Gentofte Hovedbibliotek

Gentofte Hovedbibliotek

Ahlmanns Alle 6
2900 Hellerup
Tlf: 39 98 58 00
Hjemmeside
Åbent: Man-fre kl. 08-20, lør kl. 10-14.

Gentofte Hovedbibliotek er tegnet af den kendte danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i april måned 1985. Der er indgang til biblioteket fra parkeringspladsen på Ahlmanns Allé og fra Øregårdsparken.

Den kunstneriske udsmykning ved begge indgange er udført af Per Kirkeby, som er en af Danmarks største og internationalt kendte kunstnere. Bronzeskulpturerne ved hovedindgangen og murstensskulpturerne ved indgangen fra Øregårds Allé er udført i 1987 og finansieret af Statens Kunstfond og Gentofte Kommune.

Øregårdssalen er Gentofte Hovedbiblioteks smukke sal med plads til 120 mennesker



Viser 53 events fra/efter 24. maj 2024

Demenssygdomme og livet med demens

Tirsdag den 3. september 2024, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gladsaxe
Demens berører mange mennesker. Ca. 96.000 mennesker lever med demens, og antallet stiger i takt med at der bliver flere ældre. Demenssygdomme har store konsekvenser, i høj grad også for de pårørende. I foredraget giver Laila Øksnebjerg et indblik i hvad demens er og hvad der sker i hjernen, når den rammes af en demenssygdom. Hun giver også indblik i hvorfor og hvordan demens påvirker livet og hverdagen, og hvordan livet med demens kan leves bedst muligt

Laila Øksnebjerg er neuropsykolog og ph.d. Hun har stor viden og erfaring indenfor demensområdet, både fra udredning, behandling/indsatser og fra forskning. Hun er privatpraktiserende psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Hold: 24218051
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Skal vi hjælpe mennesker til at dø, og hvad sker der, hvis vi gør det? Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i Danmark og det betyder, at mennesker, som ønsker at ende deres eget liv, søger til udlandet, "klarer det selv" eller lider i ensomhed med deres dødsønske - uden at de nødvendigvis får den tilstrækkelige livshjælp.

Freja Polonius fulgte i et år sin ven, Preben Nielsen, der efter en arbejdsulykke var lammet fra halsen og ned. Hun ville prøve at forstå, hvorfor han gerne ville dø, og hvorfor vi ikke tillader aktiv dødshjælp i Danmark. Historien er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp - og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at deltage i.

Frejas personlige erfaring som ven og vidne til Prebens død belyser behovet for en nuanceret debat om de etiske, juridiske og følelsesmæssige aspekter af aktiv dødshjælp og stiller spørgsmålet: Hvordan skal vi som samfund håndtere denne komplekse problemstilling? Dertil taler Freja også helt generelt ind i det pres, der kan opstå når pårørende er meget udmattede i en traumatiseret situation.

Foredraget er en ekstraordinær fortælling om venskab, frihed og kærlighed, samt om retten til at nægte at tage sin skæbne på sig. Det åbner for en dyb diskussion om livets afslutning og de universelle spørgsmål, der berører os alle

Hold: 24213213

"Tal så andre lytter" v/Lene Eriksen

Onsdag den 25. september 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Bare fordi du taler, er det ikke sikkert, at de andre lytter. Få redskaber til en mere hensigtsmæssig kommunikation, som får folk til at lytte, når du taler, og hvor du kommer igennem med dit budskab uden at såre andre - og uden at holde dig selv tilbage.
Du får fif til, hvordan du kan øge din gennemslagskraft, hvor der er behov for det, og hvor du andre steder med fordel kan skrue ned for den, alt sammen med den gode kommunikation for øje.

Bedre kommunikation baner vej for et godt samarbejde med respekt og ligeværd i både privatliv og arbejdsliv, så både de stille og de mere talende føler sig set, hørt og forstået.

