Musikhuset Posten

Østre Stationsvej 35, Odense C

Friday 31 May 2024, 8 pm.



Rock/Pop

Full Earth & Orcas

Full Earth: https://www.facebook.com/Fullearth er et eksperimenterende Oslo baseret rockband, og deres 85 minutter lange debutalbum 'Cloud Sculptors' udkommer den 15. marts på det anerkendte tyske label Stickman Records.??

Med en dyb forbindelse og kærlighed til minimalistisk musik, især den fra Terry Rileys orgelværker, tung stoner rock a.l.a. Sleep, High on Fire og Elder, og elektronisk avant-garde blander Full Earth deres sonisk eksperimenterende støjmusik med slørede riffs. Debutalbummet 'Cloud Sculptors' er en slags abstrakt, mytologisk og psykedelisk beretning, der består af seks gennemkomponerede og omfattende producerede numre. Fire af dem er lange instrumentale, fuzz-tunge kompositioner, der strækker sig op imod 20-minutters mærket. Man kan både høre og mærke hvordan inspirationskilfder og referencer smelter sammen til en hybrid på en både progressiv og vital måde. I 2024 drager Full Earth ud på en omfattende Europa tour, hvor de vil genskabe og udvide Cloud Sculptors-universet i en hypnotisk og intens koncertoplevelse. https://youtu.be/7NWcHCLnX3E?si=NTWNoMMY87b9rygu. Orcas: https://www.facebook.com/music.orcas. Den danske beat-gruppe, ORCAS, spiller energisk, hidsig og herlig garage- rock med et twist af surf og doo-wop, som det er nemt at holde af, men mere end almindeligt svært at stå stille og stiltiende til, og gruppen har da også fortjent fået ry som et af de absolut fedeste live-orkestre her i dette lille, fade, lalleglade land. Bandet, som blev dannet i København i 2014, har, efter en årrække som trio, nu igen fået en orgelspiller med, og ORCAS anno 2020 består således af denne hårdtslående kvartet: Oscar Lundsteen (sang, guitar), Mads Bendsen (orgel), Magnus Knudsen (bas, kor) og Thomas Schmidt-Mikkelsen (trommer, kor). ORCAS har udgivet to studie-albummer, Tunge Sten (2016) og Fakir (2019) samt den spritnye EP 'Vilde Dyr' (2022. Ingen bør snyde sig selv for oplevelsen af dette hæsblæsende ensemble i levende live. https://youtu.be/vLnHQ4zJxjI?si=tkB_4JzMbR61PkyD.

Entrance fee: 130 DKK + evt. gebyr

Buy/order ticket