Spillestedet Harders

Møllergade 36, Svendborg

Friday 16 August 2024, 8 pm.



Music

Under Himlen: August Høyen

August Høyen er på vej mod stjernerne og vi glæder os til at se ham funkle Under Himlen. Fredag d. 16. August. KL: 20:00. Pris: 200 kr + gebyr. Med bevægende singler og uden store armbevægelser har August Høyen pa? kort tid vundet et stort publikum.

Med bookinger til blandt andet Roskilde Festival og Syd For Solen, P3's Uundgåelige samt en debut-EP i ryggen drog August Høyen i efteråret 2023 på sin første og utroligt velbesøgte danmarksturné. Han følger i 2024 succesen op med sin første regulære festivalsommer. August Høyens musikalske løbebane begyndte, da han startede til trommer som dreng - for børnene i hans familie skulle lære at spille. Samtidig med at han udforskede rytmerne, sad han på sit drengeværelse og lyttede til Stevie Wonder og øvede sig i at synge. Time efter time. Mens vennerne blev bedre til vristspark pa fodboldbanen, blev han bedre til at udtrykke sig gennem sang. Og det skulle han få brug for. For i 2021 brugte August Høyen en del tid hjemme, hvor han befandt sig et mørkt sted og ledte efter en vej ud. Det var der, hans far forærede ham en guitar. Hans evner pa det seksstrengede instrument begrænserede sig til to akkorder, men han begyndte at klimpre og lege med små sange. Han tog afsæt i den countrymusik, han var blevet dybt fascineret af. De enkle og klare fortællinger. Og pauserne. Modet til helt roligt og uden omsvøb bare at skære ind til en sandhed. Fra for længst afdøde legender som Mississippi John Hurt til cool vibrerende nutidsnavne som Alison Krauss. Han tog de traditioner for ukrukket ærlighed og smeltede dem instinktivt sammen med sine og soulfornemmelser, og da sangen 'Forsvinder' tog form, fandt han en retning. Siden har han samlet et lille hold omkring sig, hvor fokus er på at holde fast i den på en gang nære og impulsive sangskrivning: Laurits Smedegaard Andersen og producerduoen T&O (Gilli, Benny Jamz, Karl William m.fl.). De har bevidst taget sig tiden til at finde ind til sangenes nerve, og undervejs i processen udkrystalliserede sig et samlet tema som mundede ud i debut-EP'en 'Det Hele Handler Om Dig'. "Fem af de seks sange på EP'en er rendyrkede kærlighedssange," fortæller August Høyen. "Det er en fortælling, som er vævet sammen af forskellige personers erfaringer, om de stadier, man kan gå igennem i et forhold. Sommerforelskelsen, skildringen af, hvorfor den anden er smuk og dejlig, så er der tvivlen, hvor det hele vender og så en lidt ulykkelig slutning.". Med både sine tekster og sin varme vokal trænger Høyen ind i almenmenneskelige tematikker og finder de spændende steder, hvor intet er helt entydigt. Og lyttet bliver der til August Høyen. Til koncerter og i indbakkerne strømmer det ind med tilkendegivelser fra mennesker, som føler sig set og hørt i hans fortællinger. "Det føles rigtigt og rart. Og det nærer mine drømme om, man kan fortælle noget med fuld ærlighed uden at skulle spille sej.".

Entrance fee: 220 DKK + evt. gebyr

Buy/order ticket