Skorpeskolen

Nordre Strandvej 129, Hellebæk

Monday 27 May 2024, 4 pm - 6 pm.

Organizer: LOF Øresund



Lectures

Peter Øvig Knudsen: Dem, der ikke tier

På kostskolen Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk, også kaldet Skorpeskolen, misbrugte socialrådgiveren og en lærer skolens drenge over en tyveårig periode tilbage i 60'erne og 70'erne.

Det er en af de gruopvækkende realiteter, som forfatter Peter Øvig Knudsen afdækker i sin bog 'Dem, der ikke tier'.

Denne aften fortæller Peter Øvig om beretningerne fra bogen og om hvordan, det hele blev afdækket, fordi nogen tog sig mod til at tale. Det er dem, der er historiens helte

Foredraget finder sted i spisesalen på Skorpeskolen Privatskole i de selvsamme historiske omgivelser, som husede Det kongelige Opfostringshus, og hvor kostskoleeleverne dengang samledes for at indtage deres måltider.

Før foredraget byder Skorpeskolen Privatskoles rektor, Jesper Storm Nørskov, velkommen og fortæller kort om skolen i dag

Tidligere elev på Det kongelige Opfostringshus, Hans Horst, bidrager med sine erindringer fra sin tid på skolen.

OM BOGEN
Forfatter Peter Øvig Knudsen har igen kastet lys over et af danmarkshistoriens dunkleste kapitler med sin bog 'Dem, der ikke tier'.

Hør ham fortælle om bogen og de grusomme beretninger fra tidligere børnehjemsbørn

Gennem otte år har Peter Øvig Knudsen talt med en række tidligere børnehjemsbørn, som har beskrevet de seksuelle overgreb, de oplevede på børnehjem i bl.a. 1960'erne og 1970'erne. Peter Øvig Knudsen finder i sin research ud af, hvor omfattende og systematiske overgrebene var. Når nogen tog mod til at gøre opmærksom på dem, blev de ikke hørt.

Bogen har fået blændende anmeldelser, fx fra Anne Sophia Hermansen fra Weekendavisen der betegner bogen som 'Indiskutabelt årets vigtigste udgivelse'.

I bogen fokuserer Peter Øvig Knudsen især på to børnehjem. På det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm misbrugte forstanderen pigerne i mere end 15 år. På Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk misbrugte socialrådgiveren og lærerne skolens drenge over en tyveårig periode, nogle gange under bedøvelse. Med Peter Øvig Knudsens bog har ofrene endelig fået en stemme.

Foredraget betoner, hvor vigtigt det er at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået børn i statens varetægt, og ikke at vende ryggen til, når overgreb finder sted.

Efter foredraget vil der være god mulighed for spørgsmål og debat.

Foredraget er blevet til i et samarbejde mellem LOF Øresund og Skorpeskolen Privatskole

Hold: 36004.

Read more on the website