VEGA

Enghavevej 40, Copenhagen V

Friday 24 May 2024, 8 pm.



Rock/Pop

The Entrepreneurs + Special Guest: Lau IV (DK)

The Entrepreneurs støjer på ny. Efter mere end to års pause vender støjrock-trioen The Entrepreneurs stærkt tilbage med Danmarksturné og nyt album, Sky Forever. Albummet er bandets tredje og udkommer til april.

Deres støjende sange er æstetisk rige og eksperimenterer sig gennem nogle af rockens mest betydningsfulde undergenrer som punk, grunge, postrock - altid fremført i eksplosive energibrag.

Med en samling nye sange samt en masse klassikere tager bandet på forårstour, og man kan som publikum se frem til et intenst band, der med kunstnerisk modenhed leverer en uforglemmelig liveoplevelse, som både inddrager det grimme og det smukke. Første single, "Search for No One", udkommer den 2. februar.

The Entrepreneurs består af sanger og guitarist Mathias Bertelsen, bassist Anders Hvass og trommeslager og producer Jonas Wetterslev. Trioen har siden deres spæde start cementeret et ry som et af landets bedste livebands, hvilket har taget dem til store scener og festivaler kontinentet over, herunder blandt andet flere omgange forbi Roskilde Festival, Smukfest og SPOT samt Reeperbahn Festival og Eurosonic Noorderslag.

The Entrepreneurs' debutalbum, Noise & Romance (Tambourhinoceros, 2019) samt albummet Wrestler (Crunchy Frog, 2021) har modtaget stor ros både herhjemme og i udlandet.

Special guest: Lau IV

Lau IV fra Fribytterdrømme spiller et sjældent soloshow som special guest for The Entrepreneurs. Lau IV har gennem 13 år stået i front for det danske rockband Fribytterdrømme. Bandet blev opløst i 2023 med en afskedsturne i Danmark.

Denne aften kan sange fra Fribytterdrømmes bagkatalog opleves i intime og drømmende udgaver. Men det vil også være muligt at få et smuglyt på helt nye sange, i en koncert, der veksler mellem det enkle akustiske udtryk og storslåede guitarflader.

Entrance fee: 225 DKK

Buy/order ticket