Vis kort
24. Maj Workshop

Lav dine egne grafiske "paptryk" - collografi

Fredag den 24. og lørdag den 25. maj 2024, kl. 17-20 og 10-15.30.
Pris: Entré: 715 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord, J.V. Martins Plads 1, Randers C
På dette kreative weekendkursus fredag/lørdag hos FOF i Randers kan du prøve kræfter med at lave grafik. Vi skal bruge en teknik som hedder collografi. Det er en form for dybtryk, hvor vi skærer vores motiv ud i pap og bruger det som trykplade..

På weekendkurset i collografi bearbejder vi pap ved at ridse og skære i det. Når trykpladen (det bearbejdede pap) er færdig, påføres den fede sværte som gnides ned i fordybningerne og derefter tørres overfladen af. Til slut trykker vi på kraftigt, fugtigt papir i trykpressen.

Dette grafik-kursus henvender sig til nybegyndere og let øvede. Eneste nødvendige forudsætning er, at du har lyst til at lære håndværket.

Du er også velkommen som mere øvet og du må gerne arbejde med dit eget udtryk.

Underviser Marianne Bastholm Schmidt er uddannet lærer og arbejder nu som kunstner med mange slags billedkunst, fx maleri, grafik og tegning. Se Mariannes kunst på Facebook: 'Bastholm-billedkunst' og Instagram @bastholm_billedkunst eller bastholm-billedkunst.dk

Info:
  • Kurset afholdes over 2 dage: fredag den 24. maj kl. 17-20 og lørdag den 25. maj kl. 10-15.30.
  • Sted: Malersalen, FOF, J. V. Martins Plads 1, Randers C
  • Pris: 715,- inkl. materialer


Kontakt FOF på tlf. 87 12 40 40 eller kontor@fof.dk hvis du har spørgsmål til kurset. Du kan tilmelde dig via kontoret eller direkte på hjemmesiden.

Tilmelding:

https://www.fof.dk/da/randers-favrskov-mariagerfjord/kurser/kreativitet-og-kunst/grafik/grafik-collografi-weekendkursus
Vis kort

Hund Forbi Løbet 2024

Søndag den 26. maj 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Randers Dyrehospital, Kavalerivej 1, Randers NØ
Vis kort
26. Maj Natur

Fjordens Dag 2024

Søndag den 26. maj 2024, 10.00 - 14.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Udbyhøj Lystbådehavn, Havnevej 56, Havndal
Kom med til en fantastisk dag ved Udbyhøj Lystbådehavn, når vi fejrer Fjordens dag, sammen med andre foreninger..

Vi har pakket bilen med masser af grej og I kan gå på jagt efter sjove dyr og planter i det lave vand. I kan være med til at lave vild mad på stranden og udforske strandens spændende planteliv. I kan opleve formidlingsplatformen "Kanonbåden" hvor I kan høre mere om Naturpark Randers Fjord og hvilke arrangementet der foregår i parken 2024.

Mødested: Udbyhøj Lystbådehavn, helt ude ved krabbebroen til venstre på havnen.

Medbring: Badetøj, håndklæde, madpakke og drikkedunk
Vis kort
26. Maj Undervisning

Lær at tegne monstre

Søndag den 26. maj 2024, kl. 09-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord, J.V. Martins Plads 1, Randers C
3 timers tegneworkshop for børn fra 7-13 år. Til denne workshop skal vi lære at tegne gyselige monstre. Hvem er workshoppen for?. Denne workshop er for børn, der gerne vil lære mere om at tegne monstre..

Bemærk, der er plads til 10 børn i alt.

Hvad lærer man?

Vi skal kort gennemgå nogle klassiske teknikker indenfor tegnekunsten.

Ud fra de teknikker skal vi lave en masse sjove, små tegneøvelser, så vi til sidst på dagen har tegnet forskellige slags gyselige monstre.

Vi skal bl.a. lære at:

* Tegne på tid.

* Tegne efter billeder.

* Tegne skygger og teksturer med prik, skravering og krusseduller.

* Tegne ud fra former som trekanter, firkanter, cirkler og ovaler

Det skal I have med.

* Tegnepapir efter eget ønske - man kan finde noget godt, men billigt i både TIGER, Bog&Ide eller Søstrene Grene.

Det er vigtigt, at det ikke er printerpapir.

* Penalhus. En god HB-blyant, blyantspidser og hviskelæder er alt man behøver. Medbring farver efter behov og ønske.

Det vil være muligt at købe papir og blyanter hos underviseren, samt låne andre redskaber, der måtte være behov for.

Se også:

Alle tegne-workshops for børn

Tegnekurser for voksne

Underviser: Louise Lund Olesen
Hold: 416625
Vis kort