Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori

Viser 653 events i Randers og omegn fra/efter 2. maj 2024

2. Maj Andet

Strikkecafé i Kristrup Sognegård

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 10-12.
Kristrup Kirke, Kristrupvej 129, Randers SØ
Strik, kaffe og hyggeligt samvær. Vi strikker dåbsklude m.v..
Vis kort
2. Maj Andet

Åben strikkecafé på Kristrup Bibliotek

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 10-12.
Pris: Fri entré
Kristrup Bibliotek, Kristrupvej 68, Randers SØ
Velkommen til strikkecafé hver torsdag kl. 10-12..

Kom til StrikkeCafé om torsdagen

Tag strikketøjet eller hækletøjet samt dine gode mønstre og ideer med til Randers Bibliotek Syd. Få en god snak, mens pindene gløder, og håndarbejdet vokser.
Del viden om og få inspiration til håndarbejde!

Hver torsdag kl. 10-12
Hver tirsdag kl. 18-21
Hver anden torsdag i lige uger kl. 18.30-21

Alle er velkomne
Vis kort

Sangcafe i sognegården

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 14.
Dronningborg Kirke, Egholmsvej 8, Randers NØ
Ved kirke og kulturmedarbejder Anne Dorthe Kunst og organist Jacob Græsholt..
Vis kort
2. Maj Billedkunst

Torsdagsdialog - museumschef Jesper Bækgaard

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 15.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, Randers C
Dagens gæstetaler er museumschef Jesper Bækgaard, Museum Østjylland. Dagens kunstværk er Agnes Slott-Møller: Ved kirken. Visen om Terkel Trundesen, 1918. Olie på lærred, 48,5 x 52,5 cm..
Vis kort
2. Maj Andet

Åben StrikkeCafé på dit bibliotek!

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 18.30-20.30.
Pris: Fri entré
Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Kom til StrikkeCafé om torsdagen..

Tag strikketøjet eller hækletøjet samt dine gode mønstre og ideer med til Dronningborg Bibliotek. Der bliver mulighed for en god snak om modeller, mønstre, garner og strikketeknikker, mens pindene gløder, og trøjerne vokser.
I er velkomne til frit at benytte køkkenet.

Del viden om og få inspiration til håndarbejde!

Hver torsdag.

På gensyn

Du er også velkommen i strikkecaféen om tirsdagen på Dronningborg Bibliotek

Har du spørgsmål kan du kontakte Sonja Vestergaard
Vis kort

Den melodi kan jeg li'

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19.
Enghøj Sognegård, Enghøj Allé 10, Randers NV
Vis kort
2. Maj Skuespil

Illusionernes hus

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19.30.
Randers Teater, Mariagervej 10, Randers C
Vis kort
2. Maj Foredrag

Snip, snaps, snude - fortællinger på Håndværksmuseet

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 19:00 - 21:00.
Pris: Entré: 120 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Museum Østjylland, Håndværksmuseet, Kejsergaarden, Lille Rosengård 16, Randers C
Randers Fortællerne indtager igen Håndværksmuseet! Nu med arbejderfortællinger og snaps og håndmadder. Oplev fortællerne bruge stemme og krop, så de gamle håndværk får liv..

Sidste gang var en stor succes, derfor får du igen chancen for at opleve de fantastiske Randers Fortællere rulle sig ud på Håndværksmuseet!
Denne gang står den på arbejderfortællinger i selskab af snaps og håndmadder til dagens gæster.

De garvede fortællere bruger museet som kulisse, og med deres stemmer og kroppe får de det gamle håndværk til at leve.

I pausen går vi bag kulissen, hvor vi hygger os i de frivilliges kaffestue og spiser sammen.

Der er to håndmadder samt en øl, vand og snaps med i prisen
Vis kort
2. Maj Billedkunst

Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup

Lørdag den 6. april til torsdag den 2. maj 2024, kl. 14-17 på hverdage.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Mellerup Efterskole, Almisbakken 19, Mellerup, Randers NØ
I foyeren på Mellerup Efterskole præsenterer Nørhald Kunstforening i april værker af den internationalt anerkendte billedkunstner og skulptør Rolf Jacobsen, der hjemmevant færdes mellem Danmark, USA og Umbrien i Italien..

Rolf Jacobsen er en original multikunstner med stor interesse for græsk mytologi og historie.

Han stammer oprindeligt fra Mariager, men tog i 90erne til gymnasiet i Holstebro for at blive undervist af en gammel kending af Nørhald kunstforening, Poul M. Cederdorff. Der udviklede sig siden et kunstnerisk samarbejde mellem de to, og Rolf blev knyttet til sammenslutningen "Vestjydske kunstnere", som han stadig er en del af.

I 1999 blev Rolf optaget på den amerikanske ekspressionist Nicolas Carones internationale kunstskole i Umbrien, og bosatte sig derefter i regionen frem til 2017. Carone opdagede hurtigt talentet og knyttede ham i en årrække til sig som assistent og samarbejdspartner i både New York og Italien.

Rolf Jacobsen får også selv etableret en kunstnerisk karriere fra 2013 med soloudstillinger i New York, Todi, Doglio og Milano samt bl.a. Charlottenborgs forårsudstilling i 2017. Samme år deltager Rolf Jacobsen i en stor skulpturparkudstilling i Michigan, der er medvirkende til, at han nu er fast tilknyttet Stanek Gallery i Philadelphia.

I 2019 realiserer han, sammen med kunstnervennen Ole Daniels, sin mangeårige drøm om at etablere en kunstskole i Doglio, Art School Umbria, hvor Rolf Jacobsen jævnligt underviser i skulptur.

