Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
19/5 2017
Maltfabrikken
Maltvej 4-12
8400 Ebeltoft
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.201, Lon 10.679


Viser 4 events fra/efter 26. apr. 2024

30. Apr Undervisning

Stempel-workshop i RØD HEST

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 75 kr Køb/bestil billet
Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Kom og vær med, når RØD HEST laver butikken om til et kreativt værksted efter lukketid! Hesten vil gerne fejre alt det vi kan skabe med hænderne og den magi der opstår når vi gør det, så nu byder vi velkommen til kreative timer i hestens værksted..

Denne gang kan du skære dine egne stempler i gummi og lave tryk med dem. Det foregår efter samme princip som med linoleumssnit, men i mindre format, så det er oplagt at lave flere figurer der kan kombineres og gentages i mønstre. Selv de enkleste figurer kan blive til superfine billeder på den måde!

Stempelgummi og papir er med i deltagerprisen. Knive og stempelpuder låner du af hesten. Du får selvfølgelig dine stempler med hjem, og bliver du bidt af en gal stempeldesigner, kan du købe dit eget knivsæt med hjem efter workshoppen.

Varighed: 2 timer
Vis kort
4. Maj Andet

Plantemarked - salgsbod

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 11-14.
Pris: Entré: 135 kr Køb/bestil billet
Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Har du grønne fingre? Måske endda så grønne, at du har overskud af nye planter til haven, drivhuset eller vindueskarmen? Har du krydderurter nok til flere haver, eller er din hjemmehøstede frøbank af sommerblomster stor nok til at sælge ud af?.

Så kom og sælg på Maltfabrikkens hyggelige plantemarked i Maltgården. Du kan deltage, hvad enten du er professionel gartner, hobbydyrker eller en kreativ sjæl med passion for planter og blomster.

Prisen pr. stand er 135 kr. Standen består af et bord på 180 x 74 cm. Det er også muligt at placere lidt foran og ved siden af bordet. Man må gerne være flere om en stand.

Opstilling fra kl. 10. Markedet er åbent fra kl. 11-14
Vis kort
28. Maj Gastronomi

Det røde bord

Tirsdag den 28. maj 2024, kl. 19-22.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Et iscenesat måltid, de fire årstider i en cyklus, oplæsninger, bevægelse, musik og selvfølgelig masser af blod. Vi glæder os til at sætte os ved Det Røde Bord, hvor vi skal fejre den Internationale Menstruationsdag 28. maj 2024..

Madkunstner Jakob Vinkler iscensætter et cyklisk måltid som vi vil nyde i fællesskab, mens en sanselig strøm af indslag, som både vil inspirere og gøre os klogere, flyder ind over os

Eventet er skabt i samarbejde mellem Syddjurs Bibliotek og Maltfabrikken, og er støttet af Nordea-fonden
Vis kort
11. Jun Foredrag

Din krop husker alt (Ebeltoft)

Tirsdag den 11. juni 2024
Pris: Entré: 295 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Psyke og Helbred
Maltfabrikken,
Maltvej 4-12, Ebeltoft
Din krop husker alt - et foredrag om, hvordan chok og traumer påvirker din krop. Vidste du, at din krop reagerer på alle de chok og traumer, du oplever igennem dit liv? Og at kroppen husker alle dine traumer?.

Vi har alle sammen oplevet at få et chok. Et lille chok går hurtigt over, og snart glemmer du det igen. Større chok reagerer kroppen dog på. Nogle gange voldsomt og du risikerer at chokket sætter sig. Det har store konsekvenser at have disse chok i kroppen. Det kan ødelægge din naturlige lethed, glæde og handlekraft.

En konsekvens kan være, at du ændrer adfærd. Måske bliver du vred, ked af det, taler grimt til andre eller dig selv, får ikke sagt fra, får det dårligt sammen med bestemte mennesker eller i specifikke situationer.

En anden konsekvens kan være, at du ikke tager handling på det, du ønsker. Det kan være, at du lever dit liv på andres præmisser. Muligvis oplever du også en gang imellem, at det hele går den forkerte vej.

ER DU I TVIVL, OM DU HAR ELLER HAR VÆRET I CHOK, SÅ TÆNK EFTER OM DU NOGENSINDE HAR HAFT:

Tankemylder
Angst
Træt/udmattet
Kolde hænder og fødder
Sover dårligt eller vågner tidligt hver dag
Du isolerer dig
Har muskelspændinger
Ofte har hovedpine
Humørsvingninger
Eller du slet ikke kan kende dig selv

Jeg kommer med konkrete eksempler fra mit eget liv, og du får kendskab til hvordan et chok opstår, hvilke kendetegn der er og hvad du skal være opmærksom på.

Jeg har ikke haft en terapisession hvor jeg ikke forløste både nye og gamle chok. Chok der ligger i det ubevidste sind har for mange konsekvenser i deres dagligdag, og mit liv ændrede sig markant da jeg blev bevidst, fik forløst mine chok og ikke mindst fik redskaber til at forløse dem selv. Disse vil jeg også dele med jer til dette foredrag

Jeg er uddannet psyke, krop- og helbredsterapeut. Har arbejdet med 1:1 sessioner i 10 år, og har nu valgt udelukkende at arbejde som underviser og foredragsholder, med alt det jeg selv manglede på min rejse igennem livet.

Deltagere fra tidligere foredrag siger:

Jeg er så taknemlig og glad for, at have været til dit foredrag. Det var så fantastisk dejlig inspirerende og positivt af møde dig. Du udstrålede så meget styrke, varme, omsorg , smil , lys og glæde .

Det var et VANVITTIGT GODT foredrag. Tak for alt det du øste ud

En kæmpe øjenåbner. Bare alle lærte det i skolen. Det giver så meget mening.

Tak for en fantastisk aften. Jeg gik derfra med så mange nye indsigter, og kunne mærke alt det du fortalte om. Jeg har været i terapi mange gange, men nu vil jeg have fokus på en der behandler mine chok også. Tak for dig.

Du er simpelthen en stjerne til at formidle stof/viden så det bliver vedkommende og forstående. Jeg kunne spejle mig i så mange af de ting du sagde, for dem har jeg også gjort og gør stadig mange gange. Nu er jeg bare bevidst om det

Det var en fornøjelse og MEGET interessant med en (for mig) ny vinkel på hverdagens udfordringer - TAK

En virkelig god aften med gode indspark til at takle "livet" fremadrettet med de knubs som uvilkårligt vil komme, samt til at håndtere "gamle skader". Helt klart gode redskaber med hjem. TAK TAK herfra

Foredragsholder psyke, krop- og helbredsterapeut Dorte Trønninge

Du kan læse mere på

www.psykeoghelbred.dk
Vis kort