(Foto: Per Morten Abrahamsen)
Flot premiere på Händel-operaen "Alcina" trods sygdom og udskiftning blandt sangerne. For den udholdne tilskuer er der masser at komme efter.
Der er byttet lidt rundt denne sæson. Svanesøen skal danses på Operaen, mens operaen Alcina af Georg Friedrich Händel synges på Gamle Scene. Det mindre barokensemble Concerto Copenhagen er ikke skabt til at spille den store operasal op, så derfor har man henlagt løjerne til Kongens Nytorv.
Denne gamle sag fra 1735 foregår ude på en øde ø, hvor de seksuelle frustrationer og det modsatte blomstrer. Handlingen må man springe lidt op og falde ned på, for den er så indviklet, at forklaringer kun vil gøre forvirringen større. Dertil kommer, at mange af herrepartierne synges af damer, og et enkelt synges af en dame, der er klædt ud som mand, men er en dame. Der er kønslig performativitet, så det basker.
Der må have været travlhed fra operaledelsens side for at få sangsiden til at gå op til premieren. Inger Dam Jensen, der skulle have sunget titelpartiet, var blevet syg, og Tuva Semmingsen, der skulle have sunget Ruggiero, ligeså. Amerikanske Nicole Heaston landede i København onsdag og overtog rollen som Alcina. Hun har sunget partiet i Oslo sidste år, da forestillingen spillede der. Det var ikke noget dårligt bytte. Hun både synger, agerer og ser fantastisk ud. Og så er hun fæl, denne dronning. Hun vil ikke mange det godt - og især ikke de mænd, hun gennem tiden er blevet træt af. De kan blive forvandlet til dyr, kan de. Om hun i sidste ende slipper af sted med at være så fæl, er en anden ting.
Ruggieros rolle blev sunget af Itziar Lesaka, og også hun var fremragende. Det gjaldt for så vidt det samlede ensemble, der sang sig gennem de lange og mange arier med bravur. Musikalsk var Concerto Copenhagen med koncertmester Fredrik From med hele vejen, og de spillede med nærvær og nerve.
De forsmåede og forvandlede elskere fik liv af seks breakdance- og parkour-fyre, der sprang og fløj over scenen, hvilket gav godt liv bland de mere stillestående sangere.
Scenografi og lysdesign er af Louis Desiré og er hentet til København fra Oslo. Den har skullet tilpasses lidt til den mindre scene på Kongens Nytorv, men det er lykkedes godt. Det lyner og brager fra bagscenens kæmpe vagina af en vulkan, og et kæmpe dobbelt gardin, der hænger i en cirkel og omkredser de hemmeligheder, den fæle Alcina har, fungerer flot.
Flere af de forsmåede elskere hænger i bure i deres forvandling, og især en løve i bur bidrager til mystikken. Det er på én gang enkelt, overlæsset og flot.
Det er en fin forestilling, og man får meget god sang og musik for pengene sammen med en på en gang ikke eksisterende, men overvældende handling. Der er masser at kigge på og nyde, men man skal holde ud i hele fire timer.
Alcina
Det Kgl Teater, Gamle Scene
