|
|
Det debuterende danske band "Roof on Fire" byder på poppede rocknumre om kærlighed, sorg, glæde og melankoli. Sangeren og guitaristen Lars Harboe gi'r den hele armen, når han fortæller om livets op og nedture, men formår ikke rigtig at rive lytteren med. Vokalen er ikke stærk nok, musikken for ubearbejdet og teksterne trivielle.
Det er ikke inderlighed, der mangler, heller ikke vilje eller temperament. Alligevel er Roof on Fire langt fra at være et overbevisende debut-album. Teksterne er for klichéfyldte og forudsigelige, og musikken er simpelt hen for dårlig. De to første numre er uharmoniske og forstyrrende. Forsangeren synger ikke rent, og instrumenterne synes ikke at være ordentligt tilpassede til hinanden. De næste par numre er en smule bedre, men helt godt bliver det aldrig.
Bandet består, udover forsangeren og guitaristen Lars Harboe, af Jamil Oskarson på bas, Mikkel Villingshøj på trommer, Vicky Singh på guitar og Nana Schwartzlose og Christina Persson som kor. Stilen er en blanding af poppede melodier, rockede guitarriffs og elektroniske beats. Et par af numrene, fx det afsluttende nummer "Goodbye Butterfly" kunne måske nærme sig et P3-radiohit-niveau, men mest fordi det er poppet og nemt tilgængeligt, ikke fordi det egentlig har noget særlig at byde på. Det samme kunne man måske sige om nummeret "Picking Strawberries with Mom", som ligeledes har noget lettilgængeligt og behageligt over sig, men det mangler kant og originalitet.
Det er aldrig sjovt at skulle være en sur anmelder,og det er ærgerligt, at en kunstner, som tydeligvis har lagt meget personlighed ind i sin musik, ikke formår at skabe noget bedre, noget dybere, noget mere provokerende eller noget smukkere. Men ret skal være ret - Roof on Fire er et meget tvivlsom debutalbum.
Roof on Fires debutalbum er ude på CD
