"Black Star" er på én og samme gang David Bowies generøse afskedsgave til hundreder millioner af fans verden over og en storslået dødsmesse fra en kunstner af ypperste kaliber. Et værk uden sidestykke i moderne musikhistorie. Kulminationen på et kunstnerisk genis livsværk og unikke skaberkraft.
Kunstværket er ikke for begyndere. Det er en mesters leg med egen legende og død. Hvor forgængeren The Next Day var en tydelig og ganske let tilgængelig opsamling af Bowies samlede musikalske arv med klare musikalske nik til egen produktion, er Black Star langt mere mystisk, eksperimenterende og udfordrende.
Bowie formår at pirre lytteren med en imponerende indgangsmesse fuld af antydninger og tekstbidder åbne for fortolkning og fantasi. Han leger med lytterens evne til at fabulere over og tolke de tanker, fornemmelser og følelser, musikken og teksterne vækker. Fans kan bruge dagevis på at skabe deres egen mening med det ti minutter lange, messende og jazzede titelnummer "Black Star", den dystre søster til et andet hovedværk, "Station to Station".
Andre steder er teksternes dødstema helt indlysende som i "Lazarus" - Look up here - I'm in heaven. I've got scars that can't be seen". Ordenes sårbare og hudløse enkelhed er uden forhistorie i Bowies univers. "Look up here, man. I'm in danger". Udsagnets forfærdelige sandhed giver denne anmelder øjeblikkelig gåsehud og placerer nummeret unikt i et livsværk, hvor de personlige referencer meget sjældent har været så eksplicitte.
Black Star er båret af en kunstnerisk nødvendighed og kreativitet, der fuldt ud matcher David Bowies bedste værker fra 1970'erne. Legendens svimlende ambitioner rækker ud over dette liv, og han efterlader en forpligtende arv til alle os, der i disse dage føler det magtpålæggende at markere os som "Black Stars": At leve dette liv uden frygt, at omfavne tilværelsens forandringer med det mod og den nysgerrighed, der kan forløse vores fulde potentiale.
DAVID BOWIE: BLACK STAR
Udgivet af Sony