Lene Eriksen er uddannet psykoterapeut, NLP- og Enneagramlærer og er indehaver af Relationsskolen Mosaic. Hun er mor og tidligere kemiker (cand brom) og særlig optaget af sprog og kommunikation, som opbyggende relationsværktøj. Hun har udgivet bogen "Sig din mening, så du bliver hørt", som foredraget tager udgangspunkt i

Hold: 24218013

Peter Øvig - Dem der ikke tier

Torsdag den 26. september 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: FOF Nordsjælland
Allerede for mange år siden fortalte en af Peters Øvigs venner om at blive seksuelt misbrugt, da han som barn var anbragt på Det Kongelige Opfostringshus ved Helsingør. Øvig begyndte at undersøge sagen - og blev forfærdet. I dette foredrag fortæller forfatteren på baggrund af sin bog, Dem der ikke tier, om hvor udbredte og organiserede de seksuelle overgreb var, også på andre børnehjem. En af historierne handler om det missionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i 27 år i træk misbrugte de små piger - og slog hårdt ned på alle klager og anmeldelser.

Foredraget betoner, hvor vigtigt det er at få talt om det skamfulde og traumatiserende, der er overgået børn i statens varetægt, og om ikke at vende ryggen til, når overgreb som disse finder sted.

Se vores andre foredrag her

Underviser: Peter Øvig Knudsen
Hold: 2410055
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Foredrag med film. I 2024 krydsede den danske eventyrer Rasmus Krath den farlige og lovløse Darién Gap jungle, der forbinder Colombia med Panama og dermed også hele Sydamerika med Nordamerika. Junglens vildskab er i disse år scene for klodens største migrationsstrøm, hvor over 2000 migranter hver dag satser livet på en 3-6 dage lang vandring - som ikke alle overlever - i håbet om at nå til USA.
Darién Gap er migranternes største udfordring på den lange rejse fra syd til nord. Rasmus Krath fulgte en familie fra Venezuela tæt igennem hele junglen og fortæller nu med både ord, film og fotos om, hvad det vil sige at være migrant og satse livet i håbet om at få en bedre tilværelse. Det er heftigt materiale - vær beredt!

KLIK HER FOR 7 MINUTTERS FILM:

https://vimeo.com/user197865632/darien-rasmus-krath

Hold: 24218033

Kongeord og kunstnerord - mød Jens Andersen

Onsdag den 9. oktober 2024, 19:00-21:00.
Pris: Entré: 185 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: FOF København
Til dette foredrag kommer du bag om forfatter Jens Andersens mange biografier, bl.a. hans seneste biografi »Kongeord«, som omhandler kong Frederik d. 10. Er der forskel på at skrive om en spillevende kronprins og en afdød digter? Hvordan griber man de biografiske historier an? Findes der en sandhed, når man skal portrættere et andet menneske? Og hvad gør forfatteren, når hovedpersonen pludselig dør midt i det hele?

I sine mange prisbelønnede biografier har Jens Andersen skrevet om både kunstnere og kongelige - senest »Kongeord« (2024), der udkom kun tre dage efter, at kronprinsen blev udråbt som kong Frederik den 10. Det er anden gang, at Jens Andersen har lagt øre og pen til Kong Frederiks ord. I 2017 skrev Jens Andersen biografien »Under Bjælken« om Kronprins Frederik.

Til dette foredrag med den prisvindende bestseller-forfatter fortæller Jens Andersen om sine mange møder og oplevelser i selskab med bl.a. kong Frederik den 10., Kim Larsen, Astrid Lindgren, Dronning Margrethe og LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen.

Glæd dig til at få et unikt blik bag kulissen i tilblivelsen af nogle af de bedst sælgende biografier om Danmarks absolut mest populære og elskede personligheder

Kampen om USA v/Sofie Rud

Tirsdag den 22. oktober 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Kampen om USA. Hvordan kan halvdelen af den amerikanske befolkning støtte Donald Trump? Er de skøre eller bare dumme? Det spørgsmål hører Sofie Rud ofte, når talen falder på amerikansk politik. Svaret er: ingen af delene. Men uligheden er vokset. Det gælder forskellen mellem rig og fattig, mellem folk og folkevalgte og mellem forskellige befolkningsgrupper i Guds eget land. For en stor gruppe amerikanere er den amerikanske drøm i frit fald.

