Viborg Kunsthal

Riddergade 8, Viborg

Friday 17 May 2024 to Sunday 8 September 2024, Tuess-Sun: 11.00 - 5.00 pm . Thursdag: 11.00 - 8.00 pm . Mon: Lukket..



Installation art

Udstilling: Kaleidoscope af Anna Taina

Billedkunstner Anna Tainas sanselige og inddragende værk Kaleidoscope er en interaktiv oplevelse, der inviterer publikum til at deltage aktivt og undersøgende i skabelsen af værkets lysmønstre.

I lighed med et kalejdoskop, hvor man ved at dreje kikkertrøret frembringer symmetriske mønstre, eksisterer Tainas værk kun i kraft af, at et aktivt deltagende publikum rent kropsligt er til stede i og går i fysisk dialog med installationen. Når publikum drejer på de bevægelige spejle, svarer Kaleidoscope igen med sine foranderlige og uforudsigelige lysudkastelser.

I løbet af udstillingsperioden vil Anna Taina udføre gentagne maleperformances, hvor hun selv aktiverer værket og maler direkte på udstillingsrummets vægge. Med spejlvæggene som et værktøj skaber Taina et rumligt maleri, hvor lyset og skyggerne spiller en afgørende rolle i formgivningen af maleriets endelige udtryk. Kunstneren undersøger maleakten som en performativ handling og værket repræsenterer en udforskning af maleriets muligheder i et udvidet felt, hvor der bliver skabt et rum for langsomt at observere og reflektere.

Med udstillingen opfordrer og udfordrer Taina gæsterne til at spille en central rolle i oplevelsen, hvilket skaber et dynamisk samspil mellem kunstner, værk og publikum.

Entrance fee: 60 DKK | Ungbillet: 50 DKK | Børn u/18år: gratis