|
|
(Foto: Søren Svendsen)
Kammermusik og litteraturoplæsning i skyggerne fra 1. Verdenskrig bød på eftertænksomme erindringer fra katastrofens nostalgi.
1914. De fleste er klar over, at 1. Verdenskrig startede dette år og sluttede fire år senere. Over 16 millioner døde i en ny type krig, hvor krigsindustrien for alvor trådte i karakter. De færreste danskere er klar over, hvilken forandring krigens destruktion efterlod sig oven på den totale katastrofe; hvordan Europa, og herunder Danmark, formede sig i granatchokket, eller hvordan kultur- og kunstlivet opblomstrede fra asken. Melankoli, sorg og vanvid formede det moderne, hvor kulturelle eksponenter som den klassiske musik og litteraturen markerede sig.
I samarbejde med Golden Days-festivalen bidrog Copenhagen Chamber Music Festival med dystre erindringer fra katastrofens nostalgi på en ellers solrig lørdag eftermiddag.
Skuespilleren Jens Albinus læste op af litteratur, omhandlende 1. Verdenskrig, der fungerede som et stemningsgivende intermezzo mellem musikstykkerne. Han startede med et uddrag af Stefan Zweigs hovedværk, Verden af i går. Et værk, som blev afsluttet kort tid før Zweig og hans kone begik selvmord i 1941, i dyb frustration over det civiliserede Europas forfald oven på to verdenskrige. Så var tonen ligesom sat.
Bogstaveligt talt, da der henover den næste time kom smagsprøver på musikken fra 1914. Eric Saties minimalistiske Sports et Divertissements for klaver blev nøjsomt udført af Marianna Shirinyan, og blev til en introduktion af Anton Weberns Sonate for cello og klaver, spillet sammen med Julian Steckel på cello. Det fungerede fint med opdelingen af musik og litteratur - på papiret.
Udførelsen var der over hele linjen ikke noget at anmærke på. Musikken var gennemført, og Jens Albinus var et godt valg med sin medrivende og kraftfulde stemme, selvom han mumlede ved nogle af forfatternavnene. Oplæsninger fra Georg Trakl, Franz Kafka og Ernst Jünger var gode, men ekstremt korte. Det havde pyntet med en ordentlig eksplicit introduktion til 1. Verdenskrig og den kulturelle betydning, nu koncertens opbygning var så fragmenteret. Glimrende musikalske bidrag fra Kodálys og Stravinskijs bagkatalog fra 1914 lagde stammen, mens afslutningen, Ravels Klavertrio i a-mol udført af Trio con Brio, var fantastisk godt og det egentlige højdepunkt.
Arrangementet var en nostalgisk hymne over det moderne og en kort indlevelse i katastrofens smerte. Formen var ganske vist ment som smagsprøver, hvor appetitten ikke skulle stilles. En times tid var dog for lidt til at løbe stemningslejet ved 1. Verdenskrigs begyndelse igennem. Det var nu hverken Jens Albinus' eller musikerne skyld; de skabte en times dyster eftertænksomhed midt i den ubekymrede danske sensommer.
1914 - Opbrud
i Den Sorte Diamant 20. september
