Københavns Hovedbibliotek

Krystalgade 15, Copenhagen K

Wednesday 29 May 2024, 5.30 pm - 6.30 pm.



Lectures

Niels Lyngsø taler om meditation og bevidsthed

Kom med, når forfatter Niels Lyngsø taler om meditation, bevidsthed, buddhisme og stilhed.

Niels Lyngsø taler om meditation og bevidsthed

Kom med, når forfatter Niels Lyngsø vil fortælle os om meditationens bevidsthedsudvidende potentiale, hvad der sker i vores hjerner, når vi mediterer og hvordan meditation historisk er blevet forstået og praktiseret.

Lyngsø udkommer den 2.5. med essayet 'En sti gennem indsigtens landskaber - et essay om meditation og bevidsthed' som er en selvstændig opfølger til essayet 'Ti dages stilhed' fra 2019.

Som barn var Niels Lyngsø opslugt af stjernehimlen og kunne fortabe sig i astronomibøgernes fotografier af stjernetåger og den store afstand og stilhed de formidlede. De minder forbinder Lyngsø i dag til den søgen efter "noget", der altid har været i ham.

Det noget fandt han på en meditationspude i Sverige i 2017 til et silent retreat. Det blev startskuddet til en intens meditationspraksis og en lige så nørdet teoretisk og historisk læsning om emnet.

I dag har Niels Lyngsø tilbragt over 6000 timer på en meditationspude og udforsket bevidsthedens landskaber på både godt og ondt.

Lyngsø har en meget pragmatisk - og nørdet - tilgang til meditation og buddhisme og siger selv, at det er "en teknologi til udforskning af menneskets natur". I sin nye bog 'En sti gennem indsigtens landskaber - et essay om meditation og bevidsthed' har Lyngsø været interesseret i at forstå både hvilke positive effekter og alvorlige bivirkninger, der kan være ved meditation og dernæst forstå den meditative praksis helt tilbage til en ældgammel "hemmelig" meditationsmanual, som blev skrevet af en munk for 1500 år siden.

Om Niels Lyngsø

forfatter, oversætter og meditationsvejleder. Lyngsø debuterede i 1992 med digtsamlingen Maske & maskine. Han har siden udgivet flere digtsamlinger og romaner og oversætter et væld af bl.a. fransk, svensk og norsk litteratur - her kan nævnes Michel Houellebecq og Annie Ernaux. I 2019 udkom essayet 'Ti dages stilhed' som det nye essay er en selvstændig opfølger på.

Om 'Forfattere taler om'

Oplægget er en del af 'Forfattere taler om', hvor Københavns Hovedbibliotek inviterer en række forfattere til at fortælle om det de er optaget af lige nu, og sammen med os tænke med på tidens store emner.

Read more on the website