Manegen - Sæby Kulturhus

Rådhuspladsen 2, Sæby

Wednesday 2 October 2024, 7 pm - 9 pm.

Organizer: Sæby Bibliotek



Lectures

Sommerglæder ved Hans Gregersen

Hør Hans Gregersen fortælle om dengang, da kunstnere og feriegæsterne kom til Sæby i årene 1880-1914.

Der er 500 års Købstadsjubilæum i Sæby i 2024, og dette spændende foredrag er Sæby Borgerforenings bidrag til festlighederne i jubilæumsåret.

I årene omkring 1900 fik Sæby i lighed med Skagen besøg af mange af tidens kendtes kunstnere.

Forfatteren Herman Bang blev på Clasens Hotel i Algade inspireret til romanen Sommerglæder, Gustav Wied boede i flere år i villa Rolykke i skovens udkant, og Holger Drachmann ferierede jævnligt i byen. En særlig berømt gæst var den norske dramatiker Henrik Ibsen, der i sommeren 1887 slog sig ned på Hotel Harmonien ved torvet.

Samtidig arbejdede en række malere som Peder Mønsted og Christian Zacho i og omkring Sæby, hvor især åen og skoven var populære motiver. Men også andre kom til byen. Nogle for at drikke af Jernkildens helsebringende vand, andre for at nyde ferielivets glæder.

Det er denne historie om den lille by Sæby, der i årene mellem 1880 og Første Verdenskrig blev opdaget af kunstnere og feriegæster, som forfatteren Hans Gregersens foredrag handler om.

I samarbejde med Sæby Borgerforening.

Køb billet ved GoVisit her.

Entrance fee: 50 DKK