Kom med til USA og hør hendes bud på en forklaring - baseret på egne erfaringer efter fem år som korrespondent for børsen og enlig mor i et arbejderkvarter i New York. Hvorfor er så mange amerikanere klar til at bekrige hinanden og kaste resten af verden ud til hajerne efter mindst 100 år, hvor USA har været verdens kaptajn? Og hvad betyder det for os, når den amerikanske vælger slipper ansvaret for verdens gang?

Underviser: Sofie Rud
Hold: 24218023

Emma Holten: Underskud - hvad er vi værd?

Tirsdag den 29. oktober 2024, 19:00-21:00.
Pris: Entré: 195 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: FOF København
Til dette foredrag vil den kendte debattør og feministiske aktivist Emma Holten sætte spørgsmålstegn ved den sandhed og logik med udgangspunkt i ny bog. De fleste vil nok betragte økonomi som en uangribelig sandhed på linje med matematikkens logik: De penge, der står på et menneskes bankkonto, afspejler den værdi, den enkelte har for samfundet. Og derfor er det hierarki, penge skaber, naturligt, logisk, fair.
Til dette foredrag vil den kendte debattør og feministiske aktivist Emma Holten sætte spørgsmålstegn ved den sandhed og logik. Med afsæt i sin aktuelle bog »Underskud - værdien af omsorg« vil Emma Holten uddybe, hvordan det økonomiske systems historie er tæt forbundet med alle de typer af diskrimination, der har præget menneskets tid her på jorden, og som derfor præger os den dag i dag.
Feministisk økonomi er en kritik, der med udgangspunkt i alle menneskers lige værd, forsøger at komme til bunds i historiens uretfærdigheder, så vi sammen kan skabe noget bedre.
Glæd dig til et foredrag, som giver nye indsigter i det eksisterende økonomiske system, og som vil angive nye retninger for en økonomi, hvor penge ikke er det eneste, der er udtryk for værdi. Du får rig lejlighed til at stille spørgsmål og give din mening til kende

Sådan spotter du en løgn v/Peer Kaae

Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Peer Kaae fortæller med udgangspunkt i bestsellerbogen "3 Er Løgnerens. Tal" i dette foredrag om Statement Analysen, der er udviklet af CIA, og som er. det mest præcise værktøj til at afdække om en person lyver. Der findes ikke gode løgnere, men kun dårlige lyttere...

Peer Kaae er uddannet Statement Analytiker. I dette foredrag sætter han jer ind i teknikken,
som både CIA og Den Israelske Efterretningstjeneste har udviklet til at gennemskue en løgner.

På to timer får du alle redskaberne til at gennemskue bedrag - blot ved at analysere på de
ord, som løgnerens hjerne vælger. CIA har nemlig afdækket en række mønstre i løgnerens
sprog, som Peer Kaae sætter publikum ind i ved talrige eksempler.

Peer Kaae vil med udgangspunkt i sin bestsellerbog "3 Er Løgnerens Tal" også inddrage
publikum - og vise statement-analysen i aktion - både i forhold til hverdagens løgne og hele
vejen op til berømte true-crime-sager som mordet på Olof Palme og John F. Kennedy og
mysteriet om den forsvundne pige Maddie McCann

Hold: 24218043

Jagten på Stine Geislers morder

Onsdag den 6. november 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Arrangør: AOF Gentofte
Drabet på den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler under pinsekarnevallet i. 1990 er danmarkshistoriens mest berømte uopklarede kvindemord. Forfatteren til true crime-klassikeren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej kaster sig i dette
foredrag over vor tids Peter Bangs Vej'. Det er en stærkt personlig beretning om den
besættelse, der driver Peer Kaae til at jage morderen, der er gået fri gennem tre årtier. I sin
jagt på gerningsmanden finder han frem til to helt centrale vidner, som ikke har været afhørt
i 30 år, men som har afgørende nyt at fortælle i sagen. På baggrund af disse vidneudsagn og
andre nye opdagelser lykkes det Peer Kaae at rekonstruere forløbet omkring drabet time for
time og vise, at noget ikke hænger sammen. Der er noget helt galt ...

PEER KAAE, f. 1965, er journalist og forfatter. Ud over bestselleren Dobbeltmordet på Peter
Bangs Vej har han bl.a. skrevet 3 er løgnerens tal, Maries morder og Den dømte mand, for
hvilken han blev indstillet til Cavling Prisen

Hold: 24218063