Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori

Viser 646 events i Randers og omegn fra/efter 4. maj 2024

23. Nov Marked/byfest

Jul på Gaia

Lørdag den 23. november 2024, 10:00-15:00.
Pris: Fri entré
GAIA Museum Outsider Art, Lene Bredahls Gade 10, Randers C
Oplev det store, flotte, anerledes og kreative julemarked på GAIA Museum. Utraditionel julepynt fra GAIAs mange værksteder, originale kunstværker og julekort fra kunstnerne på GAIA Akademi og - total julestemning i Café GAIA Papaya..
Vis kort
23. Nov Messe

Jul på slottet

Lørdag den 23. og søndag den 24. november 2024, kl. 10:00.
Pris: Entré: 30 kr
Fussingø Slot, Vasevej 9, Fussingø, Randers NV
Salgsboder med fine juleting og pynt til hjemmet. Rigtig gammeldaws julehygge med salg af gløgg og æbleskiver..
Vis kort
25. Nov Andet

Strikke-café

Mandag den 25. november 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Sct. Clemens Kirke, Parkboulevarden 15, Randers C
Så skal der strikke dåbsklude mm! Alle er velkomne, både nye og jer der allerede er i gang. Der er strikke-café i Clemenshuset sidste mandag i måneden..

Medbring strikkepinde nr. 3. Vi har garn og mønstre - lige til at gå i gang med.

Vi hygger os med strikketøjet, rundstykker, en kaffetår og en god snak. VEL MØDT!
Vis kort
25. Nov Andet

Støttekredsen i Kristrup

Mandag den 25. november 2024, kl. 13.30-16.30.
Kristrup Kirke, Kristrupvej 129, Randers SØ
"Støttekredsens juleoptakt" Sang og musik ved nogle af Kristrup Kirkes ansatte, som vil bringe os i julestemning. Traditionen tro er der kaffebord, lotteri og salgsboder. Kom og støt op, for vi støtter Julehjælpen i Kristrup Sogn..
Vis kort
26. Nov Andet

Åben StrikkeCafé på dit bibliotek!

Tirsdag den 26. november 2024, kl. 14.30-16.30.
Pris: Fri entré
Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Kom til StrikkeCafé på tirsdage i lige uger..

Tag strikketøjet eller hækletøjet samt dine gode mønstre og ideer med til Dronningborg Bibliotek. Der bliver mulighed for en god snak om modeller, mønstre, garner og strikketeknikker, mens pindene gløder, og trøjerne vokser.
Vi er klar med kaffe og te.
Del viden om og få inspiration til efterårets håndarbejde!

Tirsdage i lige uger

På gensyn

Har du spørgsmål kan du kontakte Sonja Vestergaard
Vis kort

Folkekor

Tirsdag den 26. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Fri entré
Sct. Clemens Kirke, Parkboulevarden 15, Randers C
Sct. Clemens kirkes Folkekor øver sidste tirsdag i hver måned fra kl. 19-21.00, og med opstart tirsdag 29. august. Folkekoret er for alle der har lyst til at synge..

Koret synger næsten altid på dansk og ofte 3-stemmigt. Repertoiret spænder fra danske sange og salmer til populære rytmiske små satser. Korprøven starter altid med opvarmning af kroppen og stemmen efterfulgt af ca. en halv times fællessang fra højskolesangbogen. Herefter er der indstudering af diverse korsatser og ikke mindst den hyggelige kaffepause!
Der er efterhånden en række traditioner i koret. Bl.a. medvirker koret i "Vi synger Julen ind" og "Vi synger sommeren ind" samt Grundlovsdag. Derudover synger koret til et par gudstjenester hvert år.
Koret ledes af organist Sarah Kunst og Rita Rasmussen (tlf. 2032 2370)
Vis kort
26. Nov Klassisk

Julen har englelyd

Tirsdag den 26. november 2024, kl. 19:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Langå Kirke & Sognegård, Ulstrupvej 30B, Langå
Sammen med sopranen Andrea Pellegrini spiller Randers Kammerorkester en hyggelig og stemningsfuld julekoncert..

Otte kirker får i løbet af december besøg af Randers Kammerorkester, der spiller en stemningsfuld julekoncert med mezzosopranen Andrea Pellegrini som solist. Med titlen "Julen har englelyd" favner koncerten 300 års julemusik fra de fortryllende og virtuose arier fra Bachs Juleoratorium over de smukke sange fra romantikken til musik af i dag. Med udgangspunkt i de danske julesange er der også overraskelser fra andre verdenshjørner.

Andrea Pellegrini har optrådt på bl.a. Den Jyske Opera og Opera Hedeland, hvor hun i 2019 sang hovedpartiet i Bizets Carmen. Hun har desuden medvirket i DR Symfoniorkesters indspilning af Bachs Juleoratorium. Udenfor det klassiske musikmiljø har Andrea Pellegrini været medstifter af tangoorkestret The Piazolla Orchestra, og hun er medlem af trioen Amazing Christmas med tre sangere, der har rødder i vidt forskellige dele af den danske musikscene fra klassisk til jazz.

Koncertrækken er blevet til som et resultat af Elro-fondens engagerede og generøse støtte
Vis kort

Eftermiddagssang med højskolesangbogen

Onsdag den 27. november 2024, kl. 16.30-17.15.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket, Stemannsgade 2, Randers C
Kom og lær nogle af de nye sange i højskolesangbogen. Vi skal både synge sangene og høre om deres forfattere og tilblivelse..

I november 2020 udkom den 19. udgave af højskolesangbogen med i alt 601 sange. 151 af dem er nye.

Biblioteksmusikant Peter Elmelund vil sammen med sangglade kolleger præsentere nye og gamle sange fra Højskolesangbogen, når Randers Bibliotek hen over fem onsdage byder på fællessang.

Hver gang synger vi både kendte sange og nogle af de nye.

Efterårets eftermiddagssangsdatoer er følgende onsdage
kl. 16.30-17.15: 28.8., 25.9., 30.10., 27.11., 18.12.

Der er fri entre og ingen tilmelding. Og der er kaffe på kanden!
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Peter Elmelund
Vis kort
28. Nov Foredrag

Højskoleforeningen

Torsdag den 28. november 2024, kl. 10.30-13.30.
Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, Randers SV
Musikalsk foredrag om Steen Steensen Blicher De fleste kender lidt til Steen Steensen Blicher (1783 1848) men hvem var han egentlig?.

Busten uden for Helligåndshuset fortæller om hans tilknytning til Randers, hvor han gik på latinskolen og senere underviste samme sted. I en lang årrække var han præst i Spentrup. Tag med på en fortælling fra vugge til grav om vores lokale digter og novellemester. Cand. mag. Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek vil fortælle historien om Blicher. Med sig har hun sin kollega, Peter Elmelund, der er biblioteksmusikant, og som derfor vil spille til fællessangene også af Blicher. Foredraget koster 70 kr
Vis kort
28. Nov Andet

Kreaklub i Voruphuset

Torsdag den 28. november 2024, kl. 15:30 - 18:00.
Pris: Fri entré
Voruphusets Venner, Lønstrupvej 10, Vorup, Randers SV
Eva Bødker og Tove Bjørn er tovholdere på en hyggelig eftermiddag, hvor du kan komme med dit håndarbejde. Der er forskellige aktiviteter i løbet af året. Bl.a. pileflet, hjælp til strikkeopskrifter m.m..
Vis kort