Rolf Jacobsen er en utrolig spændende og vidtfavnende kunstner. Han er især kendt for sine træskulpturer, som han laver i mange forskellige formater, men han udstiller også udendørsskulpturer i bl.a. bronze.

Rolf er endvidere en meget dygtig maler og tegner, der meget bevidst og berigende bearbejder sine skulpturer og billedværker i et tæt sammenspil. Naturen er ud over historie og græsk mytologi den primære inspirationskilde for hans værker.

Det er netop naturens råmaterialer, især tidspræget træ, der giver intuitive reaktioner, "åbner uopdagede stier", som Rolf selv udtrykker det, og igangsætter arbejdet med at sammenkoble de enkelte stykker af træ ved hjælp af gesso, så de efterhånden danner figurer, der ender i en fortolkning af en mytologisk figur eller historie.

I Nørhald kunstforening udstiller Rolf Jacobsen træskulpturer, oliemalerier og mixed medium på papir og alle med mytologisk tilsnit. Det er fantasier over eksempelvis Ikaros, Morvark og Naiaderne, alt sammen i en figurativ, abstrakt aftegning, med fascinerende udlægninger af figurernes mytologiske indhold
Vis kort
3. Maj Fernisering

Fernisering: "Ikke flere -ismer" - værker af Iben Jørgensen

Fredag den 3. maj 2024, Kl. 13-14.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
GAIA Museum Outsider Art, Lene Bredahls Gade 10, Randers C
Se på billederne, deres glade og voldsomme farver, de dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vilde hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk..

Iben Jørgensen - 1968 - 2022

Hvordan beskriver man et menneske med ord? Ikke mindst et så farverigt og komplekst menneske, fyldt af store modsætninger og følelser, som Iben var.

For Iben var så mange ting. Hun kunne indtage og fylde et rum med sin varme, sin smukke fremtoning, latter, humor og med sit glade, festlige væsen byde alle velkommen til at være en del af fællesskabet.

Eller hun kunne krybe sammen og skjule sig bag malerplettet, mørkt tøj med håret ned foran ansigtet, bange for at blive bemærket. Iben var varm, eventyrlysten, intelligent, charmerende, stærk, empatisk, stædig, betænksom og utroligt generøs og sjov. Og til andre tider, senere i livet, var hun også ensom, sårbar og angst, hun skjulte sig for verden og kunne blive meget vred.

Iben foretrak farver og former fremfor ord. Hun kunne ganske vist drikke spandevis af kaffe, gerne siddende på en hyggelig rodet cafe med venner, og ordene flød, snakken og latteren flød, kaffen flød og Iben hyggede sig. I timevis. Gerne natten lang, med musik og god belysning. Iben var verdensmester i at hygge sig.

Men hun udtrykte sig bedst med farver, at tegne, male, modellere, sammensætte ting til nye udtryk. Fra hun var en helt lille pige, tegnede hun fremfor at forklare sig med ord. Det var ikke altid let i en familie, hvor resten af medlemmerne var bedre til ord end til billeder. Men Iben holdt fast og tegnede videre.

Trods omverdenens pres og normer for, hvordan en rugbrødsdansker bør indrette og leve sit liv - arbejde, pænt hjem, en skemalagt dagligdag - insisterede Iben på at gøre tingene på sin egen facon. Hun ville have plads til spontanitet, ikke et 9-til-17 job uden nullermænd i krogene!

Kaninen Notle blev Ibens kæreste ven. Notle levede i usandsynligt mange år, han gik frit rundt i lejligheden og blev forkælet med de lækreste gnaver-delikatesser, Amager kan byde på - også sidst på måneden, når budgettet var stramt. Notle stak aldrig af ud ad den åbne havedør; han vidste, hvor han hørte hjemme.

Møbler, pyntegenstande, vaser, lamper, smykker - Iben handlede meget i genbrugsbutikker og tilpassede sine fund med egne dekorationer. En kæmpe hårtørrer i orange plastik på fod blev til en standerlampe. En bordlampe med smadret skærm blev peppet op med maling, hårpynt og en flot kaffekop som ny skærm. Tekanden fra mormor var en flot vase, da låget blev væk, og hvem siger, at mennesker ikke sidder bedre på gulvpuder, når kaninen er så glad for sofaen? Iben valgte det smukkeste udtryk over det praktiske og traditionelle, og det fungerede på forbilledlig vis.

Iben var meget bevidst om sin fremtoning. Altid klædt på med omhu, hår og smykker efter humør, sko uden smålig skelen til det danske klima. Hvem siger, at lang kjole og plateau-sandaler er uforeneligt med snevejr? Hvorfor skulle en fin legetøjsbil ikke monteres på en kæde med perler og pynte i halsudskæringen? Og hvem bestemmer, at en ulden badekåbe ikke kan bruges som frakke? Iben bestemte selv og havde sin helt egen stadigt skiftende stil. Altid flot, altid spektakulær.

Ting tager den tid, de nu engang tager. Iben afskyede den tvangsmæssige effektivitet og tidsfiksering, vi danskere lever under. Matematik, logik og nøjagtigt angivne minuttal i buskøreplanen var fascisme! At leve i nuet uden at skynde sig og glæde sig over det smukke er, hvad menneskets sjæl trives ved. Iben bryggede en overgang en speciel te, hvor isterninger fra en si dryppede ned på tebladene, hvor de trak grundigt til en ganske vist ret kold og grumset, men smagfuld te. Kvalitet tager tid og er værd at vente på.

Iben kan ikke beskrives med ord. Se på hendes billeder, deres glade og voldsomme farver, de dansende figurer med smukke former og angste øjne, store lyttende ører og vilde hår. Se en mangfoldighed af liv og kulør, af håb og fortvivlelse, af kunstnerisk udtryk som vinder over det talte og skrevne ord. Se Iben
Vis